Teledirektør efter bøde: Telebranchen har et problem

Telebranchen har et troværdighedsproblem, fortæller direktøren for Onfone, som netop har fået en klækkelig bøde.

Artikel top billede

Foto: John W. McDonough (Foto: John W. McDonough)

Læs også: Dansk mobilselskab får bøde på 50.000 kroner.

50.000 kroner.

Det er, hvad mobilselskabet Onfone betaler i bøde for at have et produkt på sin hjemmeside med mangelfulde oplysninger.

Administrerende direktør Morten Strunge fra Onfone ærgrer sig over bøden.

"Det er ærgerligt, og det er en fodfejl fra vores side. Vi manglede at skrive nogle prisoplysninger på vores hjemmeside omkring minimumsprisen for en bindingsperiode på et internet-produkt," siger han og påpeger, at fejlen fandt sted for halvandet år siden.

Dumper i forbrugertillid

Tidligere har en række teleselskaber, som Forbrugerombudsmanden også meldte til politiet, over for Computerworld fortalt, at de fandt fremgangsmåden fra institutionen urimelig. Flere mente, at bødens størrelse var ude af proportioner, mens andre mente, at de blev hængt urimeligt ud.

Morten Strunge ønsker dog ikke at kritisere Forbrugerombudsmandens fremgangsmåde. I stedet henviser han til, at telebranchen konstant ligger i bunden i forbindelse med undersøgelser om forbrugertillid.

"Vi har et problem, hvis vi som branche ligger rangeret dårligere end brugtvognsforhandlere. Vi føler selv, at vi prøver at bryde det ved at have gennemsigtige produkter, men hvis andre i branchen ikke er helt ærlige, så rammer det også os," siger han.

Senest endte telebranchen i bunden af Forbrugerredegørelse 2010, som Forbrugerstyrelsen udsendte i juni. Morten Strunge mener, at gennemsigtige priser er vejen frem.

"Vi prøver at bryde de problemer, der er ved troværdigheden, ved, at vi ikke har bindingsperiode på vores produkter. Hos os kan man opsige abonnementer fra dag til dag, hvis man ikke ønsker at være kunde, ligesom vi ikke har opkaldsafgifter, minuttakseringer og så videre," fortæller han og tilføjer, at selskabet har gjort op med bindingsperioder.

Forbrugerombudsmanden meldte otte teleselskaber til politiet i juni sidste år, og seks af sagerne er nu afsluttet. De to sidste og uafsluttede sager omhandler Telenor og Dansk Net.

Læs også: Dansk mobilselskab får bøde på 50.000 kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S