Højtalertest: Den dyre mod den billige - hvem vinder?

Vi har taget to sæt meget forskellige computerhøjtalere og holdt dem op imod hinanden. Det blev en jordskredssejr. Se her, hvem der vandt.

Højtalertest: Den dyre mod den billige - hvem vinder?

Nok får den stationære kamp til stregen af de bærbare computere, men helt knægtet er den ikke. Derfor kan det endnu godt betale sig at investere i et par ordentlige enheder til at blæse lyden ud over dit private kontorlandskab.

I den anledning har vi taget fat i to forskellige 2.1 højtalersæt for at komme med en anbefaling. Et dyrt fra amerikanske Altec Lansing og et billigt fra danske Sandberg.

Begge sæt tager lige i omegnen af to minutter at sætte op, og med 3,5 mm jackstick går det lige ud ad landevejen for alle. 

Men vi kan lige så godt sige det med det samme: Lyd og kvalitet følges uden tvivl ad i dette tilfælde. Men om sættene hver især er deres pris værd, er en anden snak.

En hårdtslående knockout

Indrømmet. Ser vi på de rå specifikationer svarer det lidt til at tage en supersværvægter og sætte ham i ringen med en fluevægter.

Altec Lansing Expressionist Ultra MX6021 har samlet set 200 watt at gøre godt med, mens Sandberg X-plosion 2.1 danser rundt med 20 på subwooferen og 10 på hver højtaler.

Den dyre model klarer hele lydspektret uden palaver, og du har mulighed for at regulere bas og diskant. De to højtalere er hver udstyret med en tretomme basenhed og en én-tomme diskantenhed. Mellemtonen er behagelig, og du behøver ikke frygte overstyring eller forvrængning, når du skruer rigtig højt op for lydniveauet. Har du underboer, skal du dog være opmærksom på, at bassen er meget voldsom, og der skal ikke meget til, før gulvet vibrerer under dine fødder. 

Samme egenskaber kan Sandberg X-plosion 2.1 ikke skrive på cv'et. På siden af æsken står der godt nok "fantastic found" men når du fyrer op under volumen på dit yndlingsnummer eller i det nyeste action-brag fra Hollywood, lyder det antydningsvist, som om det er naboen inde ved siden af, der har trykket på play-knappen.

Man kan dog dæmme op for den mudrede lyd ved at skrue godt op for diskant-niveauet, men der er stadigvæk ikke tale om en kvalitet, der decideret imponerer. Bassen er der dog fin bund i, og de kan også spille rimeligt højt. Naturligvis kan de ikke følge med Altec Lansing-modellen, men til 500 kroner havde vi dog forventet lidt mere.

Til gengæld var der på nærværende anmelders eksemplar en del støj på de dyre Expressionist Ultra højtalere, når der var skruet op, hvilket var temmelig irriterende, når ikke man var i færd med at afspille indhold.

Drengerøvsdesign falder til jorden

På den visuelle side må vi også erklære Altec Lansing for klar vinder - selv om design ofte vil være en smagssag.

Subwooferen er en kolos i forhold til Sandbergs, men udformningen af sættet er mere elegant end ved modstanderen.

Den glaspladelignende plastik-front på højtalerne er en fin detalje, som sammen med de let anonyme farver gør, at sættet glider fint ind på de fleste skriveborde. Det adskiller sig dog også fra den typiske idé om, hvordan et par pc-højtalere skal se ud, og man kan i det hele taget se, at der ligger nogle gode tanker bag.

På den anden side har vi de mindre X-plosion højtalere, der med et "tungt" plastik-design og store x'er hen over højtalerne bliver lidt for overdrevne. 

X-plosion 2.1 sigter da også direkte efter det yngre segment som en del af serien "Street Gear". Der er meget plastik og meget lir, og her på redaktionen bryder vi os ikke rigtigt om det.

Bedre betjeningsmuligheder

Et stort plus ved Altec Lansing er den medfølgende kontrol-pad, som du kan have liggende ved siden af tastaturet. Det havde været lækkert, hvis den var trådløs, men ikke desto mindre er det rart at have alle højtalerens indstillingsmuligheder lige ved hånden.

X-plosion 2.1 kan derimod kun styres fra knapperne på siden af subwooferen. Det kan være temmelig irriterende, hvis man eksempelvis har forvist den til en plads under skrivebordet. Heldigvis er subwooferen halvt så stor som ved konkurrenten. 

På kontrol-pad'en til Expressionist Ultra er der også mulighed for at tilslutte hovedtelefoner, ligesom der er et audio-input. Igen er det features, som Sandbergs udfordrer ikke har i baghånden.

Hvad skal du vælge

Til syvende og sidst er dommen ganske klar. Der er ingen tvivl om, at Altec Lansing med Expressionist Ultra MX6021 leverer den bedste løsning.

Prisen ligger til gengæld på omkring 1000 kroner, hvilket er dobbelt op i forhold til de 500 kroner, som Sandberg suger fra din tegnedreng med X-plosion 2.1.

Prisforskellen er uden tvivl berettiget. Man kan indvende, at prisen på 1000 kroner er noget høj for et sæt computerhøjtalere. Men det er til gengæld også et kvalitetsprodukt og noget af det bedste inden for genren.

Alternativet i denne anmeldelse er Sandberg X-plosion 2.1. Prisen på 500 kroner er en del mindre, men nærværende anmelder finder den stadig for høj. Havde lyden bare været bedre, kunne man se bort fra den haltende funktionalitet i form af manglende controller, inputs og korte ledninger. Men når det ikke rammer de høje skalaer på nogen af disse parametre, er det svært at retfærdiggøre, hvorfor man ikke skulle smide 500 ekstra efter det langt bedre Expressionist Ultra fra Altec Lansing.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere