Opbrud i web-hostingbranchen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. marts 2007.


Webhoteller tjener styrtende, men hele branchen står over for voldsomme forandringer.

Der tjenes millioner i den danske hostingbranche.
Hele branchen er imidlertid under hastig forandring, og de glade pionerdage er ved at være overstået. De kommende år står i konsolideringens tegn, og her kan alle aktører være i spil.
"Alle er til salg, det er blot er spørgsmål om prisen," siger Morten Bonavent.
Han ejer Bona Holding ApS, der står bag hostingaktiviteterne i ahaa.dk, TeamInternet.dk, Cliche.dk, webdomain.dk og nettonet.dk.
Morten Bonavent driver også betalingsgatewayen InterPay. Samlet set varetager selskaberne over 23.000 danske domæner.
Ifølge Morten Bonavent har lavpris-webhotellerne erobret stort set hele markedet for basis-webhosting med hjemmeside og e-mail. Som reaktion på denne udvikling er flere selskaber begyndt at udbyde totale hosting-løsninger.
"Udbydere som DanDomain og ScanNet har skiftet strategi og er gået "op" i fødekæden med serverhosting og fullhosting. Deres indtjening ligger især på deres udbredte onlinesalg-butikker med betalingsgateway og Hosted Exchange-løsninger," forklarer Morten Bonavent.
Og det er en helt naturlig udvikling. Antallet af aktive udbydere er faldet markant i takt med fremkomsten af lavpris-webhotellernes ek-stremt lave priser. Det var One.com og Cliche.dk, der startede denne bølge i 2002.
Markedet deles i tre
Ifølge Morten Bonavent er der også et marked for lavpris-webhoteller, men kun hvis de formår at skalere op. De danske lavpriswebhoteller har været dygtige til at få udenlandske kunder i blandt andet Sverige og Norge.
"One.com, Surftown.dk, Web10.dk og Cliche.dk har alle en større forretning i udlandet end i Danmark og er attraktive for en større udenlandsk opkøber, da deres forretning er strømlinet til basis-webhosting," siger Morten Bonavent.
Ifølge Cliche.dk-direktøren vil markedet blive opdelt i tre kategorier. Dels de små webhoteller, der vil forsøge at fortsætte uændret, men næppe kan klare sig på længere sigt. Og dels de rendyrkede lavpriswebhoteller, der kan få succes via stordriftsfordele og udenlandske kunder. Den tredje og sidste del er de gamle, etablerede hostingfirmaer, som vil afvikle deres basis-hosting og i stedet skabe en ny forretning på serverhosting og outsourcing.
Fælles for de tre segmenter er, at konsolideringsbølgen vil præge de kommende år. Her må man regne med den børsnoterede hostingvirksomhed Mondo A/S, der tidligere har meldt ud, at den ønsker at bidrage til konsolideringen.
Store udfordringer
Den store indtjening til trods står branchen over for især to store udfordringer. Ser man på webhoteller til private, vil store dele af den branche lukke og slukke inden for de næste et-to år. Det forudser Kenneth Madsen, der er salgs- og markedsdirektør i hostingsvirksomheden A/S
ScanNet, som han var med til at stifte for 12 år siden.
"Ren webhosting til private er en død sild. Nye initiativer fra Google og Microsoft vil ændre konkurrencesituationen for private domæner og webhoteller. Blandt andet Windows Live servicen vil fra næste år gøre webhoteller gratis for private," siger Kenneth Madsen og understreger, at mange webhoteludbydere i branchen burde tage den udfordring langt mere alvorlig end hidtil.
Selv har ScanNet taget bestik af situationen, og satser i dag næsten udelukkende på erhvervsvirksomheder frem for de små private webhoteller, der bliver en mindre og mindre del af forretningen.
Den anden store udfordring vedrører netop den professionelle del af hostingbranchen, hvor virksomheder outsourcer hele deres it-drift til leverandøren. Her er ScanNet med helt fremme, og mærker i stigende grad en akut mangel på arbejdskraft.
"Branchen mangler i den grad kvalificerede folk med ekspertise inden for teknik, drift og serversoftware. ScanNet har nu 50 ansatte, og vi må takke nej til kunder. Vi kan simpelthen ikke udvide forretningen så hurtigt som efterspørgslen kræver det," advarer Kenneth Madsen.
Mangel på arbejdskraft
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et problem for hele branchen, og på længere sigt kan det få betydning for Danmark som it-nation. De professionelle hostingudbydere kan i dag mere eller mindre selv vælge deres kunder, fordi efterspørgslen efter hosting lige nu er større end udbuddet.
Også derfor må mange mindre udbydere af webhoteller og domæner til private omstille sig til at blive professionelle hostingpartnere for erhvervslivet.
Den vej er brolagt med millioninvesteringer i hardware, storage-faciliteter, sikkerhed og mandskab. Og det er langt fra alle, der har de finansielle muskler til at løfte den opgave. Også derfor vil konsolideringen tage fart med færre, men større udbydere, der samler alle kompetencerne under ét tag. Alternativet er, at danske virksomheder må gå til udlandet med deres hosting-opgaver.

OriginalModTime: 15-03-2007 14:24:07




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere