Artikel top billede

It-markedet er nu i klar bedring

Der er nu ingen tvivl. Det lysner klart for it-branchen. Og det kommer til at se bedre ud. Grund: It er grundlaget for Vestens vækst og innovation.

Computerworld News Service: It-markedets omsætning i OECD-landene vil ende med at være steget tre til fire procent i løbet af 2010, påpeges det i en ny rapport.

I 2009 faldt it-omsætningen i disse lande med seks procent.

OECD's medlemslande er hovedsageligt at finde i Europa, Nordamerika og Australasien.

I 2011 forventes væksten at overstige fire procent, men en tilbagevenden til vækstniveauerne fra før finanskrisen er "fortsat usandsynlig," vurderes det i rapporten.

Efterspørgslen stiger - også på langt sigt

På lang sigt vil efterspørgslen på IKT-anvendelse fortsat stige, i takt med at økonomierne bliver "mere intelligente" og informations- og kommunikationsteknologien mere og mere udbredt.

"Det faktum, at IKT-sektoren ikke har lidt i samme omfang som under dotcom-krisen, antyder, at IKT fortsat bliver mere og mere vigtig for erhvervsliv og forbrugere," vurderer OECD.

Organisationen mener, at IKT-sektoren er bedre integreret i den "gamle" økonomi, end den var i 2001.

"Det betyder, at IKT-relaterede kompetencer er endnu vigtigere til at fremme vækst i innovation og produktivitet og til at sikre social inklusion," hedder det.

Ingen nyinvesteringer på kort sigt

Rapporten OEDC Information Technology Outlook 2010 fremhæver, at forbruget i det offentlige og i det private erhvervsliv ser ud til at forblive svagt i de kommende måneder i OECD-landene, hvor det "på kort sigt er usandsynligt" med nye investeringer i hardware eller software.

Under den globale økonomiske nedgangsperiode "har virksomhederne haft tendens til at skære i omkostningerne til it-services over hele linjen, men i bedringsperioden er der flere strategiske aktiviteter, der er blevet vedligeholdt eller øget," beskriver rapporten.

Erhvervslivet fokuserer nu på konsolidering og applikationer for at fastholde kunder og markedsandele. Rapporten bekræfter også virksomhedernes tendens til at flytte produktionen til billigere områder i OECD-landene og de asiatiske økonomier. OECD-områdets informations- og kommunikationsteknologi-sektor er hovedsageligt gået over til services, som nu står for 80 procent af sektorens samlede omsætning.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere