Wapportal.dk skifter kurs

Manglende interesse for WAP-tjenester har fået Wapportal.dk til at satse på software-udvikling. Næsten hele omsætningen kommer fra det nye forretningsområde. Direktøren nedtoner de europæiske udvidelsesplaner.

Af Søren Lauridsen, Computerworld Online

En af pionerfirmaerne indenfor mobilt Internet, Wapportal.dk, har for nylig fejret et års fødselsdag. Og det danske selskab kan se tilbage på et år, hvor samlingen af links til europæiske WAP-sider og ?tjenester blev kraftigt udbygget, og antallet af ansatte steg fra 10 til 42.

Men året bød ikke på det boom i benyttelsen af WAP-teknologien, mange havde ventet. Det har fået portalselskabet til at skifte forretningens primære fokusområde ? nu skal pengene tjenes på at udvikle WAP- og webplatforme til andre selskaber. Selv oplyser Wapportal at 11.000 brugere har tilmeldt sig portalen, der byder på 4.000 europæiske links, heraf omkring 500 danske.

I august etablerede Wapportal udviklingsdelen, der blandt andet samarbejder med flere teleselskaber foruden web- og WAP-baserede selskaber, og det skal fremover være Wapportal.dk?s fokusområde.

- Det er her, vi tjener vores penge. Linksamlingen har en vis værdi, men pengene bliver tjent på udviklingsdelen, siger administrerende direktør Johnny Bauer til Computerworld Online.

Han oplyser, at 6 millioner kroner af omsætningen på 6,5 millioner kroner kommer fra udviklingsdelen. Kun den halve million kroner stammer fra selve linksamlingen, der i højere grad bruges som service til kunder, der er nybegyndere på WAP.

- Vi har ændret os til i højere grad at være en software-virksomhed. Det kan man også se på vores personale. Nu ansætter vi udviklere og ingeniører i stedet for at koncentrere os om markedsføring, siger Johnny Bauer.

Omsætningen på 6,5 millioner kroner i det første halve år kalder han tilfredsstillende, men understreger at det første års underskud skal forvandles til klingende mønt næste år.

Europa er droppet

Samtidig fortæller Johnny Bauer, at planerne om at starte selskaber over hele Europa er stillet i bero. Tidligere på året havde han ellers planer om at åbne portaler i Italien, Spanien og Benelux-landene. Og om at være global i 2003.

- Vi har lukket ned for blusset med de planer. Vi kan se, at det koster for mange penge at starte andre steder. I stedet vil vi fungere fra Danmark og i stedet lave tjenester på andre sprog, siger Johnny Bauer.

Wapportal.dk har etableret søsterportaler i Sverige og Norge, og om kort tid bliver Frankrig føjet til listen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo