Artikel top billede

Oracle: En licens ville have kostet SAP milliarder

Retssagen mellem SAP og Oracle drejer sig i høj grad om penge - mange penge. Hvad ville en licens have kostet SAP, og hvor stor en potentiel fortjeneste, gik Oracle glip af?

Computerworld News Service: Charles Phillips, der er tidligere president for Oracle, afgav vidneudsagn i retten, om han ville have været "skrækslagen" over at finde ud af, at SAP havde haft adgang til Oracles software, og at SAP ville have været nødt til at betale "mindst tre til fire milliarder dollar" (16 til 21 milliarder kroner) for at licensere softwaren.

Oracle indkaldte Phillips som vidne på tredjedagen i retssagen mod SAP, hvor den tyske softwareleverandør anklages for at stjæle software og support-materiale fra Oracle og anvende det til at lokke Oracles kunder over til sig selv.

Shai Agassi, der er tidligere bestyrelsesmedlem for SAP, afgav også et filmet vidneudsagn, og Oracles advokater klagede over, at de ikke har været i stand til at stævne tidligere SAP-chef Leo Apotheker, der er Hewlett-Packards nye koncernchef, tilsyneladende fordi han er i udlandet.

"Vi har ikke været i stand til at finde ham, men vi lader høre fra os, så snart vi finder ham," fortalte en af Oracles advokater dommer Phyllis Hamilton ved retsmødet ved distriktsdomstolen i Oakland i Californien.

SAP hævder, at Apotheker ikke er relevant for sagen, og at Oracle "chikanerer" ham.

SAP har tilstået softwaretyveriet, og retssagen handler nu om, hvor stor en skadeserstatning, der skal udbetales. Oracle søger mindst to milliarder dollar (10,5 milliarder kroner), delvist for hvad virksomheden mener, at SAP skulle have betalt for at licensere softwaren.

SAP hævder, at virksomheden maksimalt bør betale et tocifret millionbeløb (i dollar) for den potentielle fortjeneste, som Oracle gik glip af på grund af tyveriet.

Phillips var på vidneskranken i omtrent 90 minutter. Det var hensigten, at hans vidnesbyrd skulle vise, hvor truet Oracle ville have været, hvis SAP havde adgang til softwaren, og derfor hvor mange penge virksomheden ville have afkrævet SAP for licenseringen. Softwaren inkluderer de applikationer, som Oracle fik fra opkøbet af PeopleSoft for knap 58 milliarder kroner.

"Hvordan ville det have påvirket dig at sælge en sådan licens?" spurgte en advokat for Oracle Phillips.

"Jeg ville have været skrækslagen, hvis min største konkurrent havde det præcist samme produkt som mig og var tre gange større end mig. Det ville have været utænkeligt," svarede Phillips.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere