Der venter fremtidens CIO guld og grønne skove

ComputerViews: Der venter store konkurrencefordele til det selskab, der forstår at suge den rigtige viden ud af sin CIO. Det stiller nye markante krav til CIO'en. Se dem her.

Artikel top billede

ComputerViews: Vi ved, at teknologi forandrer verden. Og den forandrer i høj grad også virksomhederne og deres måde at angribe forretningen på.

Det kunne vi se, da Årets CIO 2010 for nylig blev kåret.

Til kåringen var det ganske tydeligt, at den moderne CIO ikke længere fungerer som en it-pedel, hvis primære opgave er at få it-systemerne til at køre så problemfrit som muligt.

Den gnidningsfrie drift er derimod alene forudsætningen for, at CIO'en kan folde sig ud med sin vigtigste opgave: At være koblingen mellem forretnings-forståelsen og it-forståelsen - fordi forretningen og dens udviklings-potentiale oftere og oftere hvilker på et solidt fundament af it.

Det betyder med andre ord, at der i bedste fald er en dårlig forretning - i værste fald slet ingen - hvis ikke det var for it, der altså oftere og oftere bliver selve forudsætningen for at drive en lukrativ forretning.

Topchefens udfordring

CIO'ens ændrede rolle vil i sagens natur også med tiden afspejle sig meget kraftigt i topchefernes tankegods, for CEO'erne er nødt til at følge med der hen, hvor forretningsmulighederne er.

Nutidens CEO'er opererer nemlig typisk i en kompleks og konkurrencepræget verden med umådeligt mange teknologiske til- og fravalg.

Det gør den viden, som CIO'en sidder inde med, attraktiv, og det gør, at den moderne CIO reelt hører hjemme i ethvert selskabs direktion.

Skal han udfylde sin rolle der, kræver det, at han forstår, at CEO'en forlanger, at også it-forretningen lægger vægten på forretningsdelen.

CIO'en skal altså ikke længere kun være ansvarlig for, at selskabets brug af teknologi forløber så problemfrit som muligt.

En drivkraft for innovation

Han skal også være en drivkraft, når det gælder innovation, vækst, forandring og i skabelsen af konkurrencefordele ved mulig anvendelse af ny teknologi, som konkurrenterne (endnu) ikke er nået frem til.

CIO'en skal altså både stå for, at selskabets it-drift kører som i smør samt for hele tiden at scanne og filtrere markedet for bedre teknologier, bedre salgsmuligheder, bedre kundeløsninger og bedre måder at gøre tingene på - både eksternt og internt.

Og så dernæst gå til CEO'en med forslaget - og gerne tilsat en klar idé om, hvordan løsningen passer ind i selskabets overordnede strategi, hvordan den kan udvikles, og hvordan den kan implementeres.

Din direktør trænger til hjælp

Det er ikke noget, som en CEO kan klare selv, medmindre han nærer en dyb passion for it og teknologi-udvikling, Hvilket han ikke gør, fordi han kører forretningen - ikke it-indsatsen.

Allerhøjst vil han have forståelse for sin front - altså sin smartphone, som han kan taste på, hvorved der sker forskellige spændende ting - mens han ikke vil have meget viden om de underliggende komplekse systemer, som er dem, der virkelig betyder noget.

Dem ved CIO'en til gengæld noget om. Og den viden er vigtig, hvis blot CIO'en kan komme igennem med sin viden.

Der er vi ikke endnu. De danske it-chefer ser ifølge en nyere undersøgelse fra Dansk IT stadig topledelsens manglende it-forståelse som en af de største udfordringer i det daglige arbejde.

Store virksomheder går forrest

Men udviklingen er godt i gang, og den afspejler sig forståeligt nok i første omgang i de store selskaber, der i kraft af deres størrelse ofte er meget komplekse, ligesom udnyttelsen af mulige konkurrencefordele i eksisterende produktlinjer på grund af deres volumen ofte kan have tydelige aftryk på bundlinjen.

Analysehuset Gartner mener således, at helt op mod hver fjerde af de virksomheder, der i 2012 er bedst til vækst på bundlinjen, vil have en såkaldt "iværksætter CIO" ("entrepreneurial CIO") i direktionen, der har været i stand til at tænke it-anvendelsen på så nyskabende måder, at det udløser lukrative konkurrencefordele for selskabet.

Prinsessen og det halve kongerige

Det er altså løsninger, der er udvalgt så nøje og passer så godt ind i selskabets strategi, forretning og organisation, at det giver direkte aftryk på selskabets omsætning, bundlinje og markedsandele.

Det er her vigtigt at forstå, at indtænkningen af forretningsmulighederne, strategien og mulige konkurrencefordele står i centrum - ikke de klassiske CIO-opgaver som it-indkøb og styring af it-indsatsen.

Det er alligevel noget, der med tiden rykker ud i skyen, hvor specialisterne vil håndtere det, så CIO'en i tæt parløb med CEO'en kan tænke it-strategiske tanker.

Den, der er bedst, vinder prinsessen og det halve kongerige.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS