Den er uden tvivl et af de mest overhypede it-produkter i lang, lang tid. Apples iPad har fået så meget omtale, at firmaets pr-afdeling allerede nu kan gå på sommerferie.
Op til lanceringen blev der skabt en voldsom hype, og den var topchefen Steve Jobs naturligvis med til at sparke endnu mere til, da han viste den nye iPad frem for nylig.
Han var naturligvis begejstret for produktet, som skal revolutionere it-verdenen. Måske har han ret, men hvis ikke, så bliver Apple iPad endnu et af mange produkter, der fløj langt højere end vingerne kunne bære rent markedsføringsmæssigt.
På de næste sider kan du se it-produkter, der også blev hypet vildt, men som slet ikke levede op til forventningerne.