PBS: Phisher-angrebene er kommet for at blive

Mere og mere snu phishere vil også i fremtiden være en trussel mod danskernes mail-indbakker. PBS slår ud med armene og beder om teknisk assistance.

Artikel top billede

Foto: iStockphoto/Spannerdude. (Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Betalingskortselskabet PBS er i gang med at sunde sig ovenpå de foregående dages storstilede phishing-angreb.

Her blev tusindvis af danske indbakker spammet med en mail, der havde til hensigt at lokke Visa- og Mastercard-informationer ud af danskere.

Og der vil i fremtiden sandsynligvis være mere af den slags spam-scam i danskernes indbakker. PBS erkender nemlig, at det kan være endog meget svært at dæmme op for phishing-forsøg af den art, som mange netop har oplevet.

"Vi må forvente, at PBS, banker og andre pengeinstitutter også i fremtiden vil blive misbrugt til den slags angreb af mere og mere snu it-forbrydere. Og det seneste forsøg er nok det bedste eksempel på et troværdigt et af slagsen med hensyn til sproget og opsætningen, selv om mailadressen så lidt mærkelig ud," siger PBS' pressechef Søren Winge til Computerworld.

PBS spærrer kort
Pressechefen fortæller, at PBS har spærret godt 50 kort de seneste par dage som følge af angrebet, og bankerne har ifølge Søren Winge nok også haft "en del" henvendelser.

Indtil videre har PBS ikke hørt om misbrug af konti hos de mange danskere, der faldt i phishernes fælde og udleverede de fortrolige kortoplysninger.

"Vi var heldige, at vi kom hurtigt og bredt ud med pressemeddelelser allerede i går formiddag, ellers kunne det nok have været endnu værre," siger Søren Winge fra PBS.

Han fortæller, at samarbejdspartnerne Visa og Mastercard er rodet ind i denne type angreb hver 14. dag et sted på kloden. Kreditkortselskaberne er derfor så småt begyndt at skrue ned på antallet af pressemeddelelser om faren, da selskaberne ellers ikke kunne bestille andet end at advare om en ny trussel.

Kæmper mod teknikken
Søren Winge peger på, at PBS har to muligheder for at dæmme op for den slags ubehageligheder hos kunderne.

Det ene håb ligger i indførelsen af det såkaldte SPF (Sender Policy Framework), som er et system, hvor mail-servere gensidigt validerer hinanden. I tilfældet med PBS kunne danske mailservere med implementeret SPF have bremset de falske PBS-mails, fordi afsenderens IP-adresse ikke var identisk med PBS'.

Problemet er dog, at langt fra alle danske mail-servere og -udbydere har implementeret SPF.

"Vi føler ikke, at vi kan gøre så meget ved det. For vi kan jo ikke afkræve, at alle mail-udbydere og også privatpersoner med mailservere skal implementere SPF, selv om det unægtelig ville hjælpe på antallet af spam-mails", siger Søren Winge.

Han forklarer, at PBS' tilgang derimod mere går på at informere kunderne om, hvornår der er en ny fare under opsejling.

Læses lige nu

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job