Michael Dell: Her er hemmeligheden bag de fede tider

Reportage fra Cannes: Det engang så homogene it-landskab er i vildt opbrud. Alt skal kunne lade sig gøre overalt på alle apparater. Se her, hvordan Michael Dell vil tackle den udfordring.

Artikel top billede

Cannes, Frankrig: Selfmade-bosserne for nogle af it-branchens store succes-selskaber har det med at sole sig åbentlyst i rollen som superstjerner, hvis mindste ord og handlinger bliver fulgt og vejet af store skarer af branchefolk, konkurrenter og erhvervsfolk.

Tag Steve Jobs, Bill Gates, Larry Ellison, Steve Ballmer.

Alle er de rejsende strateger i store ord og store budskaber på de helt store konferencer og venues, og deres ord har ofte impact på hele branchen. Og de elsker det.

Superiværksætter - men ikke superstar

Og så er der Michael Dell, der på alle måder matcher Steve Jobs, Bill Gates og Larry Ellison som super-iværksætter og grundlægger af et selskab, der gennem årene er blevet til en multimilliard-dollar virksomhed. Og gjort ham stinkende rig.

I modsætning til de øvrige d'herrer har Michael Dell imidlertid aldrig foldet sig ud som talende superstar-strateg-guru bag keynote-mikrofonerne på de store konference-scener.

Åbentlyst føler han sig i stedet bedre hjemme bag murene på den 100.000 mand store virksomhed, som han har skabt.

Onsdag dukkede han dog smilende og afdæmpet op på scenen i konferencecentreret Palais de Festival i sydfranske Cannes til Gartners ITXpo 2010 til en afslappet snak om både Dell, Michael Dell og selskabets fremtid.

At Michael Dell ikke er en cirkushest blev understreget af, at det var analysehuset Gartner - og ikke Michael Dell - der pegede på den store forandring, som Dell har gennemgået i de seneste år.

Her har selskabet ændret fokus fra pc'er og hardware til nu mere at lægge betydelig vægt på at være et løsningshus og et serviceselskab - og det i et omfang, så Gartner faktisk taler om to selskaber: Old Dell og New Dell.

New Dell på rigtig kurs

Og 'New Dell' er ifølge Michael Dell på rigtig kurs.

Selskabets omsætning vokser, bedyrer han, og vil runde 60 milliarder dollar i år, fordi "virksomheder i hele verden kan se den værdi, som vi kan levere," som Michael Dell siger med en slidt kliche (du kan læse om bullshit bingo her).

I den nye verden gælder det om at favne bredt, og det er også en del af 'New Dell'.

For it-markedet er i vildt opbrud. Slut er for længst den tid, hvor hardware var hardware, software var fra Microsoft og services var fra IBM.

Alle skal levere alt


I dag skal alle levere alt i et fragmenteret marked i opbrud.

Hardware er både stationære og bærbare pc'er, netbooks, telefoner, smartphones, tavle-pc'er - og software til at styre hver enkelt. Og service smelter sammen med det hele.

"Den traditionelle pc-forretning er under voldsom forandring, og det er noget, som vi ser meget tydeligt. Det meste af vores dækningsbidrag kommer i dag fra software-, service-, storage- og server-forretningerne - ikke fra pc-forretningen," lyder det fra Michael Dell.

Men det er bare i dag.

Den næste bølge i opbruds-udviklingen er allerede undervejs, og her gælder det om at være med, hvis man ikke skal smides bag af dansen - en ting, som Dell tidligere har lært på den hårde måde. Det kan du læse mere om her.

I den nye udvikling er cloud computing, virtualisering, mobilitet og social software helt afgørende, mener han.

"De store forandringer vil komme i den måde, som vi får fat i data på. Vi ser en udvikling, hvor åbne og automatiserede måder at tilgå data på vinder frem. Det er noget, der vil presse virksomhederne til at ændre fokus. Vi skal med de nye datacentre kunne give adgang til alt anytime," siger Michael Del.

Netop åbenheden er vejen frem for Dell.

Selskabets apparater skal være åbne og tilgængelige for stort set det meste. Det gælder naturligt nok ikke mindst de mobile apparater, der kommer til at tegne fremtidens pc-udvikling.

"Kunderne vil have, at deres apparater kan integrere. I Dell vil vi have flere operatører, flere apparater og flere løsninger. Vi skal have en helt åben approach," siger Michael Dell.

Truslen fra Apple

Apple skabte med iPhonen et gennembrud for hele smartphonemarkedet.

Men i dag er bøtten vendt, mener Michael Dell, hvis selskab producerer eller er på vej til at producere smartphones til både Windows Phone 7 og Android - men ikke til Apples styresystemer.

"Det er fascinerende, at Android faktisk ser ud til at slå iPhone så kort tid efter, at iPhonen kom på gaden. Sådan er det bare. Har du succes med noget, vil verden altid rotte sig sammen mod dig," siger Michael Dell.

"Og så er det altid godt at have et valg som forbruger. Er I ikke enige?," sagde han til forsamlingen af CIO'er fra hele Europa med henvisning til iPhonens lukkede natur.

"I dag ønsker kunderne ikke at købe alt fra en enkelt leverandør. Og vi indtager den praktiske position: Vi vil give plads til alle seriøse producenters løsninger - også vores konkurrenters," siger Michael Dell.

Michael Dell ser i øvrigt en fremtid, hvor Dell rykker mere ind på sikkerhedsområdet, som han uden tøven udnævner til den største udfordring for alle it-chefer i verden lige nu.

Til gengæld vil Dell holde fingrene langt væk fra apps og indhold til mobilen.

Men selskabet ser en stor fremtid inden for private cloud - altså som udbyder af løsninger til lukkede cloud-systemer, som eksempelvis store virksomheder kan have gavn af.

"Men man vil ikke se os på markedet for public cloud (cloud-løsninger, hvor alverdens løsninger og data kører i store datacentre. Red). Disse løsninger vil vi kun levere teknologien og infrastrukturen til," siger Michael Dell.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Fullstack softwareudvikler i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job