Telenor-direktør: Markedet er ikke modent til 4G

Telia har lanceret 4G i Danmark, men markedet er endnu ikke modent, lyder det fra konkurrenten Telenor.

Artikel top billede

"LTE er foreløbig en umoden teknologi, hvor vi har udfordringer med overgangen fra LTE til 2G og 3G," siger Telenor-chef Jon Erik Haug.

Telenor lancerer 4G i 2012.
 
Men ikke før.
 
Telia og TDC udkæmpede ellers et sandt våbenkapløb sidst i 2010 for at komme først med 4G baseret på LTE-teknologien, der hæver hastigheden på mobilt bredbånd i teleselskabernes mobilnet.
 
Våbenkapløbet kulminerede i december sidste år, da Telia som det første selskab i Danmark lancerede 4G-mobilt bredbånd i landets fire største byer.
 
Efterfølgende har TDC meddelt, at selskabet udskyder sin lancering til et ukendt tidspunkt senere i år, fordi de såkaldte dongles, der skal sende og modtage data fra mobilnettet via computerens USB-stik, er af for dårlig kvalitet.
 
Telenor har hele tiden holdt sig i baggrunden i 4G-ræset, og administrerende direktør Jon Erik Haug fortæller nu til Computerworld, at 4G står et stykke nede på teleselskabets prioriteringsliste.
 
"Lige nu er kunderne mest optagede af bedre 2G- og 3G-dækning samt mere kapacitet i 3G-nettet. Derfor investerer vi i det, som kunderne finder vigtigst," siger han. 
  
Direktøren mener ligesom TDC, at kvaliteten af dongles ikke er god nok.
 
"LTE er foreløbig en umoden teknologi, hvor vi har udfordringer med overgangen fra LTE til 2G og 3G," siger han.
 
Der har tidligere huseret en heftig debat mellem TDC og Telia på den ene side, mens 3 stod på den anden, hvor parterne var i strid med hinanden, om hvorvidt LTE-mobilt bredbånd måtte kaldes 4G. Telia og TDC ønsker begge at lancere deres opgraderede mobilnet som 4G.
 
Jon Erik Haug ønsker dog ikke at fortælle, hvor han og Telenor placerer sig henne i debatten.
 
"Det skal jeg komme tilbage til, når vi lancerer det," svarer han.

Telenor har cirka 2.000 antenne-lokationer i Danmark, hvoraf omkring en tredjedel kører med 21 megabit 3G.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S