Artikel top billede

Smartphone-salget bliver højere end ventet

Udsendelsen af iPhone 4, BlackBerry Torch og Evo 4G har sammen med den forventede udgivelse af nye Android-telefoner givet anledning til mere optimistiske forventninger til salget af smartphones i 2010.

Computerworld News Service: I denne uge fortalte analysehuset IDC, at selskabet forventer, at salget af smartphones i 2010 vil blive 55 procent højere end sidste år, og 10 procent højere end hvad virksomheden forudså tidligere på året.

Forventningerne er blevet højnet i forbindelse med lanceringen af adskillige nye smartphones som iPhone 4, BlackBerry Torch og Evo 4G, fortæller IDC.

Derudover står flere Android-telefoner til udgivelse senere i år, tilføjer analysehuset.

IDC siger, at der forventes en lind strøm af smartphone-indkøb inden årets udgang.

"Smartphones har været katalysator for opsvinget på det globale mobil-marked i år," siger Kevin Restivo, der er analytiker hos IDC.

Selv med den stærke vækst i salget af Android-telefoner i 2010 mener Kevin Restivo ikke, at der er udsigt til ét dominerende styresystem på mobil-området på samme måde som Microsofts Windows har domineret markedet for personlige computere.

"IDC vurderer, at markedet kan understøtte op til fem spillere på OS-markedet over de næste fem år," siger han.

Android er et wildcard
De opdaterede fremtidsforventninger for 2010 forudsætter, at leverandørerne vil sælge næsten 270 millioner smartphones i år, sammenlignet med 173,5 millioner i 2009.

I første halvdel af 2010 solgte leverandørerne 199,4 millioner smartphones - 55 procent mere end samme periode sidste år.

Ramon Llamas, som er analytiker hos IDC, mener, at Android kan ses som et wildcard i smartphone-kapløbet. Brugerne er kommet til at holde af styresystemet, fordi det er så nemt at bruge og på grund af det voksende udbud af applikationer, tilføjer han.

Smartphones booster mobil-salget

HTC og Motorola er "sprunget frem i front" på markedet for Android-enheder, men Ramon Llamas forventer, at også Dell, LG Electronics og Samsung vil blive stærke spillere på det marked.

Samsung har nydt frugterne fra Android med Galaxy S-modellerne, som understøttes af alle de fire største operatører i USA.

I sidste måned udsendte Gartner en rapport, hvor Android indtog førstepladsen over styresystemer i USA i årets andet kvartal.

Smartphones vil komme til at booste det generelle mobil-salg med 14 procent i 2010, tilføjer IDC. I 2009 faldt markedet med næsten tre procent på grund af finanskrisen.

IDC forventer, at salget af smartphones i 2011 vil stige med 24,5 procent.

Virksomheden bemærker desuden, at styresystemet Symbian, som findes på enheder fra Nokia, vil afslutte 2010 med en andel på 40 procent af det globale marked, mens BlackBerry vil sidde på 18 procent og Android på 16 procent.

Apples styresystem til iPhone, kendt som iOS, vil ende med næsten 15 procent af markedet, og Windows Phone med 6,8 procent, tilføjer analytikeren.

Android vil vokse og komme til at dække næsten 25 procent af markedet i 2014. Windows Phone vil nå op på 10 procent af markedet, mens alle de andre, større styresystemers markedsandele vil falde, forudser IDC.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere