Artikel top billede

De skræddersyr din skjorte i Kina via nettet

Kinesisk skjortedesign, magisk opmålingssystem og markedsføring via sociale netværk. Læs hvordan to danskere førte ideen om egen virksomhed ud i virkeligheden ved hjælp af it.

Peter Crawfurd og Michael Yang mødte hinanden i gymnasiet og har nu som 27-årige etableret webshoppen shirtsmyway.com, der med base i Shanghai i Kina sælger skræddersyede skjorter, som internetbrugere selv kan designe.

Business Center fangede Peter Crawfurd i Shanghai via Skype og fik en snak om skjortedesign på kinesisk, magiske opmålingssystemer, markedsføring via sociale medier samt historien bag shirtsmyway.com.

Peter Crawfurd og Michael Yang lancerede Shirtsmyway-hjemmesiden i februar 2009. Inden da var der gået lidt under et år med at udvikle systemet og ikke mindst finde stof-leverandører og skræddere til at sy skjorterne.
 
"Det handlede om at få gjort hele processen strømlinet. Fra brugeren indtaster sine specielle ønsker til fremsendelse af designønsker til skrædder samt produktion og fremsendelse af varer," forklarer Peter Crawfurd.

Teknikeren og sælgeren

Websitet er egenudviklet og skræddersyet, ligesom skjorterne som sælges på sitet. Der er ikke anvendt noget rammesystem eller nogen standardwebshop, så det var en stor opgave at udvikle sitet. Til gengæld har idéfolkene fået det præcis, som de ønsker det.

"Hjemmesiden har været krævende at udvikle. Der er mange kombinationsmuligheder. Skjortemodellen på websitet består af over 10.000 forskellige billeder, og det kræver, at man laver alle billederne og også får en funktionalitet, der fungerer for brugeren. Hele vores system er hjemmeudviklet, det er ikke bygget på noget CMS. Det giver os en stor fleksibilitet, at det er udviklet specielt til vores skjorteproduktion," siger Peter Crawfurd.

Dansker med kinesisk baggrund

Peter Crawfurds forretningspartner Michael Yang har stået for det meste af udviklingen af webshoppen. Han har en it-mæssig baggrund, der er kombineret med studier på Handelshøjskolen i Danmark.

Så Michael er teknikeren og du er marketing-manden?
"Ja, vi hjælper hinanden, hvor jeg står for marketing."

Foruden sine tekniske færdigheder bringer Michael Yang også en anden vigtig faktor med ind i Shirtsmyway; et netværk i Kina.

Michael Yangs forældre er nemlig fra Shanghai, og han har familie i Kina.

"Det gør det bestemt nemmere med hensyn til kontakter og forståelse for kulturen," siger Peter Crawfurd.

Markedsføring med blogs, Twitter og Facebook

Shirtsmyway har formået at få en del medieopmærksomhed i USA, der da også er det største marked for websitet. Ud over at anvende Twitter og Facebook til at promovere shirtsmyway blogger Peter Crawfurd blandt andet også på Huffingtton Post. De sociale medier er vigtige, men erstatter dog ikke et godt produkt, er Peter Crawfurds holdning.

"Det er meget naturligt at anvende Twitter og Facebook, men det er ikke vores hovedfokus. Vi bruger det til at opdatere vores kunder om, hvad der sker, og hvilke tilbud vi har," forklarer Peter Crawfurd og fortsætter:

"Vi er målrettet gået efter USA, og vores hjemmeside er rettet mod USA. Det er jo et stort marked, hvor der er mange, der bruger internettet. Vores historie kan sprede sig hurtigt der via blogs og nyhedskanaler."

De vigtige markeder

Det er da også de engelsktalende lande, som ligger øverst på listen over de vigtigste markeder for Shirtsmyway. USA, Canada, Australien og England ligger i toppen, hvorefter følger Norge og Danmark.

I alt leverer Shirtsmyway til 35 lande, og en af årsagen til succesen er ifølge Peter Crawfurd, at Shirtsmyway ikke tager betaling for fragt til de fleste lande. Det er noget, online-shoppere sætter pris på.

Peter Crawfurd ønsker ikke at oplyse antallet af daglige ordrer, men oplyser, at Shirtsmyway "har solgt for millioner af kroner allerede."

Er profitten så også på millioner af kroner?

"Det er et godt spørgsmål. Det vil jeg ikke ind på," griner Peter Crawfurd over Skype-forbindelsen fra Shanghai.

Makkerparret bag Shirtsmyway anvender it til at nå et globalt marked. Shirtsmyway er baseret i Shanghai, hvor selskabets ansatte arbejder, men selve websitet hostes i USA. 

"Alle i verden kan nå frem til os via websitet," siger Peter Crawfurd.

Kinesisk skjortedesign og magisk opmåling

På kontoret i Shanghai anvender man Microsoft Office, og man har ikke umiddelbart brug for at anvende online-baserede samarbejdssystemer, da de ansatte er placeret samme sted. Skype, telefon og mail anvendes til at holde kontakten vedlige, når man er væk fra kontoret på forretningsrejse

En meget vigtig del af Shirtsmyway-systemet er, at det skal kunne give forståelige anvisninger til skrædderne, der syr skjorterne. Der er da også et backend-system i Shirtsmyway-systemet, hvor det præcise design på en kundes skjorte registreres.

"Det varierer meget, hvad folk ønsker. Det kan være fra en simpel hvid skjorte til noget, der har 7-10 forskellige stoffer og knapper," siger Peter Crawfurd.

Systemet udsteder en bestillingsseddel til producenten, der nøje specificerer designet.

"Det har vi lavet i systemet, så de får ordren på kinesisk, så de kan følge det præcist," siger Peter Crawfurd.

It-ønske: Magisk opmålingssystem
Folkene bag Shirtsmyway kunne godt tænke sig at udvide produktsortimentet med eksempelvis skræddersyede bukser og jakkesæt, men de tanker er stadig kun på idéplanet. Det vil dog uundgåeligt føre til et behov for nyudvikling af et website, da Shirtsmyway i høj grad er skræddersyet til skjorter.

Til forbedring af det nuværende site ønsker Peter Crawfurd sig noget teknologi, som endnu ikke eksisterer i et modent format.
"Vi vil gerne have et magisk system, der nøjagtigt kan fortælle hvilken størrelse skjorte, der passer til kunden. Der er nogen, der har prøvet at udvikle et system, hvor kunden tager et billede af sig selv, og så kan systemet automatisk bestemme skjortestørrelsen og de forskellige mål. Den teknologi er dog langt fra at være på plads endnu," siger Peter Crawfurd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere