Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

12 tastaturer som udviklere og kodefolk holder meget af

Udviklere og kodefolk har det med at hold fast i deres yndlings-tastatur - også selv om det er tudsegammelt. Her har du 12 klassiske tastaturer, som er særligt populære blandt udviklere og kodekarle. Anvender du et af dem?

Af Dan Jensen og IDG News Service | Udgivet 9. september 2015 kl. 15.57

1 / 13

Galleri billede

Udviklere og kodefolk tilbringer i sagens natur store dele af deres liv foran en skærm og med et klaprende tastatur under fingrene.

Da udviklere jo netop lever af at udvikle, er det vel ikke overraskende, at der gennem årene er blevet udviklet en lang række modifikationer og ændringer på tastatur-området i jagten på det perfekte tastatur - nogen med fokus på ergonomi, andre på funktionalitet og så videre.

Kendetegnende for mange udviklere er, at de ofte vil holde fast i deres foretrukne tastatur i mange år efter, at det er gået ud af produktion. For har ham først fundet det perfekte, så skifter man ikke.

Her har du 12 af de mest udbredte udvikler-tastaturer, som vores søstermedie ITWorld har fundet frem til baseret på diskussioner i en stribe udvikler-foraer.

2 / 13

Galleri billede

Das

Das-tastaturet så dagens lys i 2005. Det har helt blanke taster uden bogstaver på, hvilket skulle øge skrivehastigheden betragteligt.

Blandt fordele nævner brugerne faktisk netop hastigheden ('De får dig virkelig til at kunne skrive hurtigere') samt at de manglende bogstaver sikrer, at ingen andre anvender dit private tastatur.

3 / 13

Galleri billede

IBM Model M

Lanceret i 1984 er IBM Model M blandt de meget populære tastaturer, som anvendes i stor stil på alverdens kontorer. Også her på redaktionen, er der medarbejdere, der fortsat sværger til IBM Model M.

Det er noget med responsen, lyden og den solide fornemmelse af denne klassiske 'tank,' lyder det.

4 / 13

Galleri billede

DataHand

Dette særprægede tastatur blev lanceret i 1992 og har vundet en vis udbredelse i kraft af sit ergonomiske design.

Brugere melder, at tastaturet trods det særprægede ydre faktisk er ret nemt at lære at anvende, da bevægelserne minder meget om dem, som man anvender på et qwerty-tastatur.

DataHand har integreret mus, så brugeren kan holde sin hånd helt i ro under anvendelse.

5 / 13

Galleri billede

Deck

Dette lille tastatur blev lanceret i 2005.

Tasterne er bagbelyste (med LED i forskellige farver). Lyset kan justeres individuelt for hver tast eller gruppe af taster.

Blandt fordele nævner brugerne størrelsen (Deck er meget kompakt), ligesom det er eneste tastatur i prisklassen, der har bagbelyste taster. Samtidig nævnes holdbarheden, da Deck er bygget til hårdhændet gamer-behandling, hvorfor det kan tåle nogle alvorlige tæsk.

6 / 13

Galleri billede

Dell SK-8115

Dell lancerede dette tastatur i 2004, og disse ord er faktisk skrevet på en Dell SK-8115, som har været denne skribents trofaste følgesvend i mange år.

Brugere nævner om det meget udbredte tastatur, at det er prisbilligt, let, kompakt og enkelt at anvende, ligesom det er relativt stille, når det anvendes.

7 / 13

Galleri billede

TypeMatrix

Dette lille tastatur blev lanceret i 1997. Designet er specielt, fordi tasterne sidder i lige rækker fremfor forskudt, som det normalt er tilfældet.

8 / 13

Galleri billede

Happy Hacking

Dette lille og kompakte tastatur så dagens lys i 1996 og har vundet udbredelse ikke mindst blandt Unix-folk, som sætter pris på ting som at Control sidder der, hvor caps lock normalt sidder.

Blandt de gode ting bliver nævnt ting som kompakt, meget lette taster, perfekt feedback og optimal placering af tastefunktioner for Unix-kodere.

9 / 13

Galleri billede

(Foto: Nark)

Apple Aluminum Wireless

Her har vi Apples populære tastatur, som blev lanceret i denne form i 2007.

Mange Appe-brugere sætter pris på, at tastaturet er meget kompakt og fladt, ligesom de mener, at tastaturet er flot designet.

10 / 13

Galleri billede

Kinesis Advantage

Dette spøjse tastatur blev lanceret i 2002 som et ergonomisk tastatur med minimal håndbevægelse.

Udviklere nævner også nem konfiguration af tasterne som en fordel samt at tastaturet nærmest er rundet efter håndens form, så det er meget behageligt at arbejde med.

En udvikler nævner endda, at Kinesis Advantage reddede hele hans karriere, da hans hænder ikke kunne holde til arbejdet på et klassisk tastatur.

11 / 13

Galleri billede

Microsoft Natural Ergonomic 4000

Mange kender dette tastatur, som Microsoft lancerede i 2005 med dens ergonomiske opdeling og bløde håndstøtter, der gør tastaturet behageligt at hvile hænderne ved.

Det opsplittede tastatur gør, at man slipper for at dreje håndled og kan sidde med fast håndstilling, mens man arbejder.

"Bedste keyboard, jeg nogensinde har anvendt. Og jeg er endda Linux-mand," skriver en bruger.

12 / 13

Galleri billede

Northgate OmniKey

Dette tastatur blev lanceret i 1987 og er kendt for at være meget solidt og holdbart, ligesom mange er glade for, at det er nemt at rekonfigurere.

Der bliver også nævnt kvaliteter som god feedback, nemt at rengøre (også under tasterne, som nemt kan tages af. Og så er den med en vægt på tre kilo meget solid og stabil, hedder det.

13 / 13

Galleri billede

Microsoft Comfort Curve

Ergonomisk, men ikke så ergonomisk, at det gør noget. Og så er det billigt.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld