Fra mursten til mode på et kvart århundrede

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. september 2007.


Da mobiltelefonen kom til verden for 25 år siden, var den forbeholdt de få. I dag kan få leve uden.

Min niece på et år har en mobil­telefon som et af sine kæreste stykker legetøj. Det er en for længst afdød Philips-telefon med klodsede gummitaster og en historisk skub-op-antenne.
Hun ved det ikke selv endnu, men den er langt fra hendes sidste mobiltelefon, for undersøgelser viser, at det moderne menneske i gennemsnit skifter telefon hvert tredje år.
Da mobilen blev født, var den kun for voksne. I Danmark skete det i 1982, hvor det første mobilnet, NMT 450 (Nordisk Mobil Telefon), gik i luften.
Dengang var den mobile telefon målrettet forretningsfolket på farten, men det krævede en bil - eller trillebør - at fragte den rundt. En af de første mobil­telefoner, Stornomatic 900 fra det danske firma
Storno, vejede 11,5 kg.
Dengang var manglende net-forbindelse snarere reglen end undtagelsen, og det var dyrt, alt for dyrt, at bruge apparatet.
Siden da har mangt en kvinde rødmet over vibratoren i tasken, milliarder af SMS'er er blevet sendt verden rundt - og klodsede Philips-telefoner på flere hundrede gram er havnet i
legetøjskassen.
Kostede 38.000 kroner
Murstens-mobilen afskrækkede dog ikke danskerne. For selvom både vægt, pris og anvendelsesmuligheder var markant anderledes end i dag, var ønsket om mobilitet det samme.
Da Storno i midten af 80'erne sendte sin Stornomatic 6000 på gaden, var vægten allerede skrumpet til blot seks kg. Prisen var dog også, hvad der svarer til 38.000 kroner i 2007.
I de første mange år var mobiltelefonen i bund og grund blot den stationære telefon i en transportabel udgave. Man havde fortsat en kasse med taster på og et telefonrør med en ledning til kassen. Først i 1987 kom Nokia med verdens første håndholdte mobiltelefon, Mobira Cityman, hvor både ledning og kasse var skrottet. I årene efter blev konceptet udviklet, og det blev hurtigt en uundgåelig sandhed, at størrelsen bestemt ikke var uden betydning. Det faktum forfølger mobilen den dag i dag.
I mobiltelefonens unge dage var lille Danmark også en betydningsfuld del af industrien med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco. Den danske storhedstid smuldrede dog væk i årenes løb, og i stedet blev det svenskerne med Ericsson og finnerne med Nokia, der skabte teleeventyr i milliardklassen. NMT-nettet fik i 1992 en konkurrent i form af GSM, der fortsat er den foretrukne netværksteknologi. I dag presser UMTS (3G) og HSPA (Turbo 3G) dog GSM's førerposition, og før eller siden må 2G'eren nok lade livet til fordel for disse eller andre teknologier.
Hvordan levede vi uden?
Mobiltelefonen har været inde i en konstant udvikling, siden den blev født - ikke mindst i de seneste 10 år, hvor alt og alle har måttet overgive sig til den.
En undersøgelse viste for nylig, at omkring 3,25 milliarder mennesker vil eje en mobiltelefon i 2007, og her i Danmark er der nu flere mobilabonnementer end indbyggere.
I de senere år har danskerne lært begrebet SMS at kende, og i dag er det vel de færreste forældre med respekt for sig selv, der ikke sender beskeder til ungerne fra tid til anden. Det er også i den periode, at kamera­mobiler, musikmobiler og GPS-mobiler har fundet vej til vores brystlommer. Mobilen er i dag langt mere end en mobil telefon.
På de 25 år, der er gået, er den vokset fra at være noget, der var forbeholdt de få, til at være noget, som få kan leve uden. Teenagerne flasher den i fredagsbaren, forældrene tjekker køleskabs-status fra Netto, og forretningsfolket tjekker mails på farten.
Mobiltelefonen er blevet fast inventar i vores tilværelse, nøjagtig som det elektriske lys, fjernsynet og vaskemaskinen.
De fleste elsker den, en del hader den og kun få husker, hvordan livet var inden den mobile revolution.

Billedtekst:
Mursten Mobiltelefonen har haft mange former og farver igennem 25 år på markedet. Her ses mobiltele­fonens fader, Martin Cooper, med en fungerende prototype fra 1970'erne

OriginalModTime: 27-09-2007 13:51:03




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere