Artikel top billede

Ny sag: Apple udleverer iPhone-brugeres oplysninger

Et nyt søgsmål mod Apple anklager virksomheden for at dele personfølsomme oplysninger om eksempelvis iPhone-brugere med udviklere og annoncører uden brugernes samtykke.

Computerworld News Service: Apple er blevet ramt af endnu et søgsmål med anklager om krænkelse af privatlivets fred, på grund af den måde virksomheden og annoncørerne deler information, som er indsamlet om brugerne af iPhone, iPad og iPod Touch.

Søgsmålet blev indgivet på vegne af en Apple-bruger i Californien og går efter at få tilkendt status som såkaldt class-action eller kollektivt søgsmål. Apple anklages for at dele information om brugernes browserhistorik, applikations-brug og andre personlige detaljer uden deres samtykke.

"Apples privacy-politik er uigennemskuelig og forvirrende, men en ting står klart: Brugerne af de mobile enheder informeres ikke om, at Apple ved at forsyne applikations-udviklerne med brugernes UDID gør udviklerne i stand til at sætte navn på yderst personlig og i mange tilfælde pinlig information fra brugernes download og brug af apps samt deres browserhistorik, der ellers ville være anonymiseret," står der i søgsmålet.

Apple giver hver af sine mobile enheder et unikt identifikationsnummer, et såkaldt Unique Device Identifier eller UDID. Applikationsudviklerne har adgang til dette nummer, som ifølge søgsmålet giver information om en brugers browserhistorik, hver gang brugeren klikker på en annonce eller en applikation.

Søgsmålet hævder herudover, at udviklerne nogle gange sælger disse data videre til annoncerings- og analyse-firmaer.

Ingen svar fra Apple

Søgsmålet henviser til en artikel i Wall Street Journal fra december, der hævder, at udviklerne kan kombinere UDID med andre personfølsomme oplysninger på den mobile enhed heriblandt brugernavne og kodeord, kontakter, aktuel geografisk placering og i visse tilfælde navnet på ejeren af den mobile enhed.

Der henvises også til en undersøgelse udført af direktøren for informationssikkerhed og netværk ved Bucknell Universitet, som konkluderer, at mange applikationer indsamler UDID-nummeret og data om brugerlogin, der kan føres tilbage til en brugerkonto.

Denne undersøgelse viser også, at mange apps sender UDID'et tilbage til servere, der ejes enten af applikationsudvikleren eller af en annoncerings-partner. Søgsmålet hævder, at "sådanne selskaber generelt har mulighed for at forbinde et UDID med en faktisk identitet," selvom det ikke forklares præcist, hvordan de bærer sig ad med det.

Apple har ikke svaret på en anmodning om at give en kommentar. I december fortalte virksomheden til Wall Street Journal, at det ikke er meningen, at apps på iPhone skal overføre data om brugeren uden forudgående at have indhentet brugerens tilladelse og forklaret, hvad dataene vil blive brugt til.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere