Open source og Linux vinder frem blandt applikationsservere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.


De næste par år vil open source-baserede applikationsservere vinde makedsandele og Linux vil blive den foretrukne platform,
siger Meta Group.

Der vil være en stabil vækst i markedet for Java 2 Enterprise Edition-baserede applikationsservere de kommende par år. De største spillere på markedet bliver udfordret både af open source-baserede systemer og Microsofts .Net-platform.
Det vurderer analysefirmaet Meta Group i sin seneste analyse af markedet for J2EE-baserede applikationsservere.
Markedet vil blive konsolideret med færre leverandører, spår analysefirmaet:
- De næste par år vil open source-baserede systemer fremtvinge en yderligere konsolidering af antallet af udbydere på markedet. Samtidig bliver Linux i 2006 den foretrukne platform for afvikling af J2EE-systemer, siger hovedforfatteren af rapporten, Michael Barnes, fra Meta Groups analysegruppe inden for teknologier.

Oracle udfordrer
De dominerende leverandører af applikationsservere er stadig BEA Systems og IBM. Den mest markante udfordrer til de to førende er Oracle, der det seneste halvandet år har vundet kraftigt ind på BEA og IBM, påpeger Meta Group.
Oracle vil fortsætte med at vinde markedsandele i år, mener analysefirmaet.
- Årsagen til væksten i markedet skal blandt andet findes i, at store virksomheder både ønsker at øge effektiviteten hos deres it-udviklere og begrænse antallet af platforme og applikationer ved at anvende applikationsserver-standarder, påpeger Daniel Sholler, der er chef for analysegruppen.
Blandt open source-udbyderne af applikationsservere er leverandører som amerikanske Jboss Group med Jboss og franske Evidian med JOnAS (Java Open Application Server).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere