ServiceGruppen fyrer halvdelen af salgsafdelingen

ServiceGruppen udskifter det meste af salgsafdelingen. "En naturlig udvikling," mener direktør og ejer Preben Duus Jørgensen.

Artikel top billede

Den administrerende direktør for it-drifts- og vedligeholdelsesselskabet ServiceGruppen, der tidligere i år kunne fejre 25-års jubilæum, har tirsdag opsagt tre ud af seks medarbejdere i salgsafdelingen.

Det inkluderer salgs- og marketingsdirektør Jan Stig Jørgensen samt to salgskoordinatorer.

De tre resterende medarbejdere i salgsafdeligen er sælgere. 

Samtidig har virksomheden hyret tre nye salgschefer og flyttet ansvaret for salg over til kommerciel direktør og tidligere salgsdirektør, Jesper Fog.

Den ene salgschef blev ansat for et par måneder siden, mens de andre ansættes om fjorten dage.

"Det er naturlig udvikling, som har foregået over nogle år, startende med, at jeg for et par år siden valgte en mere offensiv bestyrelse og efterhånden stille og roligt har fået indarbejdet nogle profiler som har den kompetence, som både kan vækste og udvikle virksomheden i en helt anden takt, end vi har set tidligere," siger administrerende direktør og ejer af ServiceGruppen, Preben Duus Jørgensen.

Han er ikke meget for at tale om fyring, men bruger i stedet ordet 'udskifting'. 

Udadvendt salgsafdeling

Preben Duus Jørgensen fortæller, at salgs- og marketingsdirektør Jan Stig Jørgensen stoppede i går mandag, mens de to salgskoordinatorer fortsætter i den almindelige opsigelsesperiode.

"Det er selvfølgelig altid ubehagelig både at sige medarbejdere op og blive opsagt. Det er ikke rart for nogen parter," siger han om opsigelserne.

Han fortæller, at nogle af salgskoordinatorernes funktioner er blevet overflødige, fordi en to-cifret investering i et Dynamics AX-forretningssystem har automatiseret dem.

Samtidig har der været et ønske om at skabe en anden og mere udadvendt salgsfunktion.

Når man i kampens hede udvikler en virksomhed, bliver nogle jobs, funktioner og kompetencer overflødige, siger direktøren. 

"Der er kunsten, at vi som virksomhed er så ansvarlige, at vi får læst det spil og guidet vores medarbejdere over i den retning. Det kan bare ikke altid lade sig gøre. Det er der, skoen trykker. Det kan simpelthen bare ikke lade sig gøre."

Fejlslagen holdsætning

Af samme årsag fortsætter Jan Stig Jørgensen ikke i en anden funktion.

Når markedet og produktet ændrer sig, og kravene til markedsandele skærpes, så skal man kunne sætte et hold, der gør at man kan vinde den markedsandel. Det er bare ikke lykkedes, forklarer Preben Duus Jørgensen. 

"På et tidspunkt må man vurdere, om man har den rigtige mand i spidsen for den funktion. Og jeg har i samråd med bestyrelsen vurderet, at Stig ikke er den rigtige," siger han.

Det fremadrettede mål for virksomheden, står klart.

"Hvis du kigger på vores position i markedet, så er vores markedsandel forsvindende lille. Den ønsker vi selvfølgelig at øge, fordi det er med til at udvikle hele forretningen. Det kræver simpelthen tilgang af flere kunder," siger Preben Duus Jørgensen.  

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S