1 / 7
(Foto: KIMBERLY WHITE)
Den australske mediekonge Rupert Murdoch ønskede i 2005 for alvor at komme med på netbølgen.
Han købte derfor Intermix Media, der ejede MySpace, for 580 millioner dollar.
Ideen var, at det sociale MySpace-site skulle generere trafik til alle sites i Murdochs medieimperium.
Men sådan gik det ikke. For pludselig dukkede Facebook op og tromlede alt og alle ned på markedet for sociale tjenester.
MySpaces innovation gik i stå.
For få måneder siden solgte Rupert Murdoch MySpace til Specific Media. Pris: 35 millioner dollar - under en 16. del af den pris, han betalte for seks år siden.
Det kan du læse mere om her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
2 / 7
Amerikanske eBays køb af dansk-udviklede Skype i 2005 for 16 milliarder kroner gjorde med et snuptag danske Janus Friis til én af landets rigeste personer.
Ideen var, at eBays mange brugere ville foretrække at bruge Skype til at handle med.
Men selskabet tog helt fejl. De online-handlende foretrækker stadig den dag i dag at kommunikere via mail.
Efter fire frugtsløse år solgte eBay Skype igen med et samlet tab på næsten to milliarder dollar.
Microsoft købte fornylig Skype for 8,5 milliarder dollar. Du kan læse hvorfor her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
3 / 7
Da Hewlett-Packard med topchef Carly Fiorina købte Compaq i 2002 for 25 milliarder dollar var ideen at udfordre Dell, der dengang var verdens førende pc-producent.
Fusionen var imidlertid så stor, at HP mistede fokus et andet sted, nemlig konkurrencen med IBM på markedet for servere, storage og services.
Efter opkøbet faldt HP's aktiekurs dramatisk, og Carly Fiorina blev fyret i 2005 - ikke mindst på grund af opkøbet af Compaq.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
4 / 7
AOL's opkøb af Time Warner i 2000 kostede selskabet 164 milliarder dollar og var blandt tidens allerstørste opkøb overhovedet.
Dengang var ideen at fusionere det perfekte fra den 'gamle' medieverden og det nye internet.
Det gik fuldstændigt galt. Allerede en måned efter købet var selskabets værdi faldet med en tredjedel. AOL Time Warner regnes i dag for at være blandt de allerstørste fusionsflop nogensinde og regnes for at være startskuddet til dotcom-boblens endeligt.
AOL Time Warner kom ud af 2002 med et astronomisk underskud på 99 milliarder dollar, ligesom selskabet måtte fyre tusindvis af ansatte.
Topcheferne myldrede væk og aktiekursen styrtdykkede.
I 2009 blev AOL omsider udskilt som selvstændigt selskab.
Den samlede værdi af de to selskaber i dag kun omtrent en syvende-del af deres værdi i 2000.
Du kan læse mere om fusionen her.
Læs også: For 10 år siden nåede dotcom-boblen sit endeligt.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
5 / 7
Lycos.com var i 2000 et af de mest besøgte sites i Amerika og blandt verdens førende søgemaskiner.
Det ville spanske Terra Networks have en bid af, og selskabet købte Lycos for 12,5 milliarder dollar, hvorefter selskabet skiftede navn til Terra Lycos.
Allerede inden handlen var gået helt igennem, gik dotcom-boblen i stumper og stykker, og selskabets værdi styrtdykkede og faldt til blot 4,6 milliarder dollar allerede inden blækket var tørt.
Du kan læse mere om købet her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
6 / 7
Amerikanske Sprint betalte i 2005 gigantiske 36 milliarder dollar - dengang omkring 200 milliarder kroner - for en bestemmende aktiepost i det konkurrerende teleselskab Nextel.
Sprint var primært ude efter Nextels kundebase og omsætning, ligesom selskabets forestillede sig, at det med udgangspunkt i opkøbet kunne blive en magtfaktor på markedet.
Det gik bare helt galt, da begge selskaber undervurderede, hvor svært det ville blive at fusionere - både kulturmæssigt og teknologisk, hvor det viste sig, at de to selskabers trådløse teknologier var inkompatible.
Kort tid efter fusionen begyndte Nextels topchefer at forlade selskabet, og Sprint måtte fyre tusindvis af medarbejdere efter milliardtab i 2008 og 2009.
Du kan læse mere om fusionen her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
7 / 7
Franske Alcatel og amerikanske Lucent slog pjalterne sammen i 2006 i et gigantisk aktiebytte med en samlet værdi på 13,4 milliarder dollar.
Ideen var at blive en velhavende storspiller med stor tyngde på markedet for netværks-udstyr.
Sådan er det bare ikke gået.
Alcatel-Lucent har siden fusionen tabt milliarder af kroner. Mange af selskabets problemer har været af kulturel karakter.
De to selskaber havde ingen plan klar, da tingene begyndte at køre af sporet, og det viste sig, at de havde helt forskellige tilgange til krise-håndtering.
Alcatel-Lucent tabte 334 millioner dollar i 2010.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Shane O'Neill.
