Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. januar 2007.
De praktiserende lægers ønsker blev glemt, da et it-system til diabetesbehandling blev udviklet. Det var konklusionen i et RUC-speciale om sundheds-it.
Et it-system skulle sammenkæde behandlingen af diabetespatienter på hospitalet og hos de praktiserende læger. Tanken var god, men der var ikke tænkt nok på de praktiserende lægers behov, da systemet skulle indføres i praksis - i lægernes praksis. Det fandt Louise Koch, Sine Øelund og Maren Granlien fra Roskilde Universitetscenter frem til i deres speciale i kommunikation og datalogi.
Inspireret af en forskergruppe inden for sundheds-it, der holder til på datalogistudiet, kastede de tre piger sig over at kigge et projekt for bedre behandling af diabetespatienter.
For at understøtte samarbejdet om sukkersygepatienterne mellem hospitaler og praktiserende læger, blev der udviklet en såkaldt "shared care"-løsning, der indeholder fælles patientoplysninger. Det betød, at begge parter skulle indtaste oplysninger løbende i et nyt, separat it-system. Men det var ikke populært. "Åh nej, endnu et it-system" var kort fortalt den reaktion, specialeskriverne mødte, når de talte med praktiserende læger. For ville der i fremtiden komme et nyt it-system for hver eneste patientgruppe?
- Man havde ikke lyttet nok til de praktiserende læger, da løsningen blev udviklet. De er også sværere at inddrage end de ansatte på hospitalet, men det betød, at de praktiserende læger ikke brugte systemet. De fik noget trukket ned over dem, som de ikke kunne se et behov for. Og når man ønsker, at et værktøj skal understøtte et samarbejde, er det ikke så smart, hvis kun den ene part bruger det, forklarer Maren Granlien.
Der var tænkt på integration med de praktiserende lægers egne it-systemer, men det virkede kun den ene vej og ikke helt godt nok. Lægerne kunne således ikke nøjedes med at skrive patientoplysninger i deres eget system og så overføre dem til det nye software kun til diabetesbehandlingen.
- Der var nogle fiksfakserier, så it-systemet til diabetespatienter kunne sende data til lægernes egne systemer. Men det blev sendt i en stor klump og var ikke rigtigt funktionelt, siger hun.
At dataudvekslingen ikke foregik den anden og mere logiske vej - med udgangspunkt i det system, lægerne bruger i deres praksis - skyldtes, at der er over 15 forskellige it-systemer i brug i landets lægepraksisser.
- Så det er ikke svært at forstå, hvorfor man tog udgangspunkt i hospitalerne, da der skulle laves en fælles it-løsning for begge sektorer, selvom de praktiserende læger meget hellere ville have noget, der var integreret i deres system. Det var nemmere, men det hjælper ikke meget, hvis de praktiserende læger så ikke bruger det, mener Maren Granlien.
I Fyns Amt, hvor it-systemet var taget i brug, har de tre studerende ikke fået respons på deres konklusioner, men i Roskilde Amt var projektet endnu kun i pilotfasen. Her betød specialets konklusioner, at der blev kaldt til tænkepause, og udrulningen til de praktiserende læger blev sat i bero.
Efter specialet var afleveret, startede Maren Granlien i en
ph.d-stilling på datalogi på Roskilde Universitetscenter. Her skal hun forske videre inden for sundheds-it, hvor hun skal se nærmere på, hvordan man kan opnå og måle effekter i forbindelse med indførelsen af den elektroniske patientjournal.
Hvad er dit speciale?
Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til specialeskriverne@cw.dk.
Computerworld taler jævnligt med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Maren Granlien, Louise Koch og Sine Øelund har skrevet om sammenkædning af systemer til behandling af diabetes.
OriginalModTime: 25-01-2007 14:59:30
