KL og Finansministeriet forhandler om it-milliarder

Et it-besparelsespotentiale på en halv milliard kroner er (stadig) en rygende varm kartoffel i kommuneforhandlingerne mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).

Artikel top billede

I de sidste par dage har top-bosserne fra de danske regioner og kommuner været i audiens i Finansministeriet, hvor der bliver forhandlet regionernes økonomi og kommuneaftalen for 2011.

Her bliver der blandt andet diskuteret regionernes implementering og prioritering af sundheds-it'en og kommunernes styring af de såkaldte objektive kontantydelser som eksempelvis boligstøtte, folkepensioner, syge- og barselsdagpenge, der endnu ikke er blevet fuldt ud automatiseret og effektiviseret via it.

Det oplyste Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, på Dansk IT's konference "It i den offentlige sektor", inden han hastede tilbage til forhandlingerne med regionerne i ministeriet lige over for Christiansborg.

Han fortalte på konferencen, at Finansministeriet og kommunerne lige nu sidder og prøver at forhandle sig på plads til henholdsvis en statslig og en kommunal håndtering af de objektive kontantydelser, som kan give kongeriget Danmark en besparelse på omkring en halv milliard kroner om året.

Besparelsesmulighederne blev opdaget for nogle år siden, men hverken kommunerne eller Finansministeriet har i de forgangne år kunnet blive enige om ansvaret og risikoen ved at omlægge de nuværende systemer, og derfor er besparelsespotentialet fosset ud i kloakken.

Over en tiårig periode kan Danmark ellers spare op mod fem milliarder kroner, hvis løsningerne bliver digitaliseret på en effektiv måde frem for i dag, hvor potentialet er udpeget, men går tabt i manglende enighed mellem stat og kommuner.

Handler om mennesker

Computerworld fangede Lars Frelle-Petersen fra Finansministeriet for at få en kommentar til de verserende forhandlinger, men han ønskede kun at udtale sig ganske kortfattet.

"Det handler ikke kun om penge og forvaltning, men også om mennesker. Derfor skal vi have en fornuftig løsning på plads," sagde digitaliseringschefen diplomatisk, inden han hastede videre til aftenens forhandlinger.

Computerworld erfarer, at lige nu er tegninger på bordet om en fælles kommunal løsning i konsoliderede ydelsescentre, mens staten byder ind med statslige centre til at kunne håndtere overførselsindkomsterne i de systemer, som KMD i flere tilfælde har monopol på.

Hvorvidt systemerne skal genudbydes til andre leverandører, har KL tidligere givet sit bud på, ved at kommunerne fremover kan gå sammen i mega-udbud og på den måde lukke eksterne leverandører ind på markedet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S