Galleri: Sådan bliver tophemmeligt våbendepot til datacenter

Oppe i Norge ligger der et datacenter, som er mejslet ind i fjeldet.

Datacentret blev indtil for tre år siden brugt som tophemmeligt våbendepot for den nordatlantiske NATO-flådes torpedoer og miner.

Det tidligere våbendepot blev oprettet af NATO's flådestyrker i 1964, og fra marts 2013 skal det fungere som et colocation-datacenter efter en ombygning for et trecifret millionbeløb.

Faciliteterne er på grund af sin militærstrategiske fortid blandt andet skabt til at modstå atomangreb.

Desuden kan datacentret ikke ses fra hverken spionsatellitter eller overvågningsfly.

Heller ikke Google Earth har kunnet fange det norske datacenter.

Inde i fjeldet har datacentret cirka 21.000 kvadratmeter gulvplads - svarende til cirka tre fodboldbaner - at gøre godt med.

12.000 kvadratmeter er sat af til serverplads.

Gulvpladsen er delt op i seks rum.

Lokalerne tæller blandt andet administrationsværelser og så naturligvis de rum, der skal huse et hav af vandafkølede servere i setup, som Green mountain Data Centre kalder verdens grønneste datacenter.

Flere steder i de ejendommelige lokaler er man ikke i tvivl om, at dette datacenter er noget helt særligt med sin specielle fortid og placering.

Andre steder - som eksempelvis her i et af serverrummene - kunne de atombombesikre lokaler ligne ethvert andet datacenter på kloden.

Fortiden er dog til at få øje på, når man nærmer sig det noget alternative datacenter, hvor de tidligere NATO-skilte stadig pryder hovedporten.

Også køling er nøje gennemtænkt i det norske datacenter, hvor kulden kommer fra vandet i den lokale Rennesøy Fjord lige uden for datacentret.

Datacentret suger simpelthen vand fra den mere end 100 meter dybe Rennesøy-fjord op i to parallelle, afkølende rørsystemer for at køle serversystemerne ned med det maksimalt otte grader kolde vand.

Vandrør-afkølingen fungerer også, når nødstrømmen er slået til, og bygningen af det noget specielle kølingsystem er ubetinget den største udgift i forbindelse med ombygningen fra våbendepot til colocation-datacenter.

Til gengæld holder det kolde vand el-udgifterne nede bagefter.

De norske data-huler har i sine ventilationssystemer reduceret iltniveauet med 15 procent for at forhindre brand, da ilden ikke vil få ilt nok til at brede sig.

Luften i det ombyggede datacenter svarer i høj grad til luften i en trykkabine eller i en flykabine.

Dermed er det ikke nødvendigt at have server-uvenlige brandslukkere på væggene eller store brandslukningsanlæg i loftet.

Den reducerede ilt-ventilation betyder også, at mennesker ikke bør befinde sig i datacentret i flere dage ad gangen.

For at omdanne det tidligere våbendepot til et velfungerende datacenter, har Green Mountain Data Centre haft fingrene i den ingeniørtekniske rådgivervirksomhed Cowi.

Projektleder hos Cowi, Birgitte Fuglum (billedet), fortæller, at fra de indledende idestadier til det færdige datacenter er klart i marts 2013 vil det have taget tre år at omdanne det tidligere våbendepot til et velfungerende datacenter med fokus på lavt energiforbrug.

Især infrastrukturen har Cowi fokuseret på at ombygge, hvor strømproduktion fra nyopsatte højspændingsledninger på fjeldet og den helt specielle vandafkøling har været de største udfordringer at få på plads.

Mens den tekniske infrastruktur er bygget op fra grunden, så er selve bygningsfundamentet fra de oprindelige NATO-bygninger.

Derfor er der flere steder i datacentret, hvor spritny højteknologi blander sig med fjeldets rå vægge.

Med sine mange ombygninger er Green Mountain Data Center placeret i datacentrenes såkaldte tier 3-kategori, mens enkelte hovedsystemer opfylder tier 4-krav.

Tier 4-kategorien er den mest fornemme kategorisering i et datacenter.

I Green Mountains Data Centres tilfælde betyder opbygningen, at anlægget kan være fuldt funktionsdygtigt under service og vedligehold, samt at alle enkeltkomponenter kan udskiftes uden afbrydelse af driften.

Også uden på fjeldet har den tidligere tophemmelige lokalitet gennemgået flere forandringer.

Gravmaskinerne har blandt andet haft travlt med at gøre plads til kompressionspumperne, der pumper kølervandet ind til serverrummene.

Samtidig er der også blevet trukket flere kilometer højspændsledning på fjeldet, da de oprindelige NATO-installationer ikke var nok til at drive et moderne datacenter.

Indtil videre står de norske fjeldhaller tomme, mens de sidste ting bliver skruet på plads.

Green Mountain Data Centres administrerende direktør, Knut Molaug, fortæller dog til Computerworld, at datacentret allerede på nuværende tidspunkt har en lille portion lejere ved åbning til marts 2013.

Hvor mange og hvem, der om et halvt års tid har lejet sig ind i de særegne faciliteter i det norske fjeld, ønsker han dog ikke at oplyse.