Nu kommer afgørelsens time for Nokia og Microsoft

ComputerViews: De to gamle smartphone-konger i erhvervslivet, Nokia og Microsoft, er på vej med relancerede styresystemer, der vil afgøre selskabernes truede fremtid på det voksende marked.

Artikel top billede

Til venstre ses Nokias N8, der bliver den første smartphone med Symbian 3-styresystemet. Til højre ses Microsofts Windows Phone 7-styresystem.

iPhone og Android er legitimt i virksomhederne

Ingen af selskaberne har dog tænkt sig at give op uden videre.

Nokia, der trods alt fortsat er verdens største smartphone-producent, har i gennem flere år været i færd med at redesigne Symbian-platformen, hvilket også er tiltrængt, hvis man skal tro udviklerne.

Nokias største problem er dog, at selskabets high-end-telefoner i de senere år slet ikke har kunnet matche den megen hype omkring specielt iPhone og Android-telefoner.

Til at begynde med var det mest forbrugerne, der kastede sig over de nye og smarte smartphone-platforme, men forbrugerne tager disse platforme med ind i virksomhederne også, og i dag er det ikke ualmindeligt, at chefen anvender iPhone.

Den situation var nærmest utænkelig, da Apple-produktet blev lanceret i 2007.

"Vi er meget lykkelige for den måde, den virker på. Vi har været meget igennem med forskellige andre telefoner, og jeg har aldrig været ude for, at vi på så kort tid har rullet så mange telefoner ud uden synderlige problemer. Det er virkelig en robust platform," har it-direktør Christian Poulsen fra Københavns Lufthavne tidligere forklaret Computerworld.

Han har givet 1.905 medarbejdere mulighed for at vælge Apples iPhone som arbejds- og privattelefon.

Her er de afgørende satsninger

Det manglende fokus på Nokias high-end-produkter har tidligere fået en af Gartners topanalytikere, Nick Jones, til at stille spørgsmålet, om manglende markedsføring er ved at kvæle Symbian og dermed også Nokia?

Markedsføring vil der dog være masser af, når Nokia senere på måneden lancerer det nye smartphone-flagskib Nokia N8, der bliver den første smartphone, der kører med Symbian 3 og dermed bliver en slags prøveklud på, om Nokias beslutning om at holde fast i, at en relancering af den gamle platform var det rigtige.

Alternativt kunne finnerne have valgt at kaste sig over eksempelvis Googles Android, der er open source og blandt andet anvendes i stor stil af fremadstormende HTC.

Samtidig med Nokias comeback-forsøg kommer Microsoft nu med den relancerede Windows Mobile-platform, der har fået navnet Windows Phone 7 og er markant anderledes end det gamle styresystem.

Selskabet slår blandt andet på, at integrationen med Office og Sharepoint skal sikre Microsofts Windows Phone 7-styresystem succes i erhvervslivet.

Ingen vej tilbage
Begge selskaber har offentligt erkendt, at der er tale om afgørende lanceringer, som skal blive til kommercielle succeser, hvis de to selskaber skal have den plads på smartphone-markedet, som de mener, de fortjener.

Det er nok også forklaringen på, at Microsoft investerer 2,4 milliarder reklame-kroner i forbindelse med lanceringen af Windows Phone 7.

"Udviklingen i de kommende fem år vil sætte rammerne for hele industrien i de følgende 10 år. Vi mener, at Windows Phone 7 udtrykker en helt ny strategi, og at det er en helt ny måde at tænke telefon på," sagde Andy Lees, chef for Microsofts mobiludvikling, da han i august præsenterede de grundlæggende tanker bag Windows Phone 7 til Microsofts Partnerkonference.

"The fightback starts now," skrev Anssi Vanjoki, der er executive vice president for Mobile Solutions hos Nokia, for nylig i et blogindlæg.

"Jeg er engageret i, måske endda besat af, at få ført Nokia tilbage til at være nummer et inden for high-end-enheder ... Vi har alle aktiverne - inklusiv R&D og produkt-udvikling - til at producere killer-smartphones og mobile computere, der ændrer markedet," lød det selvsikkert fra Anssi Vanjoki.

Den slags udmeldinger er ikke med til at gøre presset mindre, men der er heller ingen vej tilbage for hverken Nokia eller Microsoft.

De to selskaber har nu talt om mulighederne med deres relancerede smartphone-platforme længe nok.

Nu skal forbrugerne - og dermed også erhvervskunderne - afsige dommen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S