Artikel top billede

Arm arbejder på en 64-bit processor

Arms næste generation af processorer vil ifølge rygter understøtte 64-bit, hvilket åbner for mere hukommelseskrævende applikationer.

Computerworld News Service: Arm Holdings vil inden for de næste få uger løfte sløret for nye planer for processorkerner, der understøtter 64-bit, og har allerede fremvist eksempler ved private begivenheder, fortæller kilder tæt på virksomheden ved en konference i Taipei.

Virksomhedens retning mod 64-bit viser, at Arm er seriøs angående lanceringen af kraftfulde processorer, der skal imødekomme behovet hos erhvervslivet og forbrugerne. De fleste personlige computere er i dag stadig baseret på 32-bit, mens supercomputere, servere og andre større systemer anvender 64-bit, som kan tilgå mere hukommelse.

Og mere hukommelse kan give en væsentlig forbedring af ydelsen på ethvert system, hvor der skal køres mange applikationer på samme tid.

Intel, der er verdens største chipproducent, tilbyder allerede en mængde processorer med en 64-bit arkitektur til servere, desktoppe og mobile enheder, ligesom også konkurrenten Advanced Micro Devices gør.

Flere valgmuligheder

Intel og AMD producerer begge processorer i x86-arkitekturen, mens Arms chip er baseret på en helt anderledes arkitektur, hvilket betyder, at x86-software skal skrives om, før den kan køres på en Arm-processor. Arms processordesign er dog i dag langt mere udbredt i mobile enheder og indlejrede systemer end i desktop-pc'er.

Arms tiltag med udgivelsen af en 64-bit processor vil give virksomhedens partnere flere valgmuligheder i designet af produkter til flere markeder heriblandt servere, siger kilden. Arm designer kun processorerne. Virksomhedens kunder og partnere køber disse design og bruger dem til at producere de faktiske chip.

På nuværende tidspunkt anvender virksomheder som Marvell Technology 32-bit Arm-processorer til servere.

Arm løftede for nyligt sløret for sit seneste processordesign, Cortex A15, hvilket er virksomhedens kraftigste processor hidtil. Det er dog kun en 32-bit processor.

Den næste Arm Cortex-processor vil ifølge kilder understøtte 64-bit. Det er muligt, at offentliggørelsen sker allerede i denne uge.

Officielt har Arm endnu ikke offentliggjort noget som helst om nogen kommende processorer.

Arm har ikke talt offentligt om sit roadmap for processorer efter A15, svarer Tudor Brown, der er direktør for Arm, til et spørgsmål om 64-bit processorer ved en pressekonference.

64-bit er af adskillige årsager blevet mere udbredt de seneste år. De fleste processorer kan allerede håndtere et 64-bit styresystem og den større hukommelse er billigt til rådighed, fordi prisen er faldet betydeligt på grund af hård konkurrence blandt hukommelsesproducenterne.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere