HP siger stop: Hurd bliver ikke topchef i Oracle

Hewlett-Packard vil have nedlagt omgående fogedforbud mod Mark Hurds kommende karriereplaner som topchef i Oracle.

Artikel top billede

Læs alle Computerworlds artikler om Mark Hurds fyring i HP og ansættelse i Oracle.

HP vil kæmpe med næb og kløer for at forhindre, at selskabets tidligere topchef, Mark Hurd, tiltræder i en stilling som daglig leder af Oracle.

Mark Hurd og Oracle offentliggjorde tirsdag, at Mark Hurd tiltræder som en af de to øverste daglige chefer i Oracle med direkte reference til selskabsejer Larry Ellison.

Men sådan spiller klaveret ikke, lyder det fra Hewlett-Packard, der har reageret omgående på Mark Hurds nye udnævnelse ved at sagsøge ham.

Desuden vil HP have udstedt et omgående fogedforbud mod, at Mark Hurd tiltræder jobbet.

HP mener, at Mark Hurd handler mod bedrevidende og i strid med den konkurrenceklausul, som han har underskrevet med HP som øverste mand i selskabet, der i sagens natur har haft indgående kendskab til alle HP's fremadrettede planer og strategier.

"Mark Hurd har underskrevet aftaler, der er formuleret for at beskytte HP's forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger. HP agter at håndhæve disse aftaler," lyder det fra selskabet.

HP fremhæver, at Mark Hurd er blevet betalt "millioner af dollar i kontanter, aktier og aktieoptioner" for at beskytte selskabets forretningshemmeligheder.

"HP vurderer, at Hurd sætter HP's mest værdifulde forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger i fare," lyder det fra selskabet.

Mark Hurd afløser i Oracle Charles Phillips, der hidtil har været ansvarlig for salg og marketing.

Netop denne post vil ifølge HP sætte Mark Hurd i en position, hvor "han ikke kan udføre sine opgaver for Oracle uden at udnytte og afsløre HP's forretningshemmeligheder til andre," hedder det.

Ifølge Hewlett-Packard drejer det sig om blandt andet HP's forretnings- og produktstrategier samt 'dybt fortrolige interne analyser af Oracle."

Mark Hurd har underskrevet fortrolighedserklæringer i februar 2008, februar 2009 og februar 2010.

Desuden skulle han ifølge aftalen meddele HP's bestyrelse, hvis han inden for et år efter sin afgang fra selskabet planlagde at acceptere et job hos en konkurrent.

Desuden skulle han komme med 'nok informationer' til, at HP's bestyrelse kunne afgøre, om hans kommende job kunne føre til en overtrædelse af fortrolighedsaftalen. Dette har Mark Hurd ikke gjort, hedder det.

Læs alle Computerworlds artikler om Mark Hurds fyring i HP og ansættelse i Oracle.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S