Sommerfavoritter: Her er mine yndlingsbøger

Han forstår ikke japansk, men en af hans favoritbøger er på japansk. Læs hvilke bøger analytiker, direktør og it-kommentator Per Andersen kaster sig over.

Artikel top billede

IDC Nordics direktør, Per Andersen, kværner ikke kun tykke rapporter om it.

Han bruger også tid på ganske almindelige bøger - og nogle af dem læser han gerne flere gange.

"Der er ikke mange bøger, jeg læser flere gange. Så gammel er jeg trods alt ikke, at jeg ikke kan huske, hvad jeg læser," siger Per Andersen.

Forstår ikke ordene

På hans top-liste over yndlingsbøger finder man sågar værker, han slet ikke kan læse.

De er udarbejdet af Haruzo Ohashi.

"Men disse bøger (af Haruzo Ohashi, red.) har jeg haft fat i rigtig mange gange - og det på trods af, at jeg ikke kan sige titlen og heller ikke læse et eneste ord i dem," siger Per Andersen, der forklarer, at de er på japansk.

"Til gengæld er de stopfyldt med fotos fra japanske haver (i Japan, red.), og dermed har de været en uvurderlig inspiration til mit eget ringe forsøg på at anlægge en japansk inspireret have - i Vanløse," lyder det fra manden, som de fleste kender fra analyser af it-markederne.

Mere mellem himmel og jord

Fra IDC's egne rapporter til Per Andersens anden favoritbog, er der også et stykke vej.

Den hedder "Den 7. sans - Hvorfor misforstår vi verden?" og er skrevet af Morten Monrad Pedersen.

"Jeg er blevet bedt om at anmelde denne bog, da jeg i mange år har været aktiv inden for folkeoplysning om det "overnaturlige" og den daglige overtro," siger Per Andersen.

Og bogen udviklede sig til en stor oplevelse.

"Alle bør læse denne bog, men desværre er det nok som med biblen: Det er kun de troende, der læser den og ikke dem, der tror på astrologi, mystiske stråler, ånder, ufoer og alle de ting, folk i mangel af bedre kaster sig over," siger Per Andersen.

"Det paradoksale er så, at de mange, der reelt i dagligdagen forkaster videnskaben, er de samme, der omgiver sig med alle de goder, som videnskaben har frembragt de seneste hundrede år," lyder det nærmest filosofisk fra Per Andersen.

Opslagsværker og kunst

Sidste bog hedder "Dansk Kunst" og er skrevet af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

"Jeg bruger rigtig mange opslagsbøger - som tillæg til Google. Og kunne have nævnt mange fra fremmedordbogen til et opslagsværk om danske for- og efternavne eller Afa kataloget 2010."

"Men "Dansk Kunst" hører bestemt til nogle af de mere slidte, jeg har, og jeg brugte dem især til at sætte mig ind i de gode danske malere, der var aktive efter romantikken fra cirka 1880 og frem, til de abstrakte tog over i 1920'ene (perioden, der også betegnes klassisk modernisme, red.)," siger Per Andersen.

"Hvorfor lige netop denne periode tiltrækker mig, har jeg endnu ikke fundet ud af," slutter Per Andersen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos