Artikel top billede

Windows Phone 7 bliver flået af hylderne i millionvis

Microsofts anstrengelser for at blive relevant på et smartphone-marked, der ellers er domineret af konkurrenter som Apple og Google, bærer frugt.

Computerworld News Service: Salget af Windows Phone 7 har nået 1,5 millioner siden introduktionen i starten af sidste måned.
 
Microsoft, som har været påfaldende stille omkring salgstallene for Windows Phone i forhold til Google, der kunne prale med 300.000 Android-aktiveringer om dagen, fortalte i denne uge for første gang, hvor mange enheder med Windows Phone 7 virksomhedens produktions-partnere har solgt til operatører og til detailhandlen (dette er ikke helt det samme som salget til slutbrugerne).
 
"Vi er glade for, at telefon-producenterne har solgt mere end 1,5 millioner telefoner i løbet af de første seks uger, hvilket vil være med til at opbygge et kunde-momentum og en synlighed i detail-handlen," skriver Achim Berg, der er vice president of business and marketing for Windows Phone, i en officiel Q&A på Microsofts hjemmeside.
 
"Vi er klar over, at konkurrencen er hård, og der er tale om et helt nyt produkt. Vi er med i kapløbet - vi sprinter ikke, men vi har uden tvivl momentum, og vi går hele vejen," skriver han. 
 
Microsofts partnere tæller blandt andet AT&T, Dell, Samsung, HTC og andre.
 
Administrerende direktør for Microsoft, Steve Ballmer, gjorde det under introduktionen af Windows Phone 7 klart, at det er vigtigt for virksomheden på mobilområdet at få solgt en hel masse telefoner.
 
"Det vigtigste job bliver for os at sælge en masse telefoner, og hvis vi sælger mange telefoner, så vil der ske gode ting," sagde han til Wall Street Journal.
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere