Artikel top billede

Efter finans-massakren: Disse it-aktier er stadig ok

Selv om de danske it-aktier er hårdt ramt af finanskrisen, er der et par stykker, der klarer sig forbavsende godt. Se hvorfor her.

Der er stadig et stykke vej, før de danske it-aktier kan erklæres ude af krisen.

Enkelte har klaret sig godt på grund af forretningsmodeller og omkostningsreduktioner, mens andre har været helt henne ved kanten og stirre mod afgrunden.

Poul Ernst Jessen, aktieanalytiker i Danske Bank, har fulgt it-aktiernes udvikling på OMX-børsen.

Han forklarer, at SimCorp-aktien har været den stærkeste inden for det seneste år.

"Kigger du på omsætning, så er det SimCorp-aktien, der har klaret sig bedst, for de har rapporteret stigende salg i en periode, hvor markedet har det dårligt. Men det er fordi, de har en fantastisk forretningsmodel," siger Poul Ernst Jessen.

SimCorp udvikler finansielle systemer med SimCorp Dimension som det centrale produkt.

En anden virksomhed, som har håndteret krisen godt, er producenten af trådløs kommunikation, Thrane & Thrane.

"Thrane & Thrane har taget et pænt fald, fordi chipbuilding og så videre er meget konjunkturfølsomt. Men det er lykkedes dem at fastholde en meget høj indtjening, fordi de har været ude meget tidligt og lave omkostningsreduktioner. Derfor er de indtjeningsmæssigt kommet fornuftigt igennem," siger aktieanalytikeren.

Opsving er det store spørgsmålstegn

Blandt nogle af de virksomheder, som har været ramt hårdt, nævner Poul Ernst Jessen Columbus IT, RTX Telecom og Netop Solutions.

Målt på performance har de været ude og hænge i en meget tynd tråd, da deres indtægter har oplevet et kraftigt fald.

"Så har de skåret til med frasalg af forretning og kæmpe personalereduktioner, som har givet luft under vingerne igen, fordi de er er gået fra at have været dømt konkurstruede til pludselig at have en going concern (udtryk for at man kan regne med, at driften fortsætter, red.). Men uden den store indtjening. Og så kræver det så et konjunkturopsving for at komme videre herfra. Den er det store spørgsmålstegn," lyder det fra Poul Ernst Jessen.

Stærk forretningsmodel

Michael Borre, chefrådgiver i Nordea, peger også på SimCorp og Thrane & Thrane som de stærkeste danske it-aktier.

Det er også de eneste it-aktier, som Nordea Bank følger.

Han peger ligeledes på SimCorps forretningsmodel som en kæmpe fordel.

Modellen, der er udbredt i softwaresektoren, er trebenet.

De mest svingende ben under en krise er salget af nye systemer til porteføljeforvalterne og servicedelen, som dækker implementering af systemerne.

Men når først systemet er købt og implementeret, så betaler virksomhederne efterfølgende et årligt vedligholdelsesbeløb, forklarer Michael Borre.

"Den del af SimCorps indtjening er uhyre stabil. Der er en kæmpe indlåsningseffekt der, fordi det kræver meget store implementeringsomkostninger at indføre de systemer. Så det er ikke noget, man lige tager ud af virksomheden igen, når det først er kommet inden for døren," siger han.

Michael Borre ser generelt positivt på fremtiden for it-aktierne. Han forklarer, at de bevæger sig anderledes end andre:

"Det er typisk sådan med it-aktierne, at de svinger mere end andre aktier på markedet, fordi der er en tendens til, at indtjeningen i de her virksomheder også svinger mere. Så det er godt i opgangstider, men det er et tveægget sværd. For i nedgangstider er det så også der, hvor overskuddet hurtigere skrumper ind end i de mere stabile virksomheder," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere