Mobilt: Ericssons stråler mest

En schweizisk undersøgelse viser, at Ericssons mobiltelefon T28s (billedet) stråler mere end andre telefoner. Det bekymrer ikke Ericsson, der dog erkender et behov for at berolige forbrugerne.

Af Kim Ingemann, Computerworld Online

En analyse af 28 mobiltelefoner viser, at den model, der afgiver mest stråling, er Ericssons T28s. Den afgiver næsten seks gange så meget stråling som den, der afgiver mindst, nemlig Nokia 8850.

Den stråling, der er tale om, er mikrobølge stråling, der absorberes i brugerens hoved, og som kan medføre opvarmning af den eksponerede del af hjernen.

De nye testresultater baseres på en metode udviklet af professor Niels Kluster fra det schweiziske Institut for Teknologi. Det australske firma EMC testede 28 af de mest populære og nyeste modeller i Europa med Klusters metode, og resultatet blev offentliggjort i det schweiziske magasin K-Tip.

Det er faktorer såsom placeringen af antennen og telefonens ydeevne, der afgør forskellen i telefonernes strålingsniveau. Nogle af de nyeste modeller har den højeste ydeevne og dermed det højeste strålingsniveau.

I toppen af listen ligger Ericssons T28s, mens Nokia 8850 afgiver mindst stråling.
Blandt de mest ?strålende? telefoner ligger i øvrigt NEC DB4000, Nokia 6210 og Siemens C35.
I den pæne ende af listen ligger foruden Nokia 8850 blandt andre Trium Aria, Nokia 8890 og Motorola T2288.

Den afgivne stråling er målt ved at benytte ?specific energy absorption rates? (SAR), der måles i watt pr. kilogram, hvilket afgør mængden af energi absorberet i brugerens krop.

Ericsson er ikke bekymret

Mobilproducenten Ericsson kender til testresultaterne og mener ikke, at de er bekymrende:

- Alle Ericssons telefoner er designet til at overholde alle sikkerhedsstandarder, siger Ole Selchau, der er pressechef i Ericsson Danmark.

Er det ikke et problem for Ericsson at toppe en sådan liste?

- Nej, vi er tilfredse med, at vores telefoner inklusive T28s ligger under den tilladte SAR-værdi.

Gør I noget for at advare forbrugerne om strålingen?

- Vi mener ikke, der er grund til at advare, det handler mere om at give den rigtige information. For eksempel er vi gået i samarbejde med de andre mobilselskaber om en informationskampagne til foråret, der skal oplyse om blandt andet, hvad SAR-værdier er. Vi må erkende, at brugerne har behov for at blive informeret om strålingen, siger Ole Selchau.

Sundhedsstyrelsen har ingen beviser

Mens det forventes, at julesalget vil booste udbredelsen af mobiltelefoner kraftigt, ikke mindst til børn og unge, vil flere lande, deriblandt England og Danmark, gennemføre oplysningskampagner, der skal gøre opmærksom på den mulige strålingsfare.

Der er ganske vist ingen beviser for, at elektromagnetisk stråling kan være hverken kræftfremkaldende eller medføre andre skader. Kun ved man, at enorme mængder af den nævnte stråling for eksempel fra radar-anlæg kan medføre forbrændinger. Den strålingsmængde, der afgives fra mobiltelefoner overstiger dog ikke nogen påviselig faregrænse.

Ifølge Sundhedsstyrelsens redegørelse til Sundhedsministeren angående mobiltelefonernes farlighed sender en GSM-mobiltelefon i frekvensområdet omkring 900 MHz med en effekt, der er mellem 20 milliwatt og 2 watt. Når man bruger telefonen dannes et elektromagnetisk felt med maksimum omkring spidsen af antennen. Står telefonen på stand-by er magnetfeltet af samme størrelse, men det dannes kun, når telefonen med mellemrum orienterer sig om sendemasternes beliggenhed.

Om denne påvirkning er skadelig for mennesker vides ikke. Forsøg med dyr og cellekulturer har vist, at felterne kan ?påvirke mekanismer i celler og væv, der er knyttet til de biologiske mekanismer, der vides at være aktive i kræftprocessen?, skriver Sundhedsstyrelsen.

Svenskere savner forskning

Senest har en arbejdsgruppe indenfor det svenske Rådet for Arbejdslivsforskning konkluderet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens notat, at der ikke er beviser for mobiltelefonernes farlighed. Arbejdsgruppen bekræfter også, at den afgivne stråling er under de grænseværdier, som er udarbejdet af den internationale kommission for beskyttelse mod stråling, ICNIRP. Men svenskerne gør opmærksom på, at mobiltelefoners stråling er mange gange højere end strålingen fra basestationer og radio og tv. Og gruppen peger på, at der savnes forskning indenfor frekvensområderne 20 kHz til 1 MHz og 2-3 GHz.

Oplysningskampagne

Ifølge Sundhedsstyrelsen foretages i øjeblikket tre store undersøgelser af sammenhængen mellem brug mobiltelefoner og risikoen for kræft. Undersøgelserne er på vej til offentliggørelse i internationale videnskabelige tidsskrifter, og ingen detaljer vedrørende indholdet er endnu afsløret.

Sundhedsministeren meddelte i sidste uge, at der vil blive iværksat en oplysnings- og mærkningskampagne, der skal informere forbrugerne om, at hyppig brug af mobiltelefoner er under mistanke for at være skadelig.

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job