Roskilde dyrskueplads dirrer allerede af forventning.
Der er få timer til, at det hele bliver sparket i gang for alvor af de amerikanske singer-songwriter-rockere Patti Smith og Lenny Kaye med mindeord på Orange Scene i 10-året for de ni personer, der døde på Roskilde festivalen i 2000 under en Pearl Jam-koncert.
Naturligvis bliver også der talt om det dybt tragiske maseri fredag den 30. juni for 10 år siden rundt omkring på festivalen.
Men 10 år efter ulykken er de 75.000 festivalgængeres humør under Roskildes blå himmel med udsigt til Orange Scene og grønne dåser skruet op til ballade og rock'n'roll.
The festival must go on ligesom dens it-udvikling, hvor der sker små revolutioner fra festival til festival.
It er en ny festival-disciplin
En af dem, der bidrager til it-udviklingen, er Per Rasmussen, som til daglig er integrationsarkitekt hos it-servicevirksomheden Unisys.
På festivalen er han gruppeleder for udviklingsholdet, der består af omkring 40 frivllige it-udviklere, der blandt andet tæller ph.d-studerende og flere civilingeniører. De har knoklet med at udvikle og vedligeholde festivalens mange og kringlede it-systemer bag kulisserne i flere måneder, inden hegnet blev væltet i lørdags.
Per Rasmussen virker rolig og har da også set hele festival-cirkusset før, selv om han kun har været gruppeleder for festivalens it-udviklingshold i to år.
"Der er styr på vores it. Det skal der jo være," siger Per Rasmussen, der selv debuterede på festivalen i 1973 - lige omkring den tid forgængeren til verdens første pc'er som IBM 5100 for første gang blev sat til salg, og mobiltelefonen var en fjern fremtidsdrøm.
Scenen var næsten sat med Django
Festivalens mailservere har dog været nede i dag, og han erkender også, at et routernedbrud på tre timer i mandags fik sveden frem på panden, fordi ingen af festivalens it-systemer kunne køre uden routeren.
Og så blev et af festivalens mange ad hoc it-projekter, et produktionssystem til festivalens seks scener, ikke færdigtestet til tiden.
"Den produktionsansvarlige på scenerne havde ikke en god mavefornemmelse med at tage det i brug, fordi han ikke selv kender systemet så godt. Derfor kører det kun på Pavillion-scenen med to udviklere som standby-vagter, hvis noget går galt," lyder det fra Per Rasmussen.
Til næste år er det dog meningen, at sceneskifte-systemet med databaserne over alle de forskellige bands krav til rødternede duge med fransk kildevand, antallet af hjælpere og fyrværkeri bare skal virke, forklarer han.
10 frivillige udviklere har da også knoklet i fem måneder med det eget-udviklede sceneskiftesystem, der bygger på Python-frameworket Django.
Det blev valgt frem for blandt andet .NET på grund af, det var mere out-of-the-box-klart til festivalens formål med at udvikle en velfungerende applikation på kort tid.
".NET er nok fremtiden for os. Men arbejdet er jo drevet af udviklernes egen motivation og deres ønsker om at arbejde med specifikke værktøjer. Uden deres engagement og professionelle indstilling til udviklingsarbejdet, så ville vi jo slet ikke kunne få lavet så mange og så gode applikationer gratis," forklarer Per Rasmussen.
Fra ringbind til open source
Han har da også flere gange fået fortalt om, hvordan EDB-administrationen så ud omkring tragedieåret 2000, hvor integrerede it-systemer for første gang blev nævnt som en mulighed for festivalledelsen frem for at sidde og kopiere Access-databaser frem og tilbage.
"Alt, hvad der foregik af administration på festivalen for ti år siden, var sådan noget med ringbind, regneark og en masse papirer. På det tidspunkt var der nogen, der gik ind i det frivillige it-arbejde med den rette professionelle tilgang til sagen, og sagde, at det måtte vi kunne gøre noget mere ved," siger Per Rasmussen.
"Derfor begyndte vi at udvikle mere strømlinede systemer, og nu er vi oppe på 12 applikationer, som kører alle mulige ting og sager på festivalen," fortsætter han.
Stort set alle applikationer kører på open source-software og egenudviklede programmer.
Leger med it
Antallet af både udviklere og applikationer er vokset til det dobbelte på få år.
Udviklingen kører året rundt, hvor flere frivillige lægger langt over 100 timer - eller omkring tre fulde arbejdsuger - på det frivillige udviklingsarbejde, der foregår over Skype fra hjemmecomputere i hele landet eller i festivalens administrationsbygninger på Havsteensvej i Roskilde.
Men hvorfor dog lægge så mange timer i et arbejde, der i sidste ende "kun" udløser en billet til festivalen til en værdi af små 2.000 kroner?
It-strategi på vej
"Mange af de frivillige udviklere har et fast job med faste arbejdsopgaver eller er under uddannelse på højere læreranstalter. På festivalen får de lov til at arbejde med ting, som de normalt ikke roder med. Og da det er frivilligt arbejde, kan de selv få lov til at vælge, hvad de vil være med til at udvikle. Sådan da," siger Per Rasmussen.
Han fortæller, at hans egen motivationsfaktor for at holde styr på de mange frivillige udviklere, hvor gennemsnitsalderen ligger på 29 år, også er at få lov til at afprøve ting, som han normalt ikke gør på sin arbejdsplads.
"Normalt skyer jeg personaleansvar som pesten i mit professionelle arbejde, men lige præcis her går mit arbejde ud på at fjerne al det administrative flak med madbilletter og den slags, så de frivillige kan gøre, hvad de er bedst til - nemlig at udvikle applikationer," siger Per Rasmussen.
Han fortæller, at festivalen typisk hverver de frivillige fra universiteter eller bliver uopfordret kontaktet af kompetente folk fra erhvervslivet.
Vil kun have de bedste
Mange gange må festivalen simpelthen sige nej tak til ansøgere, hvis enten der er for mange på et projekt, eller hvis ansøgerne mangler de rette kompetencer.
Luksussen med bunkevis af frivillige og højtuddannede udviklere forklarer festivalens fastansatte it-systemadministrator, Dorthe Kerschus, med, at Roskilde Festival har en lidt større sex-appel end mange andre virksomheder.
Samtidig siger hun til Computerworld, at festivalen overvejer at indføre fuldtidsstillinger til udvikling af de mest forretningskritiske systemer og administrationen af de to databaser, som alle festivalens it-applikationer er bygget op omkring.
Det skyldes delvist, at der er en stor udskiftning blandt de frivillige. Således er der kun to gengangere fra 2008 med på 2010-holdet.
"Det hele er baseret på frivillighed, så hvis en person får barn, så ser vi dem jo ikke i et halvt år," siger Dorthe Kerschus.
It-strategi på vej
Samtidig er festivalen i lighed med andre virksomheder for alvor ved at få øjnene for, hvor meget it-udviklingen kan spare på omkostningssiden og effektivisere hele processen med at bygge en ugelang fest på en grøn mark ved Roskilde.
Derfor skal der også mere styr på it'en, og organisationen har i år taget de første små spadestik mod en mere strømlinet it-administration.
Det er sket ved at oprette dedikerede supportgrupper bestående af frivillige udviklere med ledelsesansvar for blandt andet automatiserede tests, arkitektur, databaser og ad hoc-projekter sideløbende med udviklingen og vedligeholdelsen af bookingsystemer, varehåndtering og check-in processen.
Men det skal forbedres i de kommende år.
"Lige nu er det jo eksempelvis lidt kritisk, at vi har to databaser, som alle applikationerne stikker snablen ned i. For hvis et system låser databasen, så får vi altså et stort problem, fordi de andre systemer så går i stå," siger Per Rasmussen.
Standardisering er derfor også et af nøgleordene, når festivalen bliver evalueret, så snart den sidste brandert har forladt Roskilde.
Han forklarer, at drømmescenariet i fremtiden bliver en SOA-agtig tilgang til løst koblede og webbaserede black boxes i modsætning til i dag, hvor en ændring af datahåndteringen i en applikation hurtigt kan få drastiske konsekvenser for andre applikationer.
Og så skal det hele helst 'hostes' oppe i skyen frem for som i dag, hvor Roskilde Festivalen kører det fra fire virtualiserede servere i administrationsbygningen.
"Jeg er sikker på, at det sker i dette årtusinde," siger han med et smil.
