Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. marts 2007.
Rigtigt designet lyd kan få os til at koncentrere os, hjælpe os til at orientere os på en computerskærm eller gøre spil engagerende.
Har du hørt om psykoakustik? Det er indsigten i, hvordan vi opfatter lyd. Bilfabrikkerne udnytter det for eksempel til at få en bildør af blik til at lyde som døren til en bankboks. Det er også psykoakustik, når man laver kompressionsalgoritmer, der komprimer lyd, så vi ikke lægger mærke til det, der mangler.
Neuroakustik er at gå et skridt videre. Det mener i hvert fald Seth Horowitz og Lance Massey. Horowitz er psykolog og neurolog, der forsker i hørelsen, mens Massey er musiker og programmør. Sammen har de firmaet Neuropop, hvor de arbejder med at lave lyddesign ud fra viden om hjernens neurologiske opbygning. På den måde kan de påvirke hjernen på et utal af måder, som vi aldrig har hørt om før.
I den lidt ubehagelige afdeling kan man for eksempel designe lyde til reklamer, som virkelig fanger vores opmærksomhed eller åbner for bestemte følelser. På den positive side mener de at kunne designe lyde, som kan forbedre vores hukommelse eller øge vores koncentration.
Teorien bag det neurologiske lyddesign kommer fra Seth Horowitzs udforskning af hørelsens neuroanatomi hos både mennesker og en lang række dyr, blandt andet delfiner, flagermus og frøer.
Neuropop forsøger at udnytte sammenhænge i vores neurologiske system, der ligner det, som får en hund til at rykke på bagbenet, når man klør den bag øret.
Man har endnu ingen præcis viden om sammenhængen mellem en lyd og den virkning, den har. Seth Horowitz har dog en hypotese:
Når man kigger på scanninger af hjernen, mens folk lytter til lyde, kan man se, at mange forskellige steder i hjernen viser aktivitet, formentlig for at tolke lydene. Det sker også, når vi ser noget, men forskellen fra synet er, at lyde giver aktivitet i mindre og mere fokuserede områder.
Seth Horowitz tror, at lydene kan have disse særlige virkninger, fordi hjerneaktiviteten fra de lydtolkende områder spreder sig til naboområderne. Alt efter hvad det aktiverede naboområde i hjernen styrer, kan lyden sætte gang i en fysisk reaktion, i tænkning, i følelser eller noget helt fjerde.
Normalt mærker vi ikke noget til disse ekstrareaktioner i hjernen, fordi naturlige lyde hele tiden skifter og kun meget sjældent aktiverer et bestemt område kraftigt. Det kan kunstige lyde derimod.
Ved at studere hjernens reaktion på mange forskellige lyde kan man kortlægge, hvor i hjernen bestemte lyde skaber aktivitet. Hvis man ved, at et område styrer koncentration, angst eller noget helt tredje, så har man en mulighed for at begynde at påvirke det.
Seth Horowitz bruger ekstremt forskellige lyde. Nogle af dem er lyde, vi allerede kender fra film og musik. Lyde, som gør os bange, glade eller sentimentale. Neuropop forsøger at designe lyde, der udkrystalliserer den effektive del af lyden, så kun den aktive ingrediens er tilbage.
På den måde forstår man bedre, hvad der virker. Så kan man både lave en stærkere virkning og integrere den aktive ingrediens i andre lyde. Seth Horowitz arbejder med at lave såkaldte NeuroSensoriske Algoritmer - NSA'er - som simpelthen er matematiske beskrivelser af, hvad der virker.
Når først sådan en NSA er defineret for en bestemt virkning, kan denne aktive lydeffekt integreres i andre typer af lyde. Nærmest som man kan sende informationer som variationer af en bærebølge.
Hukommelse og koncentration er et af de mest spændende områder for denne form for lydteknologi - hvem vil ikke gerne forøge sin koncentration og hukommelse ved at gøre noget så simpelt som at sætte et stykke musik på?
I et meget enkelt eksperiment har Seth Horowitz demonstreret, hvordan man kan styre vores opmærksomhed og hukommelse. Det er almindeligt anerkendt, at vores korttidshukommelse kun har plads til omkring syv elementer. Hvis vi for eksempel ser et tv-indslag eller læser en liste af ord, vil vi huske syv ting fra det. Samtidig vil vi have en stærk tendens til at huske ting fra start og slut.
Ved at indsætte bittesmå stumper af støj på de rigtige tidspunkter i et forløb, kan Horowitz ændre på, hvad vi husker. Hvis der for eksempel bliver sagt et ord, og der følger en kort stump støj lige efter, så flytter vi opmærksomheden mod støjen og glemmer ordet. Det giver plads til at huske andre ord, som kan udpeges af andre typer af lyde.
Metoden fungerer næsten, som når man skriver ord med fed - bortset fra, at den er helt automatisk og mere effektiv.
Betabølger er en betegnelse for særlige typer af hjerneaktivitet, der normalt forbindes med et vågent og aktivt menneske. Særlige mønstre af betabølger forbindes især med koncentration og aktiv tænkning. Horowitz og Massey har vist, hvordan de kan designe lyde, der fremmer denne type hjerneaktivitet.
Det er ikke nogen særlig specifik påvirkning af hjernen, man kan måske snarere kalde det, at man er særligt vågen. Men det er bestemt en attraktiv tilstand. Formentlig vil mere forskning gøre det muligt at lave lyde, der mere specifikt rammer bestemte typer af koncentration.
Geografisk styret opmærksomhed er et spændende område for computerbrugere. En dag sidder vi alle med 30 eller 60 tommer skærme - et stående spørgsmål vil være "hvor er musen?" og "hvad er det som siger pling?"
I dag indeholder computerens lydsignaler ingen geografisk information - den siger bare pling. Men med passende lyddesign, kan man flytte folks øjne rundt på skærmen nærmet ufrivilligt.
Du kender det fra, når noget falder ned. Den uventede lyd styrer automatisk vores øjne hen mod lyden, så vi kigger på stedet omtrent samtidig med, at vi bevidst opdager, hvad der sker. Metoden kan gøre det meget lettere at orientere sig på en stor skærm, fordi vi ikke behøver lede efter noget. Når der sker noget, kigger vi automatisk derhen. Faktisk er vores ører næsten lige så gode som vores øjne til at lokalisere begivenheder. På Neuropops website er der et eksempel, hvor du selv kan prøve, hvordan det virker.
Man kunne frygte, at teknologien bliver brugt til at påvirke vores hjerne ubevidst, så vi som robotter bliver tvunget til at synes godt om Chrysler og drikke en kop Nescafe, hver gang vi hører en bestemt jingle i radioen.
Men subliminal påvirkning af vores hjerne - altså det, at vi bliver skubbet i en bestemt retning, uden at vores bevidsthed har forholdt sig til det - bliver i dag generelt anset for at være umulig. Man kan ikke påvirke folk til at synes, at et bestemt varemærke er det eneste, der kan slukke deres tørst.
Den vigtigste grund er, at den ubevidste del af hjernen beskæftiger sig med de basale ting i livet. Vi kan blive mindet om vores tørst, men tørsten kan ikke knyttes til noget så kompliceret som et varemærke.
Udforskningen af potentialet i lydpåvirkning af hjernen er kun lige begyndt. Selvom Horowitz og Massey forsøger at arbejde på et videnskabeligt grundlag, så er en del af det, de laver, baseret på held og fingerspidsfornemmelse. Vi ved stadig for lidt om hjernen.
Alligevel er nogle af deres resultater imponerende. Hvis man allerede nu kan påvirke bølgemønster og aktivitet i bestemte dele af hjernen, så vil vi måske en dag få regneark og tekstbehandlinger, der leveres med et bibliotek af lyde. Lyde, der får os til at koncentrere os, eller øger aktiviteten i de dele af hjernen, der har med visuel analyse og talberegning at gøre.
Eller måske bliver det muligt at skifte mellem forskellige temaer alt efter hvilke opgaver, man laver. Så vil tekstbehandlingen have et empatitema til, når man skriver breve til familien eller et kreativt tema til de dage, hvor man skal skrive ideoplæg eller romaner.
skot@mail.dk
Se mere på Neuropops website, hvor du også kan prøve nogle af effekterne: neuropop.com
Neuropop har også udgivet cd'en "Overload: The Sonic Intoxicant" med eksempler på effekter. Firmaet planlægger at udgive endnu en cd i år.
OriginalModTime: 01-03-2007 14:30:02
