Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. maj 2004.
forretning: På trods af, at danske forskere nærmer sig en vaccine mod malaria, er det svært at skaffe de afgørende midler til den videre test af nyt antistof. Pengene rækker kun et halvt år endnu.
Pengemangel truer en af verdens førende forskningsgrupper i malaria. Den har hjemme på Panuminstituttet og har på det seneste leveret bemærkelsesværdige verdensnyheder inden for området.
Gruppen, der ledes af Ali Salanti, har hidtil været støttet af Bill Gates, der i sin tid donerede fem millioner kroner til forskningen. I dag er der penge til et halvt års forskning.
Gatesfonden har ændret fokus og støtter nu hovedsageligt konsortier og ikke direkte universitetsforskning. Derfor håber Ali Salanti, at EU vil støtte den videre forskning, indtil gruppen kan stille med en vaccinekandidat.
Årets yngre forsker
Et af problemerne for forskerne er, at de ikke får nogen hjælp til at udfylde ansøgningsblanketter.
Ali Salanti er netop udnævnt som Årets Yngre Forsker for sin præsentation af et forskningsprojekt, der omhandler en vaccine mod malaria hos gravide.
Biotech Denmark omtalte allerede i juni sidste år forskningsgruppens gennembrud, idet det lykkedes dem at finde det gen, der bestemmer, at en malariaparasit kan hæfte sig til en gravid kvindes moderkage. Når en kvinde udvikler en moderkage, skaber den ellers resistente kvinde samtidig et nyt bindepunkt for malariaparasitten i livmoderen.
Da hun ikke har haft det bindepunkt før, har hun heller ikke haft mulighed for at udvikle antistoffer imod parasitten. Parasitterne går ind og fylder moderkagen ud, så blodet ikke kan strømme igennem. Fostret kan dermed ikke få de nødvendige næringsstoffer og ilt, som det har brug for. Den gravide får typisk blodmangel, bliver svækket og føder for tidligt. Dermed fødes de nyfødte for små og har ringere chancer for at overleve. Parasittens lim, der gør at det kan binde sig til livmoderen, er et proteinmolekyle, hvis egenskaber er programmeret af det gen, som Ali Salanti har fundet frem til.
Det virker
Siden juni sidste år er det lykkedes at udtrykke proteinet i laboratoriet.
"Vi har vist, at en kvinde, der har antistoffet i kroppen, er beskyttet mod malaria. Det er hele grundbeviset for, at man kan lave en vaccine," siger Ali Salanti.
Men inden han kan lave en vaccine, skal han teste, at antistoffet virker mod alle parasitterne og ikke kun den bestemte, der har været brugt i forskningen på Panuminstituttet.
Gruppen har offentliggjort deres opdagelser i de internationalt anerkendte videnskabelige magasiner Molecular Microbiology og The Lancet.
"Siden vi publicerede vores opdagelser, har laboratorier rundt om i verden, der arbejder med malaria, været i stand til at gentage vores resultater. Og de har vist at det virker, hvilket viser, at vores opdagelser ikke kun gælder for vores parasit," siger Ali Salanti.
Han oplyser, at det endnu er for tidligt at etablere et selskab på baggrund af opdagelserne. Men når gruppen har arbejdet sig frem til en vaccinekandidat, bliver et selskab aktuelt, idet der så skal skaffes en partner til den videre produktion.
"Hvis det lykkes os at skaffe penge til vores videre forskning, er jeg sikker på, at vi nok skal finde en international partner til at producere den," siger Ali Salanti, der i så fald bliver ophavsmand til verdens første vaccine mod sygdommen, der årligt dræber mellem en og tre millioner mennesker.
