Af Anja Gustavsen, Computerworld Online
I årevis har både arbejdsgivere og ?tagere ment, at hjemmearbejdspladsen var fremtiden. Medarbejderen skulle ud af kontoret og ind i hjemmet, og samtlige prognoser forudsagde en stor vækst på området. Men nu viser undersøgelser, at det slet ikke er tilfældet. Eksperterne kigger undrende på, mens den traditionelle arbejdsplads fortsætter som altid ? og antallet af hjemmearbejdende forbliver lille.
Edb-fagets fagforening Prosa gennemførte i efteråret 1999 en undersøgelse blandt 2.200 af deres medlemmer. Ifølge den benytter kun få sig af mulighederne for at arbejde hjemme. Antallet af medarbejdere, der havde arbejdet hjemme i fire eller flere dage i løbet af oktober, var kun steget med knap to procent på et år. Og i samme tidsrum havde antallet af edb-folk med to hjemmearbejdsdage eller mere om ugen overhovedet ikke ændret sig.
- I forhold til, hvor oplagt det er i vores fag, så er det et fåtal. Vi var forbløffede over, at hjemmearbejdspladsen ikke var mere udbredt, siger Eva Christensen, der er faglig sekretær på arbejdsmiljøområdet i Prosa.
I dag kan hun desuden fortælle, at hun sidenhen har modtaget flere opkald fra medlemmer, der ikke ønsker at tage deres arbejde med hjem. De vil nemlig ikke have det hængende over hovedet, når de har fri.
Hjemmearbejde ? hvad er det?
Første runde af en anden dansk undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i 1999, viser den samme tendens. Hér svarede knap 3.500 medarbejdere fra 11 virksomheder og offentlige forvaltninger på, hvor meget de arbejdede hjemmefra. 93 procent sagde, at de gjorde det sjældent eller aldrig, mens 81 procent oplyste, at de ikke havde arbejdet hjemme én eneste gang indenfor de seneste tre måneder.
- Disse oplysninger kom, selvom mange af de adspurgte havde mulighed for at arbejde hjemme. Det kunne tyde på, at virksomhederne ikke har fået lavet nogle systemer, der virker, og som medarbejderne er tilfredse med, siger seniorforsker Chris Jensen, som står bag undersøgelsen.
Om to uger skal han i gang med dens anden runde, hvor han vender tilbage til de 11 virksomheder ? heriblandt store koncerner som Tele Danmark, Danske Bank og et par kommuner ? for at se, hvorledes udviklingen har været siden første runde. Resultaterne foreligger om cirka et halvt år.
Udviklingen stoppet
Så længe er det dog ikke nødvendigt at vente. Kigger man over Sundet til svenskerne, der traditionelt mærker de nye strømninger før danskerne, er der ingen tvivl. På trods af utallige forsøg på at kick-starte antallet af hjemmearbejdspladser, er udviklingen gået i stå for flere år siden. Prognoserne har slået fejl.
- Forudsætningerne for hjemmearbejdet har forbedret sig. Hjemme-pc?er, bærbare computere og en forbedret teknologi gør det nemmere, men der er intet sket. Faktisk er der mange virksomheder, der har prøvet det, for så at gå tilbage til de mere traditionelle arbejdspladser igen, siger Bo Berrefelt, der er embedsmand i Nærings-departementet (svarer til Arbejdsministeriet, red.), hvor han arbejder med arbejdsret og ?miljø.
I årevis har han fulgt med i statistikkerne omkring udviklingen af hjemmearbejdspladserne, og han kan fortælle, at de svenske tal med al tydelighed viser den samme tendens som de danske.
- Allerede i 1998 fandt man ud af, at stigningen af hjemmearbejdspladser var stagneret. Og det viste sig faktisk, at udviklingen var stoppet meget tidligere. Fra 1986 til 1995 havde antallet af hjemmearbejdspladser været konstant. Det havde ikke ændret sig på ni år, siger han.
Drømmen gik i stå
Bo Berrefelt undrer sig især over udviklingen, fordi der i 1998 var 150.000 svenske arbejdstagere, der sagde, at de ønskede hjemmearbejde. Og flere virksomheder forudsagde, at området ville vokse kraftigt.
I dag arbejder cirka 10-15 procent af svenskerne hjemmefra, og tallet har ikke ændret sig i de seneste fire år. Det er stadig højt i forhold til Europas gennemsnit på seks procent, men det er meget langt fra tidligere tiders prognoser.
- Arbejdspladsernes fleksibilitet stiger. Medarbejderne sidder ikke længere altid det samme sted og arbejder. Men de arbejder ikke nødvendigvis hjemmefra, siger Bo Berrefelt, idet han tilføjer, at det måske hænger sammen med, at det ikke er lykkedes nogen at bevise, at hjemmearbejdet øger produktion og effektivitet, som arbejdsgiverne i sin tid troede på.
