Fiberselskab stævner konkursbo for millioner

Fiberudbyderen Waoo mener at have 41 millioner kroner til gode i konkursboet efter MidtVest Bredbånd. Men der er intet at komme efter, lyder det fra kurator.

Artikel top billede

Administrerende direktør Anders B. Christjansen fra Waoo mener, at selskabet har krav på millioner fra konkursboet efter MidtVest Bredbånd. Foto: Waoo.

Historien omkring det konkursramte bredbåndsfirma MidtVest Bredbånd tager nu en ny drejning.

Fiberselskabet Waoo, der har 15 elselskaber i ryggen, stævner nu konkursboet. Det fortæller selskabets administrerende direktør, Anders B. Christjansen, til Computerworld.

"Vi har penge til gode, og det er måden, som kan sikre os, at vi får de penge," siger Anders B. Christjansen om stævningen.

Stævningen blev sendt til konkursboet 11. juni, og Waoo gør her krav på cirka 41 millioner kroner.

Afviser krav

Der er dog intet at komme efter, lyder det fra kurator i konkursboet efter MidtVest Bredbånd, Bo Holse.

"De har udtaget stævning, fordi vi har afvist deres krav som uberettiget og udokumenteret," fortæller Bo Holse.

23. april var der en såkaldt fordringsprøvelse i konkursboet, hvor potentielle kreditorer kunne indberette de krav, som de måtte have i konkursboet. Her indsendte Waoo et krav på op imod 41 millioner kroner for tabte indtægter for nogle kundeforhold, som Waoo fandt, at konkursboet uretmæssigt havde solgt fra til firmaet Altibox.

Men ifølge Bo Holse kunne Waoo ikke dokumentere sit krav.

"Efter fordringsprøvelsen fik Waoo tre gange fristforlængelse undervejs til at fremkomme med dokumentation og sandsynliggørelse af deres krav. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke ville give flere fristforlængelser, og så sendte de stævningen," siger Bo Holse.

Kuratoren pointerer, at han ikke mener, at Waoo har nogen krav overhovedet. Såfremt Waoo havde et krav, så er størrelsesordenen helt ude af proportioner, lyder det videre fra Bo Holse.

"Deres erstatningskrav er beregnet efter, at konkursboet skal have 22.000 kunder i december 2011. Det vil sige, at konkursboet skal hæfte for, at det ikke er lykkedes at få så mange kunder på, som en eller anden gammel fem-års prognose peger på," siger han.

Vil ikke gå i deltaljer

Administrerende direktør Anders B. Christjansen fra Waoo vil ikke komme ind på detaljerne i kravet, som selskabet har rejst i forbindelse med stævningen.

"Der kan være rigtig mange argumenter frem og tilbage i sådan en sag. Men vi er helt overbeviste om, at vi har penge til gode, og dem vil vi godt have. Derfor har vi valgt at gå videre med den her stævning, og vi mener, at det er den bedste måde at sikre os, hvad vi helt retmæssigt har krav på," siger direktøren.

Han mener, at det er noget, der ikke skal diskuteres igennem pressen.

"Man kan gå ind i en masse specifikke diskussioner, men det synes jeg, at vi skal gøre direkte med dem, som sagen kører med," siger Anders B. Christjansen.

Selskabet Waoo er en fusion af fiberudbyderne Smile Content og Profiber, og det er igennem Smile Content, som leverede fibertjenester i MidtVest Bredbånd-området, at Waoo har overtaget sagen.

Smile Content har tidligere ved retten i Horsens tabt en fogedforbudssag mod Altibox, som købte retten til kunderne fra MidtVest-konkursboet for 29 millioner kroner. Smile Content har også tidligere haft en fogedforbudssag mod konkursboet kørende ved retten i Holstebro, men den sag droppede fiberselskabet.

Konkursboet har indtil sidst i august til at reagere på stævningen, som skal behandles ved skifteretten i Holstebro.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S