Sådan bygger Telenor sit nye mobilnet

Teleselskabet Telenor opgraderer mere end 2.000 mobil-sites i sit danske netværk. Læs her, hvordan teknisk direktør Lars Rude Andersen griber det an.

Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

"Fremtidens netværk".
 
Det er titlen på det projekt, som omfatter, at teleselskabet opgraderer eller udskifter sine lidt over 2.000 antenne-sites i Danmark.
 
Status er i dag, at 1.650 sites - typisk med tre antenner - er klar til 3G. En del af dem er også klar til 4G.
 
Men processen for at komme dertil er ikke helt uproblematisk.
 
Det fortæller teknisk direktør Lars Rude Andersen, som er leder af Telenors projekt. Derfor indleder et teleselskab sådan et projekt med små skridt, inden selskabet tager de helt store.
 
"Hvis man laver forholdsvis meget om, så starter man typisk i områder, hvor trafikken er lav. Vi starter med at få det til at virke ét sted. Vi valgte et sted i nærheden af Aalborg, for det er der, de fleste af vores ingeniører sidder," siger Lars Rude Andersen.
 
Telenor har lidt over 2.000 ansatte i Danmark, hvoraf mere end halvdelen er placeret i Nordjyllands største by. Her har der historisk set - blandt andet på grund af byens universitet - været mange teknikere med kompetencer inden for mobiltelefoni. 

Evaluerer i Aalborg 
Efter at have gjort sig de første erfaringer med udrulningen ved nogle sites i Aalborg, er Telenor klar til næste fase. At udrulle det til flere steder, men fortsat uden de helt store risici, hvis det går galt.
 
"Herefter prøver vi et lille område, hvor det gør ondt, når det ikke virker. Udfordringen er, at vi ikke på forhånd kan teste alting, så det skal prøves af i virkeligheden," fortæller Lars Rude Andersen.  
  
Løbende får Telenors tekniske central i Aalborg data fra de nye sites, hvorfra det tekniske personale vurderer, om der er problemer med en bestemt antenne. Er der det, kan de i nogle tilfælde fjernstyre antennen, så dens position bliver rettet.

Samtidig kører Telenors testvogne ud i de områder, som de nye antenner dækker.

Kommer i nattens mulm og mørke

Når erfaringerne er tilpas omfangsrige, tager Telenor det næste skridt, hvor selskabet udruller det nye udstyr i stor skala.
 
"Her prøver vi at tage hensyn til kunderne ved ikke at tage ting ned, når det ikke er optimalt, men når man laver så store omlægninger, er det umuligt at undgå, at det engang imellem rammer dem," forklarer Lars Rude Andersen. 
  
Op mod 200 Telenor-medarbejdere har i 2010 beskæftiget sig med "Fremtidens netværk", og en del af dem er ligesom leverandørerne kommet på natarbejde. Her er trafikken i mobilnettet lavest, og her er skaden derfor mindst, hvis det går galt.
 
"Man gør det så vidt muligt om natten, men noget af det sker også om dagen, fordi projektet har så stor volumen. Normalt foretager vi ikke vedligehold om dagen, men noget af denne udskiftning har vi været nødt til at gennemføre om dagen for at kunne nå det," siger Lars Rude Andersen. 
 
Hæver hastigheden
Når det har været nødvendigt at gennemføre det om dagen, har teleselskabet så vidt muligt taget hensyn til kunderne.
 
"Vi har forsøgt at holde det på tidspunkter, hvor folk ikke bliver så ramt af det. Eksempelvis ved ikke at skifte om eftermiddagen, når der er mest trafik, og på de andre tidspunkter har vi vidst, at en anden mast kan tage trafikken, eller at 2G på samme mast har kunnet tage taletrafikken," fortæller han.

Mandag oplyser Telenor i en pressemeddelelse, at selskabet hæver hastigheden i mobilnettet til 15 megabit per sekund - det vil sige 21 megabit rent teoretisk.

Computerworld følger op med yderligere to artikler om Telenors udbygning af netværket.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S