Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.
Tænk hvis data kan ligge i landskabet omkring os, og vores syn på dem kan være afhængige af, hvem vi er. Det er et både simpelt og genialt forslag fra to svenske forskere.
En magisk linse kalder de to svenske forskere Johan Sandeblad og Lars Erik Holmquist deres ide. Holmquist er leder af Future Applications Lab, som er en del af det svenske Viktoriainstitut i Gøteborg. Future Applications Labs opgave er at tænke interessante nye måder at bruge teknologi på.
Det har de gjort med stort held de seneste fem år, hvor de har produceret en strøm af spændende forslag som brillerer med både at være visionære og praktisk gennemførlige. Samtidig bryder de ofte vores vante forestillinger om sammenhænge mellem teknologi, data og menneskeliv op på øjenåbnende måder.
Det gælder også den magiske linse. I princippet er det en forholdsvis simpel applikation: Hvis man har et kort på en væg eller et billede projiceret op på en skærm, kan man holde denne linse henover billedet. Linsen vil så "forstørre" dataindholdet af det oprindelige billede.
Simpelt nok, men det er også den næste del, der er den geniale: "Linsen" kan nemlig være hvad som helst, der har en skærm - mobiltelefon, bærbar computer, PDA etc.
Både linse og det kort/billede, man ønsker at forstørre, skal være bevidste om deres placering i rummet. Til det har de to forskere brugt et system af samme type, som man bruger på et elektronisk whiteboard - disse tavler, hvor man skriver med en spritpen, og som kan gemme det man tegner på en computer. De bruger et ultralydssystem, der kan måle pennens placering med millimeters nøjagtighed.
Faktisk har de to forskere til deres demonstration brugt sådan et whiteboardsystem og bare tapet pennen fast til den bærbare computer, som de brugte.
Resten af ultralydssystemet har de monteret på den væg eller skærm, hvor det store billede skal være. Softwaredelen består af et program på den computer eller mobiltelefon, der skal vise billedet. Desuden skal der selvfølgelig være en server, der trådløst kan sende de rigtige billedudsnit videre til den skærm, der skal vise det forbedrede billede.
Resultatet bliver et system, hvor du kan gå hen foran en storskærm eller et projiceret billede på en væg, og holde din mobiltelefon eller din bærbare computer op foran billedet. Så virker det som om du kigger gennem deres skærm på billedet bagved.
Der er selvfølgelig ikke tale om, at du fysisk ser igennem deres skærm. Din mobiltelefon eller din bærbare ved hvilken del af billedet, du holder den henover. Lige præcis den del af billedet henter den fra serveren og viser det på sin egen skærm.
Fidusen er selvfølgelig, at det billede, der bliver vist på din "linse" kan styres på en helt anden måde end det oprindelige billede på storskærmen eller projektoren.
For det første kan man øge opløsningen ganske væsentligt. Skærmen på mobiltelefoner har nu om dage en opløsning, der er mange gange højere pr. kvadratcentimeter end nogen projektor eller storskærm.
Men det mest spændende er, at man kan få billedet til at indeholde de oplysninger, man er særlig interesseret i at se.
Lad os tage et par eksempler: Vi forestiller os, at man står ude i byen og kigger på en kortstander. Så er de data, man har brug for, typisk ikke trykt på den. Men hvis man gerne vil se gadenumrene, kan man bare holde sin mobiltelefon tæt op til gaden og få den at se i forstørret version, nu med gadenumre.
Eller hvis vi forestiller os en projektgruppe, der skal lave noget indviklet - en racerbil eller et jetfly. Så har hvert medlem af gruppen ansvaret for en bestemt type data, og alle har brug for at forstå og koordinere de ønsker og begrænsninger, som de andres data lægger på dem. Hvis alle kan se deres egne eller de andres data ved at holde deres bærbare henover en planche eller en model, så vil denne koordination formentlig gå meget lettere.
Det er selvfølgelig ikke et system, som man vil bruge til almindelige opgaver på en personlig computer. Det er beregnet til store og komplekse datasæt som netop landkort og konstruktionstegninger, hvor det både er tingenes placering, deres funktion og deres indbyrdes interaktion, man ønsker at kigge på.
Her er vores skrivebordscomputer elendig - især hvis man gerne vil have mange mennesker til at arbejde sammen på datasættet.
Derfor kan man selvfølgelig også notere på det store billede - det gøres ved at skrive på ens egen skærm. Notatet kommer til at stå på det store billede på det sted, hvor man skrev det på den lille. Notatet eller ændringen vil kunne ses af alle andre brugere, som kigger på billedet - eller i hvert fald de af dem, der har valgt at se lige disse notater.
På den måde bliver det store billede en ny måde at samarbejde på. Billedet kan i princippet stoppes med uendelige lag af data, som man kan hente frem, når man har brug for det.
Hvis det er en konstruktionstegning, kunne man forestille sig, at man både kan se oversigtstegningen, gå videre til for eksempel et diagram over stress i konstruktionen og så videre. Designere, konstruktører og alle mulige andre kan lægge deres kommentarer på det rigtige sted i konstruktionen.
Data bliver både visuelt organiseret i forhold til det sted i konstruktionen eller på kortet, som de er relevante for. Men de bliver også logisk organiseret efter de personer, som har brug for at se dem, fordi hver persons "linse" kun viser de data, som vedkommende behøver at se.
Brugt i en mere abstrakt form kan det også blive til et generelt hjælpemiddel, der bruger vores evne til at huske ting efter deres placering, så vi bedre kan overskue sammenhænge i store datamængder.
Selvom nogle af os måske føler os geografisk udfordrede, når vi skal finde vej, så er vores hjerne faktisk virkelig god til at holde styr på steder og de ting, der er placeret på dem. Den magiske linse udnytter vores naturlige evne til at holde styr på ting via deres placering.
En videreudvikling af systemet kunne være at tage billedet ned af væggen og lade det sprede sig ud i hele rummet - en tanke som Lars Erik Holmquist ikke er fremmed for.
En 3D-version af sådan et datalandskab ville gøre det muligt at lave for eksempel virtuelle hylder i dit kontor, så hvis du vil se sidste års regnskaber, så skal du bare holde din computer op i nærheden af arkitektlampen. Hvis du vil se flere år tilbage, bevæger du skærmen nærmere til væggen.
Hvis du vil tjekke dit livs udkårne, så kan du holde din PDA hen til det billede, du har stående på bordet og så dukker det webcam op, som I bruger til kommunikation.
Man kan bruge hele sin krops bevægelse i rummet til at huske placeringen af alle mulige dokumenter - og måske kan dokumenterne vises på en måde, som ikke tidligere har været mulig. Man kunne forestille sig, at man ville få en helt anden forståelse af firmaets salgsgrafer, hvis man vadede rundt i hele kontormiljøet og kunne kortlægge grafen som en slags virtuelt sandslot.
Selvfølgelig kan man stadig have de samme data til rådighed med den traditionelle brugerflade på vores computer.
Men Lars Erik Holmquist går et skridt videre. Han mener nemlig, at de computere, vi har nu, har styret vores måde at arbejde på, så vi har glemt en mere naturlig måde at gøre det på:
Det er fordi, den første computer var meget lidt transportabel, at vi i dag har en kultur, hvor vi alle sammen sidder og kigger ind i vores egen skærm. Hvis vi havde startet med at udvikle tavle-pc'en, altså den lille ting, man kan have i hånden og skrive på, så tror Lars Erik Holmquist, at vi ville have udviklet en helt anden kultur omkring arbejde og data.
En mere naturlig kultur, som måske ville have bygget mere på mødet mellem mennesker, og hvor samtalen og diskussion af data ville have været det centrale element.
Måske kan den magiske linse og andre måder at se data på, både gøre os i stand til at håndtere store og uoverskuelige datamængder og samtidig give os mulighed for at udføre vores arbejde på en måde, der falder os mere naturlig.
Billedetekst: magisk linse Sådan ser det ud, når man bruger en tablet-pc som magisk linse på et projiceret billede. Læg mærke til den røde plet i øverste venstre hjørne.
Det er en ultralyds-pen,
der er tapet på pc'en.
OriginalModTime: 03-05-2007 13:27:32
