Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. september 2007.
Det er ikke kun mobiltelefonerne, der har udviklet sig, men også netværksteknologierne, hvor fjerde generation nu banker på døren. Den første netværksteknologi, NMT (Nordisk Mobil Telefon), der gik i luften i starten af 1980'erne, var analog og var kun anvendelig til tale. Først efter 20 års tro tjeneste lukkede TDC i 2002 for NMT-nettet.
GSM blev kommercielt lanceret i 1992, og det er den teknologi, der den dag i dag anvendes af de fleste mobiltelefoner i Danmark og resten af verden. GSM er fuldt ud digital og blev derfor kaldt for et 2. generationssystem. Datahastigheden er dog begrænset, og derfor udviklede man GPRS og EDGE, begge udvidelser på GSM-nettet, der blandt andet gør det muligt at surfe på det mobile internet og sende mails.
3G-telefoni, der bygger på UMTS-teknologien, kom til Danmark i starten af årtusindet, og er det første bud på en netværksteknologi, der kan bruges til egentlige multimedie-funktioner. Til trods for milliardinvesteringer fra de danske teleselskaber er 3G endnu ikke blevet den folkelige succes, som mange forventede. Til gengæld er teleselskaberne TDC, Telia, Sonofon og 3 nu alle i gang med at opbygge Turbo 3G-net, HSPA, der er en opgradering af det eksisterende 3G-net. Hastighederne går dermed fra 384 Kbit/s til adskillige Mbit/s.
Når forskere allerede nu taler om 4G-mobiltelefoni, er der ikke kun tale om nye teknologier, men snarere om en intelligent kobling af de eksisterende netværksteknologier, så man altid har den bedst mulige forbindelse til rådighed.
Boks:
Stornomatic 900
En af de første mobiltelefoner, Stornomatic 900, kom fra den danske virksomhed Storno. Den vejede 11,5 kg og anvendte NMT-nettet, der blev lanceret i 1982.
Stornomatic 900 var egentlig udviklet som en biltelefon, men kunne også fås i en ‘weekend'-udgave, der kunne fjernes fra bilen til brug i sommerhus, båd eller campingvogn.
Mobira Cityman 900
I 1987 kom Nokia med sin Mobira Cityman 900, der var verdens første håndholdte mobiltelefon.
Historien siger, at telefonens popularitet blandt andet skyldtes, at Sovjetunionens leder Mikhail Gorbachev blev fotograferet med en Cityman i hånden, da han ringede hjem under et besøg i Helsinki.
Derfor fik telefonen øgenavnet ‘Gorba'.
Underholdning
I de senere år er mobilproducenterne med Sony Ericssons Walkman-telefoner i spidsen begyndt at lave musiktelefoner, der afspiller lydfiler og dermed er en konkurrent til MP3-afspillerne.
Den trussel har verdens største producent af musikafspillere, Apple, øjnet, og tidligere i år lancerede elektronikgiganten derfor sin iPhone, der kobler musikafspilleren iPod sammen med en mobiltelefon.
Videoafspillere, spil og kameraer er efterhånden også fast inventar i alle high end-mobilerne, og senest er blandt andet Nokia også begyndt at satse stort på GPS-mobiler.
Mobilen i modvind
Selvom mobiltelefonens popularitet var høj fra dag ét, har der også altid været mange skeptikere.
Snakken om strålingsrisiko begyndte hurtigt at florere, og frem til i dag er der lavet et utal af undersøgelser af, hvordan mobiltelefonen påvirker menneskekroppen.
Mobilen har også været årsag til mange trafikdiskussioner, fordi bilisterne ikke kan holde kørselskoncentrationen under samtalerne. Den 1. juli 1998 blev det ved lov forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon, mens
man kørte i bil. I takt med kameraernes indtog i mobiltelefonerne begyndte snakken om mobil-mobning
i omklædningsrum også. Mange skoler og arbejdspladser har i dag regelsæt for, hvordan og hvornår, mobiltelefonen må være tændt.
De danske biografer har også mærket bagsiden af mobil-medaljen med ringende telefoner under filmene, og i de senere år er "sluk mobilen"-kampagnerne blevet både hyppigere og hårdere i sproget.
Storpolitik
Mobiltaksterne har været genstand for både folkelige og politiske diskussioner i stort set lige så lang tid, som de har eksisteret. Den såkaldte roaming-takst, som man betaler for at tale i mobiltelefon i udlandet, er nået op på EU-niveau.
Tidligere i år tvang EU-kommissær Viviane Reding alle de europæiske teleoperatører til at sænke taksterne på tale - et indgreb, der med ét reducerede teleselskabernes omsætning med flere milliarder og godt og vel halverede omkostningerne for de europæiske forbrugere.
Endnu er der ikke blevet rørt ved priserne på data-roaming, men kommissær Viviane Reding har allerede ytret ønske om også at få en regulering på det område. Det ønske har umiddelbart mødt opbakning fra svenske Tele2. Først til december 2008 skal EU evaluere prisloftet for taletrafik og beslutte om også datatrafik skal underlægges en sådan eurotarif.
OriginalModTime: 27-09-2007 13:49:42
