Artikel top billede

Derfor fik webhotel uventede Google-gæster

Webhotellet One.com blev ved en fejl onsdag pludselig vært for Googles hjemmeside i Danmark. Tilsyneladende godkendte Google en anmodning om flytning af domænet.

Webhotellet One.com fik onsdag i en kortere periode ufrivilligt lov til at opleve at være vært for en af landets mest besøgte hjemmesider, Google.dk.
 
Det skyldes, at en anmodning om at redelegere søgegigantens danske domæne ved en fejl blev godkendt af en ekstern partner hos Google.  
 
Det er stadig uklart præcis, hvem og hvorfor der blev anmodet om en redelegering af det populære og særdeles trafiktunge domæne, som bevirkede at trafikken til Google.dk i omkring to timer pegede mod one.com.
 
Imidlertid fik den større trafik fra Google ifølge Thomas Darré Medard Frederiksen hos One.com ingen konsekvenser i form af eksempelvis nedetid for virksomheden eller firmaets kunder.
 
Det skyldes, at firmaet hurtigt videresendte trafikken til google.com. Derfor var der ret hurtigt kun lidt ekstra trafikbelastning på systemerne hos One.com, fortæller Thomas Darré Medard Frederiksen.
 
"Selvfølgelig er det meget trafik, men det er "kun" google.dk. Vi har jo 850.000 hjemmesider, så vi har ekstremt mange sideforespørgsler hver dag. Derfor har vi en buffer, så vi kan klare mange flere sideforespørgsler. Så det udgjorde ikke nogen belastning," siger Thomas Darré Medard Frederiksen.   
 
Google gav lov til flytning
Hos DK-Hostmaster fortæller direktør Per Kølle, at en person med lov til at redelegere Googles domæne havde bedt om det, hvorefter den danske domæneadministrator sendte en mail frem til Google med et link, som skal aktiveres for at gennemføre den automatiske redelegering.
 
"Vi sender så vores bekræftelsesmail til Google, hvor vi spørger, om det nu også er rigtigt. Og det får vi ja til, og så foretager vi redelegeringen," siger Per Kølle.
 
Men kort efter, at redelegeringen blev gennemført hos DK-Hostmaster, stod det ifølge DK-Hostmaster-direktøren klart, at noget var galt.
 
"Det viser sig så, at det var en fejl. Det skulle ikke have været redelegeret," siger Per Kølle, der kort efter flytningen af domænet blev ringet op af både One.com og Google.
 
"Og så gennemtvang vi en tilbageførsel af omregistreringen omkring klokken 18.00, og lidt efter var det sat på plads igen, efter at jeg havde snakket med både One.com og Google i Danmark og USA," siger Per Kølle.
 
Han fortæller, at fremgangsmåden går ud over hans egne regler, men at han godt kunne se af korrespondancen, at der var noget helt galt. 

Ros fra Google 
Per Kølle afviser muligheden for, at der umiddelbart skulle være tale om forsøg på sabotage i forbindelse med flytningen af det populære domæne.
 
"Jeg opfatter det her som en simpel misforståelse mellem et par virksomheder," siger Per Kølle, der ikke kan mindes tidligere at have gennemtvunget en tilbageførsel af et domæne.
 
Hos Google Danmark oplyser direktør Peter Friis gennem firmaets pressebureau, at brugerne af google.dk i en kort periode blev ledt til en anden side. 
 
"Ved en fejl har en af vores eksterne partnere godkendt en forkert anmodning om opdatering af DNS. Så snart fejlen blev opdaget blev det ændret," siger direktøren, der samtidig roser både One.com og DK-Hostmaster for at være hjælpsomme i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere