Servermarkedet sætter ny rekord

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.


På verdensplan steg salget af servere med
9 procent i 2006 til over 8 millioner enheder. HP sælger flest servere, men overgås
af IBM målt på omsætning. Det globale server­marked nærmer sig 300 milliarder kroner.

Det globale marked for servere satte ny rekord i 2006. Analysevirksomheden Gartner Inc. har netop offentliggjort tal, der viser, at der i 2006 blev solgt 8,2 millioner servere. Det er en stigning på 8,9 procent i forhold til året før.
Målt i dollars og cent steg omsætningen til 52,7 milliarder dollars.
Dermed nærmer det samlede salg sig hastigt 300 milliarder kroner, og ifølge Gartner kunne væksten have været endnu højere, hvis ikke salget var stagneret i 4. kvartal 2006.
"Årets fjerde kvartal udviste en lavere vækstrate for x86-servere end de foregående år, hvilket dæmpede årets vækst som helhed," sagde Jeffrey Hewitt, Gartner research vice president i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
"Opbremsningen i væksten kan primært henføres til, at kunderne har været længere tid om at beslutte sig for et køb. Årsagen er især, at firekerne x86-processorer er på vej ind på markedet, og i mindre grad også server-virtualisering," understreger Jeffrey Hewitt.
Det er fortsat it-giganten IBM, der indtager positionen som serverklassens duks målt på omsætning. Med en markedsandel på 32,1 procent stod IBM for næsten hver tredje omsætningskrone i servermarkedet.
Selskabets samlede omsætningsstigning på knap 2 procent skyldes ikke mindst en fremgang på over 10 procent for System z/zSeries og 7 procent vækst i salget af System x/xSeries. Derimod gik både System p/pSeries og System i/iSeries tilbage.
Som den eneste i top 5 øgede Sun Microsystems sin markedsandel til 10,8 procent i 2006. Dermed brød Sun med en faldende tendens, der har varet siden 2001. Sun øgede i 2006 sin omsætning med over 15 procent.
Målt på antallet af solgte enheder var det imidlertid Hewlett-Packard, der satte dagsordenen med et samlet salg i 2006 på over 2,2 millioner enheder. Selskabet udbyggede dermed sin førerposition med en vækst på 8 procent.
Det var selskabets serie af ProLiant servere og HP Integrity, der sørgede for fremgangen, mens selskabets øvrige server-serier gik tilbage.
Vækst i salg af bladeservere
Mainframes havde et godt år med en markant omsætningsfremgang på næsten 4 procent sidste år, men den største vækst var dog atter at finde i segmentet af bladeservere.
Salget af disse ultratynde servere steg med over 33 procent målt på både omsætning og antal solgte enheder. IBM og HP er fuldstændigt dominerende i dette segment med en samlet andel på 74 procent af det globale salg af bladeservere.
Også i Europa satte server-salget ny rekord. Ifølge tal fra analysevirksomheden IDC passerede salget af servere i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) i 4. kvartal 2006 for første gang 5 milliarder dollars. Det var en stigning på 7 procent i forhold til samme kvartal året før.
Ser man på det globale nysalg af server-licenser, er billedet absolut i Microsofts favør. Ifølge tal fra IDC indtager server-systemerne fra Microsoft en suveræn førsteplads med et salg på knap 5,3 millioner licenser i 2006. På andenpladsen solgte Linux-serversystemerne blot en femtedel så meget (Se tabel).
Ifølge IDC vil det globale serverlicenssalg stige fra godt 54,8 milliarder dollars i 2005 til 62,8 milliarder i 2010. Det er samlet en stigning på godt 14 procent i perioden, og det er især Linux og Microsoft, der tager broderparten af kagen. Salget af Linux ventes at gå frem med 81 procent og Microsoft med 44 procent.
Til gengæld imødeser både Novell NetWare, i5/OS og z/OS en markant tilbagegang. Og heller ikke Unix kan holde skansen med en forventet tilbagegang i omsætningen på 11 procent frem til 2010.

s.ellemose@cw.dk

OriginalModTime: 12-03-2007 12:13:51




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere