3 anklager: TDC og Telias 4G er det pure opspind

Al snakken om 4G er et PR-stunt fra Telia og TDC, lyder det fra 3.

Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch

Læs også: Ups - 3 fanget i navnebommert efter strid med rivaler.

Mobiloperatøren 3 langer nu ud efter to af sine konkurrenter i branchen, Telia og TDC.

Det sker, efter at Telia i sidste uge som det første selskab lancerede 4G i Danmark. Det kan du læse mere om her.
 
Dermed kom selskabet før TDC, som planlægger en lancering i landets seks største byer til januar.
 
Men hele kapløbet mellem de to selskaber er et stort PR-stunt, lyder det nu fra konkurrenten 3.
 
Først og fremmest bør de to selskaber - og for den sags skyld også journalister - slet ikke tale om 4G.

Det hedder ikke 4G

Teknologien, som de to selskaber ønsker at udrulle som 4G, hedder LTE, og det er en teknologi i forlængelse af 3G, mener kommunikationschef Knud Løkke Rasmussen fra 3.
 
"TDC og Telia vil gerne kalde det her 4G, fordi de har tabt kampen om 3G. Derfor er der en logik i at starte et nyt våbenkapløb på 4G, så de kan nulstille, at de sov i timen, da 3G-toget kørte. Men LTE er 3G," siger Knud Løkke Rasmussen.
 
Dermed er han på linje med teleanalytikeren John Strand, som har været fremme i medierne med kritik af, at LTE-teknologien bliver omtalt som 4G. 

Må LTE kaldes 4G? 
 
Begrænset dækning

Sidste uges Telia-lancering giver 3 derfor ikke meget for.

Knud Løkke Rasmussen fremhæver videre, at Telia-kunden skal befinde sig inden for en meget afgrænset zone for at kunne benytte sig af LTE.

Eksempelvis dækker Telias net ikke Frederiksberg med den ny teknologi i København, ligesom Frederiksbjerg i Aarhus heller ikke er dækket.
 
"Hatten af for et flot PR-stunt, ligesom det også var et stunt, da TDC flagede med 42 megabit for nylig, selvom der var tale om fire sites i København," fortæller Knud Løkke Rasmussen.
 
Kommunikationschefen henviser til, at TDC først på måneden opgraderede sit mobilnet til højere hastigheder enkelte steder, hvor trafikmængden er tungest.
 
3: Har intet med vores navn at gøre
Behovet for at kalde LTE for 3G er ene og alene, at det er den rigtige betegnelse, fastholder Knud Løkke Rasmussen.
 
"Vi vil gerne kalde det 3G, fordi det er det, som det er. Hvad skal vi så kalde 4G, når det kommer? 5G," spørger han.
 
Mobiloperatøren 3 har et navn, som er tæt forbundet med 3G-teknologien. Det har dog intet med 3's navn at gøre, at selskabet går så hårdt efter at betegne LTE som 3G i stedet for 4G, lyder det fra kommunikationschefen.
 
"3 relaterer sig ikke til G overhovedet. Vi har kinesiske ejere, og 3 er et navn, man har valgt, fordi det skulle være nemt at bruge hele verden over, og kinesere går meget op i tal og mystik, og 3 var det eneste, der kunne opfylde alle parametrene," forklarer han. 
 
Computerworld følger op med kommentarer fra de andre mobiloperatører.

Læs også: Ups - 3 fanget i navnebommert efter strid med rivaler.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Quadsat ApS

    Software Developer

    Fyn

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S