Bedst som der er faldet nogenlunde ro over domænesituationen, er der dukket et alternativt adressesystem op i form af Keywords. Keywords er en teknologi, der er en integreret del af MS Internet Explorer, og som gør det muligt, at brugeren blot kan indtaste et eller flere ord i browserens adressefelt.
Brugeren behøver med andre ord ikke at indtaste ?http://?, ?www? eller ?.com? eller ?.dk?. Teknisk set sker der det, at når der indtastes et eller flere ord i browserens adressefelt, sendes der en forespørgsel til en central server (database), som tjekker, om det eller de indtastede ord er oprettet som Nøgleord (?Keyword?), og dermed peger på en Internetadresse (URL). Hvis dette er tilfældet, bliver brugeren automatisk ført videre til den pågældende Internetadresse, som om brugeren havde indtastet den fulde adresse. Indtastes eksempelvis ?Microsoft?, bliver brugeren automatisk ført videre til http://www.microsoft.com/danmark/. Nøgleordet kan pege på en hvilket som helst URL, herunder subdomæner.
Registrering
Nøgleordsteknologien er udviklet og vedligeholdes af det amerikanske selskab RealNames (www.realnames.com), som har et tæt samarbejde med og delvis ejes af Microsoft og VeriSign. Sidstnævnte er blandt andet hostmaster for domæneregistreringer under .com og .net-domænerne. Ligesom domænenavne forudsætter Nøgleord en registrering, så der kan oprettes det fornødne link mellem Nøgleordet og den URL, der peges på.
RealNames fungerer som den overordnede registreringsmyndighed og den ansvarlige for selve Nøgleordsstrukturen, men RealNames har desuden indgået aftaler med andre amerikanske registratorer og registratorer i andre lande.
I Danmark er selskabet Keyword Danmark udpeget som registrator. Ifølge RealNames vil der kun blive udpeget én registrator for hvert land, som herefter kan indgå aftaler med lokale registratorer. Keyword Danmark har ifølge sin hjemmeside pt. indgået aftale med ca. 30 registratorer i Danmark.
På sin vis minder selve strukturen således om strukturen på domæneområdet, hvor der er en overordnet registreringsenhed for de generiske Top Level Domæner (VeriSign) og en række hostmastere for de nationale landedomæner (eksempelvis DIFO).
Der er dog den væsentlige forskel, at det ikke er en overordnet non-profit organisation, som fører kontrol med Nøgleordene, hvilket er tilfældet på domæneområdet.
Keywords-pirater?
Endnu er der kun registreret forholdsvis få Keywords, men spørgsmålet er, om Keywords bliver startskuddet til en ny bølge af navnepiratsager. Allerede nu tegner der sig et billede at et latent konfliktområde, hvor (kendte) virksomheders kendetegn registreres af ?keywords-pirater?.
RealNames har forsøgt at modvirke, at de tidligere omfattende problemer med navnepirateri skal genopstå. For det første skal registranten indestå for, at Nøgleordet ikke krænker tredjemands rettigheder eller lovgivningen i øvrigt.
For det andet skal registreringer gennem en såkaldt Review Process, hvor registratoren påser, at registranten er berettiget til at anvende det ansøgte Keyword.
For det tredje skal alle registranter tilslutte sig en konfliktløsningsprocedure, som minder om ICANN?s UDRP, og eventuelle krænkede virksomheder eller organisationer har dermed en umiddelbar klageadgang, der ofte forekommer lettere tilgængelig end en retssag.
Keywords-hamstring?
En anden af de kendte problemstillinger, vi kender fra domæneområdet, er hamstring af ?gode? navne (warehousing), eksempelvis generiske betegnelser, brancheangivelser, efternavne og bynavne. Også her har RealNames forsøgt at begrænse den latente risiko.
RealNames har således oprettet en database, som konsulteres, når der ansøges om et Keyword. Hvis der indtastes en betegnelse, som fremgår af databasens register, får brugeren at vide, at navnet som udgangspunkt ikke kan registreres. Derudover vil prisen for registrering af et Keyword (4.000 kr. i registreringsgebyr og herefter 4.000 kr. om året i fornyelsesgebyr) formentlig begrænse hamstringslysten.
Sammenfatning
På baggrund af ovenstående kan man spørge sig selv, om ikke der er taget de fornødne forholdsregler mod gentagelse af de problematiske forhold, der tidligere karakteriserede domæneområdet.
Umiddelbart giver det dog anledning til principielle overvejelser, at det er en privat kommerciel virksomhed, der har det overordnede ansvar for det, som muligvis med tiden bliver den faktiske standard for adresser på Internet. En anden principiel overvejelse er, om den nuværende opsætning, hvor det alene er RealNames og registratorerne, der vurderer, om en ønsket registrering er berettiget eller ej, er hensigstmæssig.
I relation til generiske betegnelser og lignende synes det i udgangspunktet at være et skridt i den rigtige retning, at der er en række registreringsbegrænsninger. Begrænsningerne fastsættes dog alene af RealNames efter nogle øjensynligt uoplyste kriterier, som i praksis er inkonsekvente. Eksempelvis kan ?æble? og ?peter hansen? registreres direkte i Danmark. Og hvad sker der med de betegnelser, som er undtaget fra registrering? Står de til rådighed for RealNames og deres registratorer?
Tilbage står risikoen for en ny bølge af piratsager, og her må tiden og udviklingen i anvendelsen af Keywords vise, hvilken retning vi går i. Givet er det dog, at der findes en omfattende praksis fra domæneområdet, som i vidt omfang har taget stilling til mange af de kendetegnsretlige problemstillinger, der kan tænkes at opstå i relation til Keywords.
Dette fjerner dog ikke indtrykket af den tilsyneladende urimelighed i, at virksomhederne endnu en gang skal punge ud for at sikre deres i øvrigt velerhvervede rettigheder på Internet. En registrering af ét Keyword for 20 varemærker eller lignende kendetegn i 20 lande vil indebære en årlig omkostning på 1.600.000 kr.; omkostninger, som i sidste ende bliver væltet over på forbrugerne.
