Kør dine programmer direkte fra USB-nøglen

USB-nøgler har i dag så store mængder hukommelse, at du let kan installere og køre programmer fra dem. Se her hvordan du får billedredigering, kontorpakke og browser til at virke direkte fra din USB-nøgle.

Kør dine programmer direkte fra USB-nøglen

Vi kender det alle sammen at stå ved en computer uden en ordentlig kontorpakke eller billedbehandlingsprogram og skulle tage sig til takke med WordPad eller Paint.

Det kan du heldigvis slippe for, hvis du bare har en USB-nøgle med stor hukommelse, for den kan bruges til at afvikle programmer.

Det skyldes, at meget gratis software efterhånden er blevet lavet i såkaldte "portable" versioner, hvilket er udgaver, der kører direkte fra en USB-nøgle uden at efterlade spor på den computer, de afvikles fra.

Samtidig gemmes alle indstillinger direkte på USB-nøglen, så du eksempelvis altid har dine nyeste bogmærker og nyskrevne dokumenter med dig.

Du er naturligvis også garanteret adgang til gratis billedredigering, kontorpakke og browser, hvis du bare har installeret de "portable" versioner på din USB-nøgle.

Sådan gør du

I den følgende guide vil vi installere OpenOffice på en USB-nøgle, men samme vejledning kan også bruges til andre programmer. For lettest at kunne bruge de forskellige programmer anbefaler vi, at du også installerer en transportabel start-menu. Det fungerer på den her måde:

1) Start med at downloade programmet Portable Apps. Det er en menu, der skal gøre det lettere at bruge programmer som OpenOffice direkte fra USB-nøglen.

2) Åben Portable Apps. Du får nu et installationsvindue op. Start med at trykke på Next. Programmet spørger nu, hvor du vil installere det. Tryk på Browse og vælg din USB-nøgle, i vores tilfælde drev F (se screenshot til højre). Tryk derefter på Install. Når den er færdig med at installere menuen, vil den spørge dig, om du har lyst til at starte den med det samme. Der er sat kryds i boksen fra starten, så bare tryk Finish. Du vil nu se et ikon, som ligner en lille pil på proceslinjen. Hvis du klikker på pilen, vil du kunne se en tom menu.

3) Nu er det tid til at installere selve OpenOffice. Start med at downloade det her. Åben det. Du får et nyt installationsvindue op. Tryk Next. Programmet spørger, hvor du vil installere det og burde selv have fyldt en korrekt sti. Hvis ikke, skal du trykke på Browse og finde frem til mappen PortableApps under din USB-nøgle, i vores tilfælde kom der til at stå F:\PortableApps\OpenOfficePortable (se screenshot til højre)
Tryk så på Install, og vent imens den pakker programmet ud.

4) Nu er du klar til at tage OpenOffice i brug. For at få ikonerne til at dukke op i menuen, skal du klikke på den lille pil i processorlinjen, derefter trykke på options, og så Refresh App Icons. Nu skulle der gerne dukke nogle ikoner op i højre side af programmet.

Hvis du ikke har brugt OpenOffice før, kan kontorpakkens anderledes navne godt forvirre. Words modstykke hedder Writer, Excels hedder Calc og Powerpoint hedder Impress. Programmerne er på engelsk, men med dansk stavekontrol.

Download flere programmer til USB-nøglen

På hjemmesiden Portableapps.com kan du downloade mange flere programmer, som alle kan installeres ligesom med Open Office.

Du gentager bare trin tre og fire for hvert program. Du kan også, hvis du ikke gider lede efter programmerne selv, downloade en fuld suite med de mest almindelige programmer, så som en browser, et billedbehandlingsprogram, et mailprogram og OpenOffice.

Nu kan du på enhver computer, du kommer forbi, smide USB-nøglen i og afvikle dine programmer. En nem måde at starte PortableApps er ved at gå ind på USB-nøglen - eksempelvis F-drevet - og klik på StartPortableApps.exe.

Du skal være opmærksom på, at nogle programmer ikke kører helt lige så hurtigt, når de afvikles fra en USB-nøgle, som hvis de var installeret på en pc.

Programmet PortableApps og OpenOffice fylder tilsammen lige omkring 250 megabyte, så det kører bedst på en USB-nøgle med minimum 512 megabyte hukommelse. Hvis du blot har brug for et alternativ til Word, findes programmet AbiWord, som vi tidligere has skrevet om her, også på Portableapps.com.

Hvis du har mod på selv at fortsætte, er der flere programmer på Pendriveapps.com. De virker dog ikke sammen med PortableApps.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere