Minister: Sludder og vrøvl med tinglysnings-kritik

Lars Barfoed afviser, at have fejlet i sagen om den digitale tinglysning. Han henviser til Domstolsstyrelsen. Læs hvorfor.

Artikel top billede

Hus forbi.

Sådan lyder meldingen løst oversat fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af hans ministerium i sagen om den digitale tinglysning.

Kritikken gik for ministeriets vedkommende på, at man ville høste gevinster inden projektet var ordentlig igangsat.

Ministeriet nedlagde 200 stillinger ved byretten.

Men i et skriftlig svar på sin hjemmeside skriver ministeren:

"Som det fremgår af beretningen, er Justitsministeriet ikke enig i dette kritikpunkt. Der var således ikke grundlag for at opretholde de 200 tinglysningsstillinger ved byretterne efter idriftsættelsen."

"Tinglysning efter idriftsættelsen af det nye digitale system kunne kun ske fra Tinglysningsretten i Hobro, og det ville ikke have været muligt for det hidtidige tinglysningspersonale ved byretterne rundt om i landet at deltage i tinglysningen i det nye digitale system," lyder argumentet fra ministeren.

Sender bolden videre

Og ministeren sender så spørgsmålet videre:

"Et herfra forskelligt spørgsmål er spørgsmålet om størrelsen af det ekstrapersonale, der var afsat til at bistå det faste tinglysningspersonale ved Tinglysningsretten i Hobro i projektets indkøringsfase," skriver ministeren.

For her var der problemer.

"I lyset af de lange ekspeditionstider i indkøringsperioden må man i dag konstatere, at der i de første måneder efter projektets idriftsættelse viste sig problemer, som ikke kunne klares af det personale, herunder det ekstrapersonale, der var til rådighed."

"Dette spørgsmål om beredskabets størrelse er imidlertid noget andet end spørgsmålet om nedlæggelsen af de hidtidige tinglysningsstillinger ved byretterne," understreger ministeren.

Han sender derefter bolden videre:

"Jeg er i øvrigt bekendt med, at Domstolsstyrelsen for sin del selv vil kommentere Rigsrevisionens beretning, idet det er Domstolsstyrelsen, der har stået for projektets nærmere planlægning og gennemførelse."

"I den forbindelse vil Domstolsstyrelsen også komme ind på, hvordan styrelsen vurderer mulighederne for at forudse behovet for et større ekstrapersonale end det, der var afsat i projektets indkøringsperiode," skriver Lars Barfoed.

Ministeren har iøvrigt tidligere kaldt den digitale tinglysning for en møgsag.

Tidligere fældet for forgængers fejl

Tidligere i hans karriere er han blevet sparket brutalt ned af sin ministertaburet af netop Dansk Folkeparti.

Det skete under hans tid som fødevareminister i 2006.

Dengang arvede han også en sag fra en tidligere minister, men måtte trække sig, efter Rigsrevisionen beskrev svigt.

Faktisk konkluderede Rigsrevisionen, at der var blevet rettet op på flere ting efter Lars Barfoeds tiltræden, men det hjalp ham altså ikke.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S