Artikel top billede

Sluk din skærm med fiks genvejstast og spar på strømmen

Vi viser dig, hvordan du hurtigt opretter en genvejstast i Windows, der slukker din computerskærm. Med genvejstasten behøver du ikke længere bruge skærmens tænd/sluk-knap, hver gang du forlader kontorstolen. Prøv det selv her.

Sluk din skærm med fiks genvejstast og spar på strømmen

Er du træt af altid at skulle finde din pc-skærms tænd/sluk-knap, når du vil slukke for strømmen?
 
Det er især trættende, hvis du bare smutter fra kontorstolen en kort overgang og gerne vil spare lidt ekstra på strømmen ved at lade skærmen gå i sort.
 
Hvis du har flere skærme stillet op på skrivebordet, er problemet endnu mere udtalt, for det er upraktisk at skulle støve de enkelte tænd/sluk-knapper op på tur.

En praktisk og tidsbesparende løsning er at oprette en genvejstast, så du kan slukke skærmen - eller skærmene - med et snuptag.

Sådan gør du

1. Først skal du hente det gratis program Download NirCmd og gemme det et sted på din harddisk. Vi har i dette eksempel gemt NirCmd på destinationen C:\Programmer (x86)\NirCmd\NirCmd.exe.

2. Højreklik på skrivebordet, vælg 'Ny' og dernæst 'Genvej'. I vinduet, der dukker op, skal du indsætte stien til filen fra punkt et - med gåseøjne omkring - og tilføje teksten 'cmdwait 1000 monitor off'.

Resultatet ser i vores tilfælde ud som følger: "C:\Programmer (x86)\NirCmd\NirCmd.exe" cmdwait 1000 monitor off.

3. Under egenskaberne for genvejstasten kan du frit vælge den knapkombination, der passer dig bedst - for eksempel Ctrl + Alt + F12. Du skal højreklikke på genvejsikonet og vælge punktet 'Egenskaber', før du kan rode med indstillingerne.

4. Nu mangler du kun at tilføje et ønsket ikon. Det gør du også under egenskaberne for genvejen. Vælg fanen 'Genvej' og menupunktet 'Skift ikon'.

Resultatet

Det skærmlignende ikon i Windows 7 leder måske tankerne hen på oldingen Windows 98, men når det dukker op op på dit skrivebord, ser det nydeligt og moderne ud.

Vupti - nu er du klar til at slukke din skærm med et snuptag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere