Sådan styrer Oracle sine mange milliard-opkøb

Oracle har på fem år fået 50.000 nye medarbejdere, efter selskabet har investeret over 200 milliarder kroner i nye selskaber. Læs her, hvordan Oracle griber integrationen af de mange nyindkøb an.

Artikel top billede

It-giganten Oracle har for alvor haft den helt store pengepung fremme i de seneste fem år.

Det skyldes, at Oracle har kørt en meget aggressiv vækststrategi med opkøb for over 200 milliarder kroner af selskaber som PeopleSoft, Siebel, Hyperion, Bea og Sun Microsystems.

"Vi har i de sidste fem år købt et sted mellem 60 til 70 selskaber. Jeg har dog ikke det præcise tal, for vi kan ikke engang huske det selv. Men groft sagt svarer det til, at vi har købt et selskab om måneden," siger Oracle vice-præsident Loic Le Guisquet, der er chef for it-selskabets aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), på en pressekonference på Open World 2010.

Går efter teknologi, folk og kunder

På Oracles San Francisco-konference forklarer han, at Oracles opkøbsstrategi går ud på at købe selskaber af teknologiske årsager, fordi en konkurrent simpelthen har et bedre produkt med kompetente medarbejdere og en frodig kundebase, som it-giganten gerne vil have fingrene i.

Og sommetider får Oracle hjælp ude fra med at spendere sine mange milliarder dollar for at ekspandere.

"Et af de største selskaber, vi har købt, er sket på baggrund af et advisory board af it-chefer. De sagde til os, at hvis vi købte det selskab, så vil det være en stor hjælp for deres virksomheder," siger Loic Le Guisquet, der dog ikke vil nævne, hvilket konkret firma, det drejer sig om.

Har helt faste procedurer

For at holde styr på alle sine nyindkøb, nye kunder og de mange nye medarbejdere har Oracle helt faste procedurer for opkøb.

Selskabet ønsker dog ikke at bralre op om, hvordan procedurerne fungerer. Det skyldes, at opkøbsprocedurerne anses forretningshemmeligheder, der kan give Oracle et forspring i forhold til andre selskaber med ønsker om samme aggressive opkøbsstrategi.

Men procedurerne handler i grove træk om, at Oracle først og fremmest kører et teknologisk roadmap i stilling inden for ganske få uger eller måneder, så både gamle og ny kunder får vished for, hvordan Oracle vil integrere det nyindkøbte selskabs teknologier.

Over 50.000 nye medarbejdere

Samtidig har Oracle en helt fasttømret metode til at integrere de mange nye medarbejdere, som i perioden 2005-2010 er vokset fra knap 50.000 til over 100.000 på verdensplan i dag.

Hvad har Larry Ellison i hatten i dag?

Ting som fysiske arbejdspladser, sundhedsforsikringer, frynsegoder, lønforhandlinger kører efterhånden på rutinen. Og ændringer i firmakulturen fra det gamle selskab til Oracle, forsøger it-giganten også at proppe på formel.

"Vi kører samme drejebog hver gang, vi har købt et selskab. Og vores erfaringer viser, at vi er ret gode til at integrere nye medarbejdere," siger Oracles direktør i Danmark, Thomas Honoré, til Computerworld på Open World-konferencen.

En større integration i Danmark skete senest, da Oracle købte Sun Microsystems i januar. Her fik de omkring 90 Sun-medarbejdere i Nærum en Oracle-buddy i Ballerup, som skulle hjælpe dem med at falde på plads i deres nye virksomhed.

Oracle-folk måtte flytte

Andre gange kan opkøbene være lidt mere problematiske.

Det skete eksempelvis da Oracle købte Bea Systems i 2007. Der måtte flere Oracle-sælgere i middleware-forretningen simpelthen finde andre jobs i Oracle, fordi folkene fra Bea var mere kompetente på middlewaren og samtidig tættere på kunderne.

"Generelt har vi meget skarpe processer for opkøb, og det er altid Oracles måde at gøre tingene på, der overlever. Vores fremgangsmåde diskuterer vi ikke, og det virker for os," siger Thomas Honoré.

Han indskyder dog, at Oracle alligevel gør en dyd ud af at lære fra de opkøbte virksomheder.

"Vi lærte eksempelvis meget af den måde, som Siebel gik til markedet på, og hvordan Hyperion brugte sin konsulenter," lyder det fra Thomas Honoré.

Snart navn på opkøb

Snart kan der igen blive brug for Oracles erfaring med opkøb, for selskabet barsler nemlig med adskillige opkøb inden længe.

Flere analytikere peger på, at Oracle lægger an til opkøb af ERP- og ordrestyringsvirksomheder. 

Og mon ikke Oracle-boss Larry Ellison har et nyt firma eller to med i hatten, når han i eftermiddag lokal tid entrerer den helt store scene for at opsummere og lukke den officielle del af Open World-konferencen.

Summeriet i San Francisco tyder på det.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Open Source AI er på vej ind i kommunerne

    Med OS2ai forsøger Aarhus Kommune og OS2-fællesskabet at give offentlige medarbejdere adgang til generativ AI uden at gøre kommunerne mere afhængige af amerikanske techgiganter.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger to sektionschefer til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS