Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. september 2007.
International og digital kultur kræver, at vi møder stadigt mere forskellige mennesker.
En stor amerikansk undersøgelse viser,
at det gør os bange og asociale.
Globalisering og massivt møde med andre kulturer er et resultat af både den økonomiske udvikling - og af den elektroniske udvikling, som alle læsere af dette blad formentlig er aktive deltagere i.
Men hvad sker der med os socialt, når vores samfund kommer ud for heftige ændringer? Hvad sker der, når det bliver krævet af os, at vores socialitet omfatter flere kulturer? Og hvad betyder flytningen af stadig mere af vores socialitet til elektroniske medier?
Det er sjældent, at vi har noget mere håndfast end spekulationer til at fortælle os om det, men nu er der kommet et vægtigt bidrag.
Den amerikanske professor Robert Putnam fra Harvard University har analyseret en interviewundersøgelse fra 2000, med over 30.000 amerikanere fra mange forskellige samfund og samfundstyper. De blev indgående udspurgt om blandt andet deres tillid til andre mennesker, og hvor aktive de var socialt.
Putnam undersøgte, hvordan etnisk diversitet påvirkede folks måde at være sociale på - og hans resultat var måske ikke så overraskende, at alle etniske grupper havde en tendens til lavere tillid og lavere social aktivitet grupperne imellem.
Det var langt mere overraskende, at personer i sådan et samfund også fik lavere tillid og lavere social aktivitet inden for deres egen etniske gruppe.
Hidtil har man nemlig arbejdet med to forskellige modeller for, hvordan især etnisk diversitet kan fungere i et samfund.
Den ene går ud fra, at øget kontakt fører til øget forståelse og udviskning af forskellene. Der er en meget berømt undersøgelse af amerikanske soldater fra Anden Verdenskrig, som viser, at hvide soldater, som havde arbejdet sammen med sorte soldater, var langt mere positive over for sorte i hæren, end hvide, der aldrig havde prøvet det.
Den anden - og efter Putnams mening beklageligt mere realistiske - er, at øget diversitet forstærker gruppeopdelingen. Det betyder, at vi bliver mere solidariske inden for vores egen gruppe og har mindre kontakt med den fremmede gruppe.
Putnams undersøgelser viser noget helt tredje, som man aldrig tidligere har påvist så tydeligt: Nemlig at al social aktivitet i et samfund falder, når diversiteten stiger. Større forskellighed hæmmer simpelthen både social solidaritet og formindsker den sociale kapital i et samfund.
Og det er ikke kun etnisk diversitet, der giver denne effekt. En sideundersøgelse har vist, at økonomisk ulighed tilsyneladende giver en lignende - ikke helt så stærk - effekt, og det er meget muligt, at enhver social ulighed kan give denne effekt.
Undersøgelsen viser, at folk i et heterogent samfund har færre venner end folk fra et homogent samfund. De har en tendens til at erstatte socialt samvær med at se mere tv. Desuden har de generelt større mistillid til samfundets institutioner og til andre mennesker.
Det giver en hel masse afledte følger. Undersøgelser viser, at folk har meget større tendens til at snyde i et samfund med lav solidaritet. Man føler sig mindre moralsk forpligtet og overholder ikke de uformelle regler. Det giver problemer fra skattesnyd til egoistisk adfærd i trafikken.
Vi bliver også mindre engageret i de frivillige sociale sammenhænge, der er en vigtig del af ethvert samfund - altså ingen frivillige ledere i sportsklubberne og ingen besøgsvenner for de ældre.
Vores sociale netværk bliver svagere med diversitet - og masser af undersøgelser har vist, at sociale netværk er ekstremt vigtige både for, hvordan et samfund fungerer, og for hvor godt vores personlige liv fungerer. Mange elementer af vores liv fra sundhed til løn bliver bedre med et bedre socialt netværk.
Diversitet - samlivet med anderledes kulturer - er altså en klar ulempe for et samfund.
Temmelig kedeligt eftersom udviklingen går i retning af større diversitet. For 50 år siden lå den typiske immigration for vestlige lande på mellem to og fem procent, i dag ligger den snarere på ti til fjorten procent.
Putnam taler endda kun om den officielle immigration, som den måles blandt stater.
Han nævner overhovedet ikke den teknologiske immigration. Second Life og alle de andre elektroniske former for socialt liv er en slags teknologisk immigration. Vi er ikke fysisk immigreret, men derfor kan en stor del af vores sociale liv udmærket være på vej til en virtuel immigration.
Og hvad med den form for teknologisk immigration, hvor vores arbejde kræver af os, at vi kommunikerer med programmører i Litauen, support i Indien og helt almindelige kolleger over hele kloden?
Men diversitet har også fordele. Jeg har tidligere her på siden fortalt om et interview med den engelske psykolog Ceri Roderick, der arbejder med at løse de problemer, som arbejdsgrupper spredt over flere kontinenter og mange kulturer giver.
Både han og Robert Putnam understreger, at problemerne ikke burde få os til at insistere på homogene samfund - de heterogene samfund har nemlig store styrker:
Heterogene arbejdsgrupper udviser større kreativitet og er bedre til at løse opgaver - især hvis der er tale om intellektuel diversitet, og hvis de altså fungerer socialt.
Putnam har også en interessant statistik, der fortæller, at amerikanske immigranter scorer tre til fire gange flere priser inden for videnskab og kultur end indfødte amerikanere.
Der er ikke i Putnams undersøgelse nogen antydning af, hvad den psykologiske mekanisme bag hans iagttagelser kan være. Men et forholdsvis logisk bud ville være, at vores sociale angst stiger, når vi begiver os ud i mere usikre sammenhænge, som det altid vil være, hvis man skal forholde sig til flere forskellige kulturer - især hvis der er nogle af dem, man først lige er begyndt at kende.
Desværre kommer Putnam heller ikke med et bud på hvilke tegn, der udløser folks oplevelse af forskellighed - det er måske forståeligt, når man taler om etnicitet, hvor udseende som regel vil være udløsende.
Men det ville være et interessant spørgsmål at få svar på, når vi tænker på den teknologiske immigration. Spørgsmålet er, om den forskellighed, vi oplever via elektronisk socialitet, virker på samme måde, som Putnam har beskrevet i en fysisk socialitet?
Det forekommer sandsynligt - vi er vel trods alt sociale via nettet, fordi det udløser nogle af de samme sociale reaktioner som vores fysiske socialitet? I så fald bliver det et spændende spørgsmål, om vi i disse tider, hvor vi alle netværker hæmningsløst og tilsyneladende har flere sociale kontakter end nogensinde før, i virkeligheden er på vej mod en mere angstfyldt og mistillidspræget interaktion med andre mennesker. Simpelthen fordi det er en fundamental del af vores menneskelige reaktion på den øgede diversitet.
Men det er vel også muligt med en helt modsat tolkning. For eksempel at internettets evne til at isolere vores fysiske samfund fra vores sociale gør det muligt at fjerne angsten fra de sociale interaktioner med mennesker, der er anderledes end os.
Der er i de fleste tilfælde ingen fysisk risiko involveret i at møde andre mennesker via elektronisk kommunikation og derfor kan vi måske også fjerne en stor del af mistilliden? I så fald kan den elektroniske kommunikation blive genvejen uden om de problemer, som diversiteten skaber.
Selvom Ceri Rodericks løsning for sine klienter var at sætte grupperne sammen i den fysiske verden til de havde opnået en gruppeidentitet - altså ikke nogen tillidserklæring til elektronisk kommunikation.
Robert Putnam kommer med et forsigtigt bud på en løsning. Han siger, at det store projekt handler om en omdefinering af vores sociale identiteter.
Han bruger som eksempel sin egen opvækst i Midtvesten i USA, hvor han kendte alle sine studiekammeraters religion. Grunden var, at man i ekstrem grad valgte partnere inden for sin egen religion, og derfor var det vigtigt at kende de andres religion. Det er ændret i dag, og derfor er der stort set ingen, der bekymrer sig om, hvilken religion, de andre har.
Hans forslag går ud på, at vi skal arbejde bevidst på at flytte vores sociale identitet fra at hvile på elementer, der skaber forskellighed, som religion og etnicitet, til elementer, der skaber lighed, som faglig kunnen og engagement i fælles institutioner.
Robert Putnams undersøgelser fik den svenske Johan Skytte-pris for statsvidenskab. En artikel, der præsenterer hans forskning, blev offentliggjort i juninummeret af Scandinavian Political Studies, hvor den kan hentes gratis.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:16:04
