Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.
Teknologi er "god", hvis vi har lært den at kende, inden vi er tolv år gamle. Det er et fænomen, der har stor betydning for, hvordan vi tænker på og bruger moderne teknologi.
Nogle mennesker får koldsved i hænderne af en computer. De forstår ikke, hvad den er. De er usikre på, hvordan de skal behandle den. Og de har ingen anelse om, hvad der kan gå galt, hvis de gør noget forkert - men de har en klar fornemmelse af katastrofale risici.
Computeren er et godt eksempel på teknologi, der intimiderer nogle af os. Selv jeg, der stort set har levet med en skærm foran øjnene de sidste tyve år, kan få aggressioner over for min computer, som jeg umuligt kan få over for for eksempel min cykel.
Andre teknologier intimiderer os på andre måder. Selv har jeg det for eksempel med høje byggekraner, elektronmikroskoper, mavesonder og det meste af det, den australske forsker Stelarc laver.
Byggekranerne står i et nervepirrende spændingsfelt mellem regelmæssige eftersyn og den slitage, der får dem til at tabe fire tons beton. Elektronmikroskoper bringer mystiske nyheder fra en virkelighed, der er så lille, at vi aldrig vil forstå den med vores egne sanser. Mavesonder giver vist sig selv.
Og Stelarc eftersøger apparater, der hamrer direkte ind i alle vores følelsesmæssige reaktioner om forholdet mellem teknologi og vores krop.
Hans mening er at intimidere os, at få os til at tænke - og han er dygtig til det.
Andre teknologier har vi det anderledes afslappet med. Tv er der for eksempel ikke mange, der synes er farligt eller underligt.
Vi kan godt være klar over, at overdreven tv-kigning er usundt for både helbred og åndsliv. Men selve tv-apparatet har vi ingen kvaler med. Det samme gælder i endnu højere grad for radio eller en almindelig fastnettelefon.
Der findes også teknologier, vi fuldstændig har glemt er teknologier. Når jeg til foredrag fortæller unge mennesker, at et hus er en teknologi, så bliver de ofte lidt forargede "det er det da ikke!". Men selvfølgelig er det det. Fuldstændig som knive og gafler er det - eller vores tøj.
Men det er teknologi, som vi har kendt så længe, at vi betragter den som naturlig.
De unges reaktion er et godt eksempel på, hvordan vi opfatter forskellen på teknologi som teknologi og teknologi som ting.
Når vi ser på teknologi som teknologi, så er vi opmærksomme på dens fremmedhed. På at vi ved ikke, hvordan det virker indvendigt. Ofte ved vi heller ikke præcist, hvad der sker, når vi bruger den. En moderne mobiltelefon har mindst ti funktioner, som jeg ikke ved, hvordan fungerer.
Når teknologien er blevet til ting, er det karakteristisk, at vi sjældent forholder os til den følelsesmæssigt eller intellektuelt. Vi kan godt tænke over den æstetisk - overveje om en gaffel er køn, men vi overvejer ikke, hvordan den ændrer vores forhold til mad. Vi kan tænke over en bils mål og ydelse, men vi tænker normalt ikke over, om vi tør sætte os ind i den.
Der er to forhold på spil her. Det ene er en teknologis allestedsnærvær. Når en teknologi er blevet så udbredt, at den bliver brugt alle steder, hvor det er relevant, så forholder man sig ikke længere til den.
Hvis du efter moden overvejelse tog den på en måde rationelle beslutning, at brug af bestik fjernede dig for meget fra oplevelsen af din mad, og du derfor ikke ønskede at bruge det mere, så ville du stå med et pænt stort socialt problem.
Der er enkelte delvist valgfrie teknologier. Det er for eksempel acceptabelt at sige, at man ikke ønsker at se fjernsyn. Men kun på grund af indholdet, man må ikke sige, at strålerne er for mystiske til, at man tør kigge på dem - og det holder ikke et sekund at sige, at man ikke vil gå ind i et hus, fordi der står et fjernsyn derinde.
Det andet forhold er tolvårsalderen, som jeg lovede i indledningen. De teknologier, vi kender, inden vi bliver tolv år gamle, vil resten af vores liv være "naturlige". Mens de teknologier, vi bliver præsenteret for senere, som regel aldrig vil opnå den samme grad af naturlighed. (Der er selvfølgelig et par modifikationer her: for eksempel er jeg ikke sikker på om det er tolv år, det kan også være, at det er fjorten. Og graden af tilvænning til teknologien har en del at gøre med, hvor meget den ligner tidligere teknologier, hvor meget den udfordrer basale biologiske reaktioner som for eksempel angst og en hel del andet).
Det er en fuldstændig naturlig biologisk proces, som formentlig alle pattedyr har. Det unge dyr bliver født med en række basale reaktioner på det miljø, som de voksne har lært sig at leve i. De reaktioner skal tilpasses det aktuelle miljøs helt specielle farer og føde. Derfor har de en lang periode i deres liv, hvor de er afhængige af den voksnes vejledning i, hvad der er farligt, og hvad der er brugbart.
For dyr handler det meste om mad. Et morsomt eksempel er elefanter, hvor ungerne de første fire år af deres liv stikker deres lille snabel ind i de voksnes mund for at lugte til og smage på den mad, de spiser. Elefanter spiser nemlig hundredvis af planter, og det er engang og indviklet proces for ungen at lære, hvad der kan spises og hvornår.
For menneskeunger handler den tilvænning i høj grad om at vænne dem til at håndtere vores teknologi - komfuret er varmt, sådan spiser man med gaffel, a siger a og b siger b, og så videre.
I hele den proces er det ikke meningen, at børnene selv skal tage stilling til noget. Det kan de ikke, de accepterer helt automatisk de voksnes holdning til teknologien. Uden denne tilvænning til og accept af verden kan vi slet ikke leve i den. Så ville vi nemlig være nødt til at forholde os kritisk og angst til hvert eneste element i vores verden - en tilstand vi normalt betegner som sindssyge.
Derfor er al den teknologi, som vi har lært at kende, inden vi blev tolv år (eller måske fjorten), indlært med barndommens tryghed. Den teknologi vi lærer i denne periode er en del af vores verden, og den kan lige så lidt som den omgivende natur være "fremmed". Det er derfor de unge til foredraget stejler, når jeg kalder et hus teknologi.
Desværre er vi også biologisk indrettet til at leve i verden, der kun ændrer sig meget langsomt mellem generationerne. I det meste af menneskets historie har der ikke været forskel på forældregenerationens verden og ungernes. Når man var tolv, havde man faktisk lært alle de basale ting om verden.
Selvfølgelig har vi alligevel et stort potentiale til at tilpasse os nye ting. Men al den teknologi, vi lærer at kende efter de tolv (eller fjorten) år, vil være fremmed. Selvfølgelig kan vi vænne os til den, men denne tillærte teknologi altid vil være teknologi for os - den vil aldrig blive ting. Det er som forskellen på ens modersmål og et tillært sprog.
Så de fleste af os vil blive ved med at se en mobiltelefon som en teknologi, ligesom computeren. Mens de børn, der er tolv nu, vil se mobiltelefonen som en ting. Bortset fra at mobiltelefonen selvfølgelig vil forandre sig så hurtigt, at når de unge bliver tredive, så vil de være nødt til at betragte mobilen som teknologi, fordi den nu er helt anderledes.
Den hurtige teknologiske vækst betyder, at vi aldrig rigtig når at vænne os til den nye teknologi. Den vil brede sig til større og større dele af vores liv, og den vil skifte hurtigere og hurtigere - på nær selvfølgelig Windows, som altid vil være det samme.
Det er en af grundene til den typiske aldersbestemte lagdeling af vores teknologibrug. Jo ældre vi er, jo mindre tilpasser vi os en ny teknologi. Det skyldes ikke kun vrangvilje, men også at vi som regel har den vigtigste sociale interaktion med mennesker på vores egen alder.
De unge udvikler deres egen måde at bruge sms på, som ikke ligner den, som de bare ti år ældre bruger det på. Og vi ældre mennesker lærer ganske vist at bruge sms, men vi lærer aldrig at skrive lige så hurtigt som en 14-årig. Lige som vi aldrig udvikler de sociale og psykologiske mønstre, som giver sms'en dens særlige position blandt de unge. I stedet vil vi typisk bruge sms som en slags blanding af de teknologier, vi allerede kender - vi skriver beskeder til hinanden, som vi ville skrive telefonbeskeder eller aflevere en besked i en telefonsvarer.
Fænomenet er tydeligt med de tre hurtigt udviklede teknologier, vi indtil nu har set - computere, internet og mobiltelefon. Det bliver kolossalt spændende at se, hvordan vi vil håndtere de nye teknologier, der er på vej.
Langt de fleste af dem, jeg tidligere har skrevet om her på siden, vil være langt større udfordringer end en uskyldig mobiltelefon.
OriginalModTime: 07-06-2007 14:30:07
