Artikel top billede

Javafejl knækker NemID op til lønningsdag

Java-fejl blokerer for NemID, og giver problemer med godkendelse af pengeoverførsler i netbanken.

En ny opdatering af Java, som i øjeblikket rulles ud på alverdens computere, giver blandt andet problemer med den omdiskuterede fælles logon-løsning, NemID.
 
Fejlen giver problemer med underskrift og godkendelser af eksempelvis pengeoverførsler på netbanker.
 
Det oplyser DanID på firmaets hjemmeside for NemID.
 
Ifølge firmaet skulle fejlen i Java dog ikke påvirke selve muligheden for at logge på private og offentlige hjemmesider med NemID.
 
På hjemmesiden oplyser DanID at, "første gang man vil godkende for eksempel en kontooverførsel, vil den gå godt, men anden gang vil den i mange tilfælde slå fejl. Brugeren vil få en fejlmeddelelse, som oftest indeholder en opfordring til at logge ind og prøve igen. Fejlmeddelelsen kommer fra den hjemmeside, man er på, for eksempel netbanken, og kan derfor variere."
 
Hos Danske Bank bekræfter vicedirektør i it og udvikling, Peter Trier Schleidt, at problemet også rammer storbankens mange kunder.
 
Han fortæller, at problemet er relateret til NemID, men at det faktisk Oracles nye java-version, som har en fejl, der vil blive rettet. 
 
Problemet vil vokse
Problemet er eskaleret i forbindelse med, at der er kommet en ny Java-version i løbet af den sidste uge," siger Peter Trier Schleidt.
 
Dermed bliver problemet mere udbredt, efterhånden som flere og flere kunder henter den nye, fejlramte version.
 
Ifølge Peter Trier Schleidt kan Danske Banks kunder få hjælp til at indgå nødvendige aftaler på netbanken hos bankens kundeservice. 
   
"Der er ikke noget, der bliver stoppet, og kunderne kan hjælpes. Men det er selvfølgelig irriterende," siger Peter Trier Schleidt, der vurderer, at kun en lille brøkdel af kunderne på nuværende tidspunkt har den nye java-version. 

"I og med det bliver rettet af produktionen lørdag morgen får DanID taget problemet i opløbet, inden det bliver rigtig alvorligt," siger han.  
 
Samtidig ville det i en eventuel alvorlig situation være muligt at hoppe over på en sms-baseret back-up løsning, siger Peter Trier Schleidt.
 
Hos DanID oplyser firmaet på hjemmesiden at "der er ved at blive lavet en rettelse, som vil være aktiv inden for få dage. I mellemtiden er det en god idé at "pakke" sine transaktioner sammen, så man kan sende dem af sted med en enkelt godkendelse." 
 
Desuden henviser DanID til at læse mere om problemet hos Oracle, som står bag Java efter opkøbet af Sun.




IT-JOB

REMA 1000

Cloud-specialist

extri:co A/S

Senior driftskonsulent

Businessmann A/S

DevOps Consultant

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere