Hård kritik af ministerium i tinglysningsskandalen

Rigsrevisionen kritiserer i skarpe vendinger Justitsministeriet for at ville score gevinsten på digitaliseringen af tinglysningen alt for hurtigt og for at undervurdere projektet.

Artikel top billede

Læs også: Minister: Sludder og vrøvl med tinglysningskritik.

Justitsministeriet, der udstak de overordnede retningslinjer for Domstolsstolsstyrelsen i forbindelse med den digitale tinglysning, får drøje hug af Rigsrevisionen, der netop er udkommet med en ny rapport om det katastrofale it-projekt.

Kritikken falder samtidig med, at Rigsrevisionen langer skarpt ud efter Domstolsstyrelsen, der har stået for projektet. Det kan du læse mere om her.

"Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet høstede effektiviseringsgevinsten for tidligt," fremgår det af beretningen.

Ministerium: Sludder og vrøvl
Det anerkender Justitsministeriet dog ikke. Ministeriet har oplyst Rigsrevisionen, at det er enig i det principielle synspunkt om, at man generelt skal høste effektiviseringsgevinster i forbindelse med it-projekter i takt med, at de opstår.

"Justitsministeriet deler ikke Rigsrevisionens opfattelse i den konkrete sag og finder ikke, at effektiviseringsgevinsten blev høstet for tidligt."

Ikke desto mindre fastholder Rigsrevisionen sin kritik.

"Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen kunne have sikret yderligere resurser til Tinglysningsretten i Hobro ved at have indgået aftaler om at fastholde nogle af de 200 årsværk i en overgangsperiode," lyder det.

Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten var tættest på projekt i det daglige.

Men ansvarsfordelingen mellem de to haltede, lyder det fra Rigsrevisionen.

"For det første omfattede Domstolsstyrelsens og Tinglysningsrettens planlægning af projektet alene milepæle for systemudviklingen og ikke milepæle for fx uddannelse af medarbejdere, udarbejdelse af vejledninger og rekruttering af medarbejdere til Tinglysningsretten."

"For det andet var den interne rolle- og ansvarsfordeling i relation til implementeringen af det digitale tinglysningssystem ikke i tilstrækkelig grad klarlagt og beskrevet," står der i beretningen.

Revisorerne peger dog på, at projektstyringen blev styrket ultimo 2007, med blandt andet ansættelse af en ekstern leverandørstyringskonsulent.

En række af de kritikpunkter, der rammer Domstolsstyrelsen kæder Rigsrevisionen sammen med Tinglysningsretten.

Herunder, at "Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten undervurderede omfang og kompleksitet af de opgaver, der skulle løses ved idriftsættelsen af systemet."

Begge myndigheder havde "urealistisk forventning til medarbejderproduktiviteten, og det betød, at styrelsen og retten ikke havde et tilstrækkeligt personaleberedskab."

De to myndigheder havde ikke ordentlig forberedt håndteringen af fuldmagter, "herunder dimensionerede behovet for resurser hertil."

Og slutteligt var "vejledningerne i brugen af systemet mangelfulde, ligesom Tinglysningsrettens hotlinefunktion ikke havde tilstrækkelige resurser og kompetencer til at håndtere de mange brugerhenvendelser".

Navnenyt fra it-Danmark

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S