1 / 13
Det kræver masser af hestekræfter og avanceret hardware at håndtere grafikkrævende programmer - især computerspil, der ikke må være præget af al mulig hakken og tøven.
Det kræver et solidt grafikkort, der kan håndtere de mange data, som en velfungerende, grafisk behandling kræver.
Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har splittet et ældre AMD Radeon R9 209 grafikkort i stumper og stykker efter kortet opgav ævred på grund efter en firmware-opdatering.
Klik videre og se, hvad der åbenbarede sig.
2 / 13
Vi begynder med at kigge på bagsiden af grafikkortet.
Her finder vi den sorte printplade samt forskellige komponenter - blandt andet til styring af energi-leveringen til de større enheder på printkortet.
Vi kan også de sammenhængende spor, der forbinder de forskellige komponenter. Disse kobberspor kaldes for 'traces,' og de anvendes til at transportere elektriske signaler, som udgør både energi og kommunikation.
3 / 13
De forskellige producenter af grafikkort differensierer sig ikke mindst fra deres konkurrenter på blandt andet udformningen af blæserskærmen.
Skærmen har to funktioner: Dels at skjule og beskytte grafikkortets komponenter, dels at lede luft ind (og ud) af grafikkortet.
R9 209'eren er designet af AMD selv. Det er ikke normen, i det AMD normalt anvender designs fra partnere som Sapphire, Asus eller Visiontek.
4 / 13
Under blæserskærmen finder vi aluminiums-risten, der anvendes til at lede varmen væk. R9 209 blev af AMD døbt 'Tahiti.'
Til højre ser vi den røde ventilator, der blæser luft ind over risten, så varmen pusten ud i den modsatte ende.
Modellen er bredt anvendt og kaldes (sjovt nok) for 'blower-style.'
Andre grafikkort anvender 'open air cooling,' hvor flere mindre ventilatorer anvendes til at blæse varme væk ensartet og ned i pc'ens chassis, fremfor at tvinge varmen ud gennem I/O-panelet.
Det kan du se et eksempel på på næste billede.
5 / 13
Her ser vi AMD's Radeon HD 790 GPU, der køles med open air.
Men tilbage til R9 209'eren på næste billede....
6 / 13
For enden af grafikkortet finder vi forbindelses-stikkene til computeren.
Helt til venstre har vi en full size DisplayPort, dernæst en HDMI-port samt to single links DVI-porte. I/O-panelet skrues på via de tre skruehuller helt til venstre.
7 / 13
Den såkaldte mounting plate er skåret ud af aluminium, hvilket fremmer afledningen af varme fra hukommelseschip og de såkaldte VRM'er (voltage regulator modules) i grafikkortet.
Ventilatoren monteres på denne plade. Det samme gør grafikkortets køleplade.
De lyse pads på billedet overfører varme fra fra grafikkortet GDDR5-hukommelse, mens den grå kølepasta i midten af kobber-kølepladen er særligt varme-overførende.
8 / 13
Her ser vi selve grafikkortet på pladen.
Helt til venstre ser vi output-portene, dernæst (mod højre) XDMA crossfire-chippene (som gør, at man kan koble flere AMD GPU'er sammen), dernæst en varme-pad.
Rundt omkring varme-pad'en finder vi 16 sorte GDDR5-chip, der leverer Radeon 290'eren med 4GB RAM over en 512 bit memorybus.
På begge sider af finder vi forskelligeVRM'er, kondensatorer og lignende, der regulerer og leverer energi og signaler til resten af grafik-kortet.
Øverst til højre finder vi de to PCI-E-strømstik med henholdvis seks og otte ben.
9 / 13
Her ser vi det varme-pasta, der dækker den silicium-baserede enhed, der udgør selve hjertet af grafikkortet.
Det hele er placeret på et lille grønt printkort, der er forbundet med det store sorte printkort med bittesmå lodninger.
Det er en typisk årsag til grafikkort-nedbrud, at disse små lodninger smelter, hvilket er grunden til, at mere erfarne brugere bager deres grafikkort i ovnen, hvis de går i stykker.
Det sker i håbet om, at varmen i ovnen kan sammensmelte lodningerne igen.
Den tykke metalramme tjener mest som afstandsklods, der skal gøre, at køleristens vægt ikke trykker silicium og varmepasta helt flad.
På metalrammen finder vi også AMD's logo, serienummer samt oplysninger om hvor og hvornår chippen er blevet produceret.
10 / 13
Her ser vi en del af grafikkortets energi-forsyning - inklusive PCI-E-stikkene samt forskellige VRM'er samt den digitale energi-controller (som er den lille chip med den lilla prik lige under midten i billedet).
Denne chip fra International Rectifier kontrollerer energileveringen til GPU'en ved at styre VRM'erne.
11 / 13
Her ser vi enheden uden køle-pastaen.
12 / 13
Et close up-billede af den helt nøgne GPU. Det røde papir er placeret for at undgå reflektioner.
Under papiret finder vi 6,2 milliarder transistorer og 44 såkaldte compute units.
Selve enheden er på størrelse med en kartoffel-chip. Men det tager cirka tre måneder at bygge den fra start til slut.
13 / 13
26 skruer i seks forskellige størrelser samt forskellige rammer og holdere.
